Apostlienes Gierninger 21 1 XXI. Capitel. MEn der det var skeet / ad vi hafde slit os fra dem / oc vare farne ud / ad komme vi vor rette Kaas til Coum / oc den andee dag Rhodum / oc der fra til Patra. 2 Oc der vi funde et Skib / som foor ofver til Phænieen / da traadde vi der udi / oc foore bort. 3 Men der vi finge Cypren i Sicte / oc hafde ladit den ved den venstre Haand / da seylede vi til Syrien / oc komme fræm til Tyrum / Thi ad Skibe skulde der forlossis. 4 Oc der vi funde Disciplene / blefve vi der siu Dage. Hvilcke der sagde Paulo / formedelst Aanden / ad hand skulde icke drage op til Jerusalem. 5 Men der det begaf sig / ad vi hafde fuldend de Dage / droge vi ud / oc vandrede / oc de fulde os ud alle / med Hustruer oc Børn / indtil uden for Staden: Oc vi fulde paa Knæ paa Strandbreden / oc bade. 6 Oc der vi hafde hilsit hver andre / traadde vi i Skibet: Men de vende tilbage igien til deres eget. 7 Men der vi hafde fuldkommet Seylazen / kommer vi fra Tyro til Ptolemaida / oc hilsede Brødrene / oc blefve en Dag hoos dem. 8 Anden dagen droge vi ud / vi som vare hoos Paulum / oc komme til Casaræam. Oc vi ginge i philippi Euangelistis Huus / som var af de siu / oc blefve hoos hannem. 9 Men denne hafde fire Døttre / som vare Jomfruer / oc propheterede. 10 Men der vi blefve der fleere Dage / da kom en Prophete need af Judæa / ved nafn Agabus / 11 Oc hand kom til os / oc toog Pauli Bølte / oc bant Hænderne oc Fødderne / oc sagde / Dette siger den Hellig-Aand / den Mand som dette Bælte hører til / skulle Jøderne saa binde i Jerusalem / oc ofverantvorde hannem i Hedningers Hænder. 12 Men der vi det hørde / bade vi hannem / oc de som vare i den Sted / ad hand skulde icke drage op til Jerusalem. 13 Men Paulus svarde / Hvad giøre j / ad j græde / oc plage mit Hierte? Thi jeg er rede / icke alleeniste ad bindis / men oc ad dø i Jerusalem / for den HErris JEsu Nafn skyld. 14 Men der hand vilde icke lade sig ofvertale / da tagde vi / oc sagde / Skee HErrens Villie. 15 Oc efter de Dage / der vi vare ferdige / droge vi op til Jerusalem. 16 Da komme der ocsaa med os af de Disciple af Cesaræa / som førde en / som hedde Mnason af Cypern / en gammel Discipel / hoos hvilcken vi skulde hafve Herberge. 17 Der vi nu komme til Jerusalem / annammede brødrene os gierne. 18 Men anden dagen gick Paulus ind med os til Jacobum / oc alle de Ældste komme djd. 19 Oc der hand hafde hilsit dem / fortælde hand det eene efter det andet / hvad Gud hafde giort iblant Heningene / formedelst hans Tieniste. 20 Men der de det hørde / prjsede de HErren / oc sagde til hannem / Broder / Du seer / hvor mange tusinde Jøder der ere / som hafve taget ved Troen. Oc de ere alle njdkiere ofver Loven. 21 Men de ere undervjste om dig / Ad du lærer alle Jøder / som ere iblant Heningene / ad falde fra Mose / oc siger / Ad de skulle icke omskære Børnene / ey heller vandre her om efter de Skick. 22 Hvad er det da? Det bør aldeelis Almuen ad komme tilhoob / Thi de faae vel ad høre / ad du est kommen. 23 Saa giør nu det / som vi sige dig. Vi hafve fire Mænd / de hafve (giort) et Løfte paa dem self. 24 tag dem til dig / oc lad dig reense med dem / oc giør Bekostning paa dem / ad de rage Hofvedet / Oc alle skkulle vide / ad det er intet / som de ere undervjste udi om dig / me ad du oc self (saa) vandrer / ad du gaar oc holder Loven. 25 Men vi hafve skrefvet om de Hedninge / som hafde annammet Troen / oc besluttet / ad de skulde intet saadant holde / uden ad bevare sig baade fra Afguders Offer / oc Blodet / oc det qvalde / oc Horerj. 26 Da tog Paulus Mændene til sig / oc lod reense sig anden Dagen med dem / oc gick ind i Templen / oc gaf tilkiende / ad reenselsis Dage skulde fuldkommis / indtil Offeret blef ofrit for en hver af dem. 27 Men der de siu Dage skulde fuldendis / da saae de Jøder af Asia hannem i Templen / oc de opriste alt Folcket / oc lagde Hænderne paa hannem / 28 Oc skrege / I Jsraelittske Mænd / hielper / Dette er det Menniske / som lærer allevegne imod Folcket / oc Loven / oc denne Sted: Oc der til med hafver hand oc indført Græcker i Templen / oc hafver giort denne hellige Sted almindelig. ( 29 Thi de hafde tilforn seet Trophimum den Epheser i Staden med hannem / den samme meente de / ad Paulus hafde indført i Templen.) 30 Oc Oc den gandske Sted blef oprør / oc der blef et tilløb af Folck: Oc de grebe Paulum / oc droge hannem ud af Templen: Oc strax blefve Dørrene tilluckte. 31 Men der de søgte efter ad ihielslaa hannem / kom Ryctet for den øfverste Høfvizmand for Rooden / hvorledis gandske Jerusalem var oprørd. 32 Hand toog strax Stridsfolck oc Høfvizmænd ofver hundrede til sig / oc løb ind paa dem. Men der de saae Høfvizmanden oc Stridsfolcket / da lode de af ad slaa Paulum. 33 Men der Høfvizmanden kom nær til / tog hand hannem / oc befool hannem ad bindis med to Lencker. Oc hand spurde / hvo hand var / oc hvad hand hafde giort? 34 Da raabte den eene det / den anden det iblant Folcket: Oc der hand kunde intet vist forfare / for bulder / da befool hand / ad hand skulde føris til Befæstningen. 35 Men der hand kom til Trappen / da skeede det / ad hand maatte bæris af Stridsfolcket / for Folckenes vold. 36 Thi der fulde meget Folck efter / oc raabte / Bort med hannem. 37 Oc der Paulus skulde indføris i Befæstningen / siger hand til Høfvizmanden / Maa jeg tale nogle med dig? Men hand sagde / Kandt du Grækisk? 38 Mon du icke være deen Ægyptier / som for disse Dage oprørde / oc udfærde de fire tusinde skielmeske Mænd i Ørcken? 39 Men Paulus sagde / Jeg er en Jødiske Mand af Tarsen / en Borgere af den nafnkundige Stad i Cilicia. Men jeg beder dig / tilsted mig ad tale tiL Folcket. 40 Men der hand hafde tilsted hannem / stood Paulus paa Trapperne / oc sloo til liud med Haanden for Folcket. Men der det var blefvit meget stille / da talde hand til (dem) paa Ebraiske Sprock / oc sagde: |