Apostlienes Gierninger 23 1 XXIII. Capitel. DA saa Paulus stjft paa Raadet / oc sagde / I Mænd / Brødre / jeg hafver med all god Samvittighed tient Gud indtil denne Dag. 2 Men den ypperste præst Ananias / befool dem som stoode hoos hannem / ad de sloge hannem pa Munden. 3 Da sagde Paulus til hannem / Gud skal slaa dig / du kalckede Væg: Baade sidder du / oc dømmer mig efter Loven / oc du befaler ad jeg slais imod Loven? 4 Men de som stoode derhoos / sagde ,Skielder du Guds ypperste Præst? 5 Oc Paulus sagde / Brødre / jeg vist det icke / ad hand er ypperste Præst. Thi der staar skrefvet / Du skal icke bande dit Folckis Øfverste. 6 Men som Paulus viste / ad den eene Part var af Saducæerne / men den anden af Pharisæerne / raabte hand i Raadet / I Mænd / Brødre / Jeg er en pharisæer / en pharisæers søn: Jeg dømmis for haab oc de Dødes Opstandelse. 7 Men der hand det hafde sagde / blef der et Oprør imellem Pharisæerne oc Saducæerne: Oc Meenigheden blef adskildt. 8 Thi Saducæerne sige / ad der er icke Opstandelse / ey heller Engel / ey heller Aand: Men Pharisæerne bekiende dem baade. 9 Men der blef et stort skrig; Oc de Skriftkloge af pharisæernes part / stoode op / stridde hart oc sagde / Vi finde intet ont i dette Menniske: Men dersom en Aand eller Engel hafver talt med hannem / da lader os icke stride mod Gud. 10 Men der det Opløb var blefvet stoort / da befryctede den øfverste Høfvizmand / ad Paulus skulde sønderrifvis af dem / oc hand befool Krigsfolcket gaa need / ad skilde hannem fra dem / oc føre (hannem) i Befæstningen. 11 Men Natten der efter / stood HErren ofver hannem / oc sagde / Vær trøstig Paule: Thi ad lige som du hafver vudnet om mig i Jerusalem / saa bør det dig oc ad vidne til Rom. 12 Men der det var blefvet Dag / giorde nogle af Jøderne et Oprør / oc forbandede sig self / oc sagde / ad de vilde hvercken æde ey heller dricke / indtil de hafde slagit Paulum ihiel. 13 Men de vare fleere end fyrretive / som hafde besvoret sig saa tilsammen. 14 Hvilcke der ginge til de ypperste Præste oc de Ældste / oc sagde / Vi hafve aldeelis forbandet os self / ad icke smage noget / før end vi hafve slaget Paulum ihiel. 15 Saa gifver da nu den Øfverste Høfvizmand til kiende / med Raadet / ad hand fører hannem ud i Morgen til eder / lige som i vilde skarpere forstaae hans Sag: Men vi ere rede til ad ihelslaae hannem / for hand kommer nær til. 16 Men der Pauli Systers søn hørde det hemmelige Anslag / kom hand did / oc indgick i Befæstningen / oc forkyndede Paulo (det.) 17 Men Paulus kaldede een af Høfvizmændene til sig / oc sagde / Leed denne unge karl bort til den øfverste Høfvizmand. Thi hand hafver noget ad forkynde hannem. 18 Da annammede hand hannem / oc lidde hannem til den øverste Høfvizmand / os agde / Den bundne Paulus kaldede mig til sig / oc bad mig leede denne unge karl / til dig / som hafver noget ad sige dig. 19 Da tog den øverste Høfvizmand ved hans haand / oc gick hen i sær / oc spurde / Hvad er det / som du hafver ad forkynde mig? 20 Men hand sagde / Jøderne hafde samptlig fat sig for / ad bede dig / ad du skalt lade Paulum føre for Raadet i Morgen / lige som de vilde skarpere forfare om hannem. 21 Hvorfor lad du dig icke ofvertale af dem / thi der staae hemmeligen efter hannem af dem / fleere end fyrretive Mænd / hvilcke der hafve forbandet sig self / hvercken ad æde ey heller ad dricke / indtil de hafve slagit hannem ihiel: Oc de ere nu rede / oc bie efter beskeed fra dig. 22 Da lod den øfverste Høfvizmand den unge Karl gaa / oc bød (hannem) ad ahan skulde ingen udsige det / ad hand hafde obenbaret dette for hannem. 23 Oc hand kaldede til sig to Uncerhøfvizmænd / oc sagde / Beredeer tu hundrede Stridsmænd / ad de kunde reyse hen til Casaræam / oc halffierdesindstive Ryttere / oc tu hundrede Skytter / fra den tredie Tjme i nag: 24 Oc ad de skulle hafve Diur til stede / ad de kunde sætte Paulum paa / oc føre hannem frelst til Felicem / Landsherren. 25 Oc hand skref et Bref / som hafde saadant indhold. 26 Claudius Lycias / den Mæctige Landsherre Felici Hilsen. 27 Denne Mand / som var greben af Jøderne / oc var nær ihiellslagen af dem: Der jeg kom der ofver med Stridsfolcket / hand udfrjde jeg / der jeg fick at vide ad hand var en Romere. 28 Men der jeg vilde vide Sagen / hvorfor de beskyldede hannem / førde jeg hannem i deres Raad. 29 Da befant jeg / ad hand blef beskyldet for de Spørsmaal i deres Lov / Men hand hafde ingen skyld / som var Død eller Fængsel værd. 30 Men der mig blef tilkiende gifvet / et hemmeligt Raad imod Manden ad skulde skee af Jøderne / strax sende jeg hannem til dig / oc bød oc Anklagerne / ad de skulde sige for dig / hvad de hafde imod hannem. Far vel. 31 Da toge Stridsmændene Paulum / efter det som dem var befalet / oc førde hannem om Natten til Antipatrida. 32 Men anden Dagen lode de Rytterne reyse med hannem / oc vende tilbage igien til Befæstningen. 33 Hvilcke der de indkomne i Casaræam / oc hafde antvordet Landsherren Brefvit / da stillede de oc Paulum for hannem. 34 Men der Landsherren læste (Brefvit/) oc hafde spurdt / af hvad Land hand var? Oc der hand fick ad vide / ad hand var af Cilicia / 35 Jeg vil / sagde hand / forhøre dig / naar dine Anklagere oc komme til stede. Oc hand bød hannem ad forvaris i Herodis Domhuus. |