Apostlienes Gierninger 2 1 . II Capitel. OC der Pinzefestis Dagen fuldkommedis / vare de alle samdrectige tilhobe. 2 Oc der skeede hasteligen et Liud af Himmelen / som et fremfarendis veldigt Væjr / oc opfyldede det gandske Huus / der som de sadde. 3 Oc der saaes af dem adskilde Tunger / som af Ild / oc sætte sig paa en hver af dem. 4 Oc (de) blefve alle fulde af den Hellig-Aand / oc begynte ad tale med andre Tunger end tilforne / eftersom Aanden gaf dem (saa) ud ad tale. 5 Men der vare Jøder boende i Jerusalem / Gudfryctige Mænd / af allehonde Folck / blant dem (som ere) under Himmelen. 6 Der den Røst nu var skeed / kom Alumen tilsammen / oc blef forstyrred / thi en hver hørde dem tale med sit eget Maal. 7 Men de forfærdedes alle skoorligen / oc forundrede sig / oc sagde til hver andre / Ere icke / see / alle disse / som tale / Galilæer: 8 Oc hvorledis høre vi (dem) hver pa vort egit Maal / som vi ere fødde udi? 9 Parther oc Meder / oc Elamiter / oc vi som besidde Mesophotamiam / Item Judæam oc Cappadociam / Pontum oc i Asiam / 10 Item Phrygiam oc Pamphyliam / Ægypten / oc Lybiæ egne / som er hoos Cyrenen / oc Udlendinge af Rom / 11 Item Jøderne oc (Jødernes) Tilhengere / (ja) Creter oc Araber / Vi høre dem tale Guds stoore herlige Ting / med vore Tunger. 12 Men de forfærdedeis alle storligen / oc tvilede / oc sagde een til anden / Hvad vil dette være? 13 Men andre bespottede det / oc sagde / De ere fulde af sød (Vjn.) 14 Da stood Petrus der med de Ellefve / oc opløste sin Røst / oc talde til dem / I Jødiske Mænd / oc alle I som boe i Jerusalem / Det være eder vitterligt / oc fatter mine Ord med (eders) Øren. 15 Thi disse ere icke druckne / som I tæncke / thi det er den tredie Tjme paa Dagen: 16 Men dette er det / som er sagt ved Propheten Joel / 17 Oc det skal skee i de sidste Dage / siger Gud / Da vil jeg udgyde af min Aand ofver alt Kiød: Oc eders Sønner oc eders Døttre skulle spaaae / oc eders unge Karle skulle see Siuner / oc eders Ældste skulle hafve Drømme. 18 Oc jeg vil end i de samme Dage udgyde af min Aand / ofver mine Tienere / oc ofver mine Tienerinder / oc de skulle spaae. 19 Oc jeg vil gifve underlige Ting ofven i Himmelen / oc Tegn næden paa JOrden / BLod oc Ild oc Røgdamp. 20 Solen skal omvendis til mørcke / oc Maanen til Blods / før end HErrens stoore oc herlige Dag kommer. 21 Oc det skal skee / Hver den som paakalder HErrens Nafn / hand skal blifve salig. 22 I Jsraelitiske Mænd hører disse Ord: Jesum Nazaræum / en Mand som Gud klarligen vjste eder / med kraftige Gierninger oc underlige ting oc Tegn / hvilcke Gud giorde ved hannem / midt iblant eder / som I oc self vide. 23 Den samme / efter hand var gifven hen af Guds besluttet Raad oc Forsiun / oge j ved uretfærdige Hænder / oc korsfæstede oc toge af dage. 24 Den som Gud opvackte / der hand hafde løst Dødsens smerte / eftersom det var umueligt / ad hand kunde holdis af dem. 25 Thi David siger om hannem / Jeg hafver altjd seet HErren for mit Ansict: Thi hand er hoos min høyre Haand / ad jeg skal icke røris. 26 Derfor fryder mig Hierte sig / oc min Tunge glæder sig. Der til med skal oc mit Kiød hvile sig i Haab: 27 Thi du skalt icke forlade min Siel i helfvede / Icke heller tilstede / din Hellige ad see raadnelse. 28 Du hafver kundgiort mig Ljfsens Veye / du skalt opfylde mig af Glæde med dit Ansict. 29 I Mænd / Brødre / Jeg maa tale dristeligen til eder / om den Patriarcke David / ad hand baade er døød oc jorden / oc hans Graf er hoos os / indtil denne Dag. 30 Eftersom hand var da en Prophete / oc viste ad Gud hafde svorit hannem med en Eed / ad hand vilde af hians Lænders Fruct / hvad Kiødet er anlangendis / opreiste Christum / ad sidde paa hans Stool. 31 Da saa hand det før / oc talde om chi Opstandelse / Ad hans Siel er icke forladt i Helfvede / ey heller hans Kiød hafver seet raadnelse. 32 Denne JEsum opreiste Gud: Der ere vi alle Vidne til. 33 Derfor efter ad hand er ophøyet ved Guds høyre Haand / oc hafve annammed den Hellig-Aands Forjættelse af Faderen / (da) udøste hand dette / som j nu see oc høre. 34 Thi David opfoor icke til Himlene: Men hand siger / HErren sagde til min HErre / Sæt dig hoos min høyre Haand / 35 Indtil jeg faar sat dine Fiener (til) dine Fødders Fodskamme. 36 Saa skal da alt Jsraels Huus vist vide / ad Gud hafver giort hannem til en HErre oc Christum / den samme JEsum (siger jeg) som j hafve korsfæst. 37 Men der de det hørde / da stack det dem i deres Hierte / oc de sagde til Petrum oc de andre Apostle / I Mænd / Brødre / Hvad skulle vi giøre? 38 Men Petrus sagde til dem / Omvender eder / oc hver af eder lade sig døbe i JEsu Christi Nafn / til Syndernes Forladelse: Oc I skulle faae den Hellig-Aands Gafve. 39 Thi eder oc eders Børn er Forjættelsen (tilsagt/) oc alle dem som ere langt der fra / hvilckesomheldst Gud vor HErre skal kalde der til. 40 Oc hand vandt ocsaa / oc formanede med mange andre ord / oc sagde / Lader eder frelsis fra denne vanartige Slect. 41 De som nu gierne annammede hans Ord / blefve døbte: Oc der lagdis den dag til hen ved tre tusinde Siele. 42 Men de vare varactige i Apostlenes Lære / oc Samfunden oc Brøds brydelsen / oc Bønnerne. 43 Men der kom en Fryct paa alle: Oc der skeede mange underlige Gierninger oc Tegen ved Apostlene. 44 Oc alle de som troede / vare der tilsammen / oc hafde alle Ting fellis: 45 Oc de solde baade deres Eigndom oc Gods / oc deelede det ud iblant alle / efter som nogen hafde behof. 46 Oc de vare dagligen varactige samdrecteligen i Templen / oc brøde Brød her oc der i Huusene / oc finge Mand / med synderlig lyst oc Hiertens eenfoldighed / 47 Oc lofvede Gud / oc hafde Naade hoos alt Folcket. Men HErren lagde dagligen til Meenigheden / dem som blefve salige. |