Apostlienes Gierninger 20 1 XX. Capitel. DEr nu dette Bulder stilledis / kaldede Paulus Disciplene til sig / oc hilsede (dem/) oc gick ud / ad hand vilde reyse til Macedoniam. 2 Oc der hand drog igiennem de Egne / oc hafde formanit dem med megen Tale / da kom hand til Græckeland / 3 Oc tøfvede der tre Maanede. Oc der Jøderne vilde forrasket hannem / som hand vilde fare til Syrien / da blef hand til sinds / da vende tilbage igiennem Macedoniam. 4 Da droge der med hannem indtil Asia / Sopates af Berroea / men af dem som vare af Thessalonica / Aristarchus oc Secundus / oc Gajus af Derben / oc Timotheus / men af Asia Tychicus oc Trophimus. 5 Disse ginge fore / oc tøfvede os i Troade. 6 Men vi udseylede efter de usyrede Brøds dage fra Philippen / oc komme til dem til Troadem / i fem dage / hvor vi fortøfvede siu dage. 7 Men paa den første Dag i Ugen der Disciplene vare samlede ad byde Brød / da prædickede Paulus for dem / som hand vilde den anden dag ryste ud / oc hand forlængde Talen indtil Midnat. 8 Oc der vare mange Lamper paa Salen / hvor de vare forsamlede. 9 Men der sad en ung Karl / ved nafn Eutychus / udi et Vindue / som var falden i en dyb Søfn / der Paulus saa længe talde / som hand var betagen med søfnen / falt hand need af det tredie Loft: Oc blef optagen død. 10 Men Paulus gick need / oc falt pa hannem / oc omfafnede hannem / oc sagde / Giører intet bulder: Thi hans Siel er i hannem. 11 Saa gick hand op / oc brød Brød / oc beed der paa / oc der hand hafde talit længe med dem / indtil dagning / drog hand ud. 12 Men de hafde hent Drengen lefvende / oc vare icke lidet trøstede. 13 Men vi som vare gangne for til Skibs / foore til Asson / oc vilde der tagit Paulum ind / thi hand hafde saa befalit / oc vilde self gaa til foods. 14 Men der hand kom nu til os i Asson / toge vi hannem ind / oc komme til Mytilenen. 15 Oc der seylede vi fra / oc komme anden dagen tvert ofver fra Chio. Men der anden (dag) derefter / lagde vi til Samon / Oc der vi hafde liggit i trogilio / komme vi den anden (Dag) til Miletum. 16 Thi Palulus hafde besluttit / ad seyle Ephesum forbj / ad det skulde icke skee / ad hand skulde tøfve forlenge i Asia. Thi hand hafde / ad hand kunde være i Jerusalem paa Pinzedagen om det var hannem mueligt. 17 Men hand sende fra Mileto til Ephesum / oc lod kalde ofver til sig de Ældste af Meenigheden. 18 Men der de komme til hannem / sagde hand til dem / I vide / hvorledis jeg hafver værit hoos eder / den gandske tjd ofver / fra den første Dag / der jeg kom ind i Asiam / 19 Oc tient HErren med all Ydmyghed / oc med megen Graad oc Fristelser / som mig ere vederfarne af Jøderne / der stoode efter min forderfvelse / 20 Hvorledis jeg hafver intet forhuldit af de Ting / som vare nyttelige / ad jeg ey forkyndede eder det / oc lærde eder almindeligen oc i Huuse. 21 Oc jeg vidnede baade for Jøder oc Græcker / om Omvendelse til Gud / oc Troen til vor HErre JEsum Christum. 22 Oc nu see / jeg som er bunden i Aanden / farer til Jerusalem / oc veed icke hvad mig der skal vederfaris: 23 Uden ad den Hellig-Aand vidner i hver Std / oc siger / Ad Baand oc Trængsele bie mig (der.) 24 Men jeg støtter intet der om / jeg holder mit Ljf oc icke self dyrbar / paa det ad jeg kand fuldkomme mit Løb med glæde / oc dem Tieniste / som jeg hafver annammit af den HErre JEsu / ad vidne om den Guds Naadis Euangelio. 25 Oc nu see / jeg veed / ad I skulle icke meere see alle mit Ansict / iblant hvilcke jeg hafver vandrit / oc prædickit Guds Rige. 26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag / Ad jeg (er) reen af allis Blod. 27 Thi jeg forhulte icke ad forkynde eder all Guds Raad. 28 Saa gifver nu act paa eder self / oc paa den gandske Hiord / iblant hvilcken den Hellig-Aand sætte eder til Bisper / ad føde Guds Meenighed / hvilcken hand forhverfvede formedelst sit eget Blod. 29 Thi jeg veed det ad der skulle indkomme svare Ulfve iblant eder / efter min bortgang / som icke skulle spare Hiorden: 30 Oc af eder self skulle opstaae Mænd / oc tale forvende ting / ad hendrage Disciplene efter sig. 31 Derfor vaager oc kommer ihu / ad jeg hafver icke afladit / i tra Aar / Nat oc Dag ad paaminde en hver (af eder) med Graad. 32 Oc nu / Brødre / befaler jeg eder Gud oc hans Naadis Ord / hvilcken som er mæctig / ad opbygge (eder/) oc ad gifve eder Arfvelod iblant alle de helligede 33 Jeg hafver icke begæret nogens Sølf eller Guld / eller Klædebon. 34 Men I vide self / ad disse Hænder hafve tient for min Nødtørftighed / oc for dem / som ere med mig. 35 Jeg vjste eder alting / Ad det bør os saa ad arbeyde / oc tage imod de Skrøbelige / komme den HErris JEsu Ord ihu / ad hand hafver sagt / Saligt er det ad gifve heller / end ad tage. 36 Oc der hand hafde dette sagt / falt hand paa sine Knæ / oc bad med dem alle. 37 Men der blef en stoor Graad af alle. Oc de fulde omkring Pauli Hals / oc kyste hannem: 38 Oc vare meest bedrøfvede for det Od hand sagde / Ad de skulde icke meere see hans Ansict. Men de fulde hannem til Skibet. |