Apostlienes Gierninger 19 1 XIX. Capitel MEn det skeede / der Apollos var i Corinth / as Paulus vandrede der igiennem de øfverste parter / oc kom til Ephesum / oc der hand fant nogle Disciple / 2 Sagde hand til dem / Finge i den Hellig-Aand / der j troede? Men de sagde til hannem / Vi hafve end icke heller hørt / om der er en Hellig-Aand. 3 Oc hand sagde til dem / Hvor udi blefve j da døbte? Men de sagde / Udi Johannis Daab. 4 Men Paulus sagde / Johannes døbte med Omvendelsens Daab / oc sagde til folcket / ad de skulde troe paa den / som kom efter hannem / det er / paa Christum JEsum. 5 Men de som det hørde / blefve døbte i den HErris JEsu Nafn. 6 Oc der Paulus hafde lagt Hænderne paa dem / da kom den Hellig-Aand paa dem / oc de talede med Tunger oc Propheterede. 7 Men alle de Mænd vare ved tolf. 8 Men hand gick ind i Synagogen / oc prædickede frjt obenbare i tre Maanede / lærde oc raadde til det som hør til Guds Rige. 9 Oc der nogle vare forhærdede / oc ulydige / oc talede ilde om den Lærdom oc Lefnet for den mangfoldighed / da vigede hand fra dem / oc skilde disciplene fra / oc talde dagligen i en (Mands) Skole / (hedde Tyrannus.) 10 Men dette skeede i tu Aar / saa ad alle som boede i Asia / hørde den HErris JEsu Ord / baade Jøder oc Græcker. 11 Oc Gud giorde icke gemeene Gierninger formedelse Pauli Hænder. 12 Saa ad der blef hent Svededuge oc Handklæder fra hans Ljf / til dem som vare siuge / oc ad Siugdomme vigede fra dem / oc ad de onde Aander foore ud af dem. 13 Men nogle af de Jøder som løbe omkrng / oc vare Besværere / toge sig for / ad næfne den HErris JEsu Nafn ofver dem som hafde de onde Aander / oc sagde / Vi besvære eder ved JEsum / hvilcken Paulus prædicker. 14 Men de vare nogle / Skevæ / en Jødiske ypperste præstis siu Sønner / som dette giorde. 15 men den onde Aand svarde / oc sagde / JEsum kiender jeg / oc Paulum veed jeg / Men hvo ere j? 16 Oc det menniske / der den onde Aand var udi / spranck op paa dem / oc fick mact ofver dem / oc blef sterck mod dem / saa ad de undflydde nøgne oc saargiorde / af det samme Huus. 17 Men dette blef vitterligt for alle dem som boede i Epheso / baade Jøder oc Græcker: Oc der falt en Fryct ofver dem alle / oc den HErris JEsu Nafn blef høyligen lofvit. 18 Der komme oc mange af dem / som hafde troet / hvilcke bekiende oc forkyndede denne Gierning. 19 Men mange som hafde bruget unyttige Ting / baare Bøgerne fræm tilhobe / oc opbrænde dem obenbare for alle / oc de beregnede dres værd: Oc besunde halftrediesinds tive tusinde Sølfpendinge. 20 Saa krafteligen voxte HErrens Ord / oc fick mact. 21 Men der dette var skeet / sætte Paulus sig for i Aanden / ad reyste igennem Macedoniam oc Achajam / ad vandre til Jerusalem / oc sagde / Efter ad jeg hafver værit der / bør det mig oc ad see Rom. 22 Men hand hensende to af dem som hannem tiente / Timotheum oc Erastum / til Macedoniam / self tøfvede hand (nogen) stund i Asia. 23 Men der skeede paa den samme Tjd icke liden forstyrring om denne Lærdom. 24 Thi en Guldsmed / ved nafn Demetrius / giorde Dianæ Sølftemple / Oc skaffede de Konstner icke liden vinding. 25 Den samlede hand tilhoobe / oc dem som arbeydede paa saadanne Ting / oc sagde: I Mænd / j vide / ad vi hafve voris Rjgdom af denne Vinding. 26 Oc j see oc høre / ad denne Paulus icke alleeniste i Epheso / men moxen i gandske Asia / ofvertaler oc omvender meget Folck / oc siger / De ere icke Guder / som giøres med Hænder. 27 Men det er icke alleeniste Fare for / ad den deel som os er anrørendis / skal komme os til haanhed. Men ocsaa ad den stoore Guindis Dianæ Tempel skulde holdis for intet / oc ad det skulde skee / ad hendis stoore Majestat skulde blifve borte / hvilcken gandske Asia oc Jorderige dyrcker. 28 Men der de dette hørde / oc vare blefne fulde af hastighed / raabte de oc sagde / De Ephesers Diana er stoor. 29 Oc den gandske Stad blef oprørt / oc de stormede samdrecteligen til Plazen / oc grebe tilhoobe Gajum oc Aristarchum Macedonier / Pauli Selskabs Brødre. 30 Men der Paulus vilde gaa fræm til Folcket / da vilde Disciplene icke tilstede hannem. 31 Men nogle af de Øfverste i Asia / som vare hans gode Venner / sende til hannem / ad formane hannem / ad hand skulde icke gifve sig paa Plazen. 32 Da skreeg den eene det / den anden det / Thi Meenigheden var oprørdet / oc de fleeste viste icke for hvad Sags skyld de vare komne tilsammen. 33 Men de fremdroge Alexandrum af Skaren / der Jøderne fræmstøtte hannem. Men Alexander sloo til liud med Haanden / oc vilde forsvaret sig for Folcket. 34 Men der de fornumme ad hand var en Jøde / da skeede der en røst af alle / som raabte hen ved to Tjmer / De Ephesers Diana er stoor. 35 Men der Canzleren hafde stillit Folcket / sagde hannem / I Mænd i Epheso / hvilcken er dog det menniske / som icke veed ad de Ephesers Stad er den stoore Gudindis Dianæ / oc det Himmelfaldet Billedis Tempels Besørgerske? 36 Efterdi da disse Ting ere u-igiensigelige / bør det eder ad være stille / oc intet handle fremfusende. 37 Thi j hafve ført disse Menniske hjd / som hvercken ere Kierckerøfvere / ey heller hafve bespottit eders Gudinde. 38 Dersom Demetzius oc de Konstnere med hannem / hafve da tiltale til nogen / da sanckis Tingmænd / oc der ere Landsherrer / lader dem beklage hver andre indbyrdis. 39 Men trætte j om andre ting / da maa det i en lovlig Forsamling forhandlis. 40 Thi vi staae oc i Fare / ad vi motte beklagis for dette Opløb / som skeer i dag / Oc her er dog ingen Sag / med hvilcken vi kunde orsage os / for dette Oprør. Oc der hand hafde dette sagt / lod hand Meenigheden gaa. 41 |