Apostlienes Gierninger 17 1 XVII. Capitel. MEn der de reyste igiennem Aphipolim oc Apolloniam / komme de til Thessalonicam / hvor der var en Jødernes Synagoge. 2 Da gick Paulus ind til dem / efter som hand pleyede / oc paa tre Sabather talde hand til dem af Skrifterne / 3 Oplod (dem det) oc lagde dem for / Ad det burde Christum ad ljde / oc opstaa fra Døde: Oc / ad denne er den JEsus Christus (sagde hand) som jeg forkynder eder. 4 Oc nogle iblant dem lode sig sige / oc hulde sig nær til Paulum oc Silam / oc en stoor mangflodighed af Gudfryctige Græcker / oc icke saa af de ypperste Qvinder. 5 Men de vantro Jøder vare nidkiere / oc toge nogle onde Mænd til sig af Dagdrifvere / oc giorde en Opløb / oc oprørde Staden / oc de komme for Jasonis Huus / oc søgte efter ad føre dem for Folcket. 6 Men der de funde dem icke / da droge de Jasonen / oc nogle Brødre / for de Øfverste for Staden / oc raabte / Disse / som hafve oprørte Jorderige / de ere oc komne hjd. 7 Hvilcke Jason hafver tagit til sig: Oc alle disse handle imod Keyserens Befalinger / oc sige en anden ad være Konge / JEsum. 8 Saa forstyrrede de Folcket / oc de Øfverste for Staden / som det hørde. 9 Oc der de hafde taget fuld forsickring af Jasone / oc de andre / a lode de dem løs. 10 Men Brødrene forsende strax om Natten / baade Paulum oc Silam / til Beroeam: Hvilcke der de vare kone djd / ginge de i Jødernes Synagoge. 11 Thi de vare ædlere end de i Thessalonica / hvilcke annammede Ordet med all redebonhed / oc randsagede dagligen i Skrifterne / om de hafde sig saa. 12 Saa troede nu mange af dem / oc af de Græckiske høfviste Qvinder oc Mænd / icke saa. 13 Men der Jøderne af Thessalonica fornumme / ad Guds ord blef oc forkyndet af Paulo i Beroea / komme de oc djd / oc oprørde Folcket. 14 Men da forsikrede Brødrene Paulum strax / ad hand gick hen mod Hafvit: Men baade Silas oc Timotheus blefve der tilbage. 15 Men de som leedsagede Paulusm / førde hannem indtil Athenas: Oc der de hafde faaet Befaling til Silam oc Timotheum / ad de med det snariste skulde komme til hannem / droge de bort. 16 Men som Paulus tøfde efter dem i Athenis / gremmedis hans Aand heftig i hannem / der hand saa Staden saa Afgudisk ad være. 17 Oc hand talde da / i Synagogen / til Jøderne oc de Gudfryctige / oc paa torfvet / hver dag / til dem som hannem forekommer. 18 Men nogle Philosophi / Epicuræer oc Stoiker / kjfvedes med hannem: Oc nogle sagde / Hvad vil den ordgydere sige? Men nogle / Det siunis som hand vilde forkynde fremmede Guder: fordi hand forkyndede dem JEsum / oc Opstandelsen / i Euangeliuo. 19 Oc de toge hannem / oc førde hannem op til Domsteden / oc sagde / Kunde vi faa ad vide / hvad demme er for en ny Lørdom / som du taler? 20 thi du fører nogle fremmede Ting for vore Øren. Saa vilde vi gierne vide / hvad det vil være. ( 21 Men alle Atheeneer / oc de udlændinge fremmede Giester / stoode icke efter andet / end ad sige eller ad høre noget nyt.) 22 Da stood Paulus midt paa Domsteden / oc sagde / i Atheniske Mænd / Jeg seer eder annamme / saa for meget betagne med vrang Tro i alle stycker. 23 Thi der jeg gick omkring oc ofversaa eders helligdømme / fant jeg oc et Altere / paa hvilcket var skrefvit (for) En ubekiend Gud. Den som j nu u-vidende dyrcke / den forkynder jeg eder. 24 Gud / som hafver giort Verden / oc alle Ting der udi / hand / som er Himmels oc Jords HErre / boer icke i temple / som ere giorde med Hænder / 25 hand tienis oc icke af Menniskens Hænder / som den der hafver noget behof / efterdi ad hand gifver alle Ljf oc Aand / oc alle Ting. 26 Oc hand hafver giort / ad alle Menniskens Slect boor paa det gandske Jordens Kreds af eet blood / hand som hafver bestemt tjder / oc deres Boligs visse Maal: 27 Ad de skulle søge HErren / om de dog / maa skee / kunde føle oc finde hannem: Enddog hand er sandelig icke langt fra en hver af os. 28 thi i hannem lefve vi / oc røris vi / oc ere vi. Som oc nogle Poeter hoos eder hafve sagt / thi vi ere hans Slect. 29 Efterdi vi ere da Guds Slect / skulle vi icke meene / ad det Guddommelige er ljgt ved Guld / eller Sølf eller Steene / ved et Billede / efter Konst / oc et Menniskis optænckelse. 30 Gud der / som hafver seet igiennem Fingre i vanvittighedsens tjd / hand biuder nu alle menniske allevegne / ad omvende sig sig / 31 fordi / ad hand hafver sæt en Dag / paa hvilcken hand vil dømme Jorderige med Retfærdighed / ved en Mand / hvilcken hand hafver bestemt / som holder ale Troen for / efter hand hafver oprist hannem fra Døde. 32 Men der de hørde dødes Opstandelse / giorde nogle spot der af / men nogle sagde / Vi ville atter høre dig om dette. 33 Oc saa gick Paulus fra dem. 34 Men nogle Mænd hengde fast ved hannem / oc troede: Iblant hvilcke var oc Dionysius / den af Raadet / oc en Qvinde ved nafn Damaris / oc andre med dem. |