Apostlienes Gierninger 24 1 XXIV. Capitel. MEn fem Dage der efter / drog den ypperste præst Ananias need med de Ældste / oc en talende Mand tetullo: Som møtte for Landsherren / imod Paulum. 2 Men der hand blef kaldit / da begynte Tertullus ad giøre et Klagemaal / oc sagde / 3 Ad vi nyde stoor Fred ved dig / oc ad der skeer mange skickelige ting blant dette Folck / formedelst din Forsiunlighed / mæctige Felix / det annammede vi baade aldeelis oc allevegne / med all Tacksigelse. 4 Men paa det ad jeg skal icke holde dig for længe op / ad beder jeg / ad du vilt / for din mildheds skyld / høre os korteligen. 5 Thi vi hafve fundet denne Mand / (ad være) en Pestilenz / oc giøre Oprør iblant alle Jøder / som ere ofver all Jorderige / som er oc en Formand for den de Nazaræers Secte: 6 Som oc forsøgte ad vanhellige Templen. Hvilcken vi oc grebe / oc vilde dømt efter vor Lov. 7 Men Lysias / den øfverste Høfvizmand kom der ofver / oc henførde hannem med stoor mact af vore Hænder: 8 Oc bød ahns Anklagere komme til dig. Af hivlcken du kand self / der som du forhører Sagen / faa kundskab om alle de Ting / hvor hivlcke vi anklage hannem. 9 Men Jøderne samtycte det / oc sagde / Ad det hafde sig saa. 10 Men Paulus svarde / der landsherren nickede ad hannem / ad hand skulde tale. Efterdi jeg veed / ad du hafver nu i mange Aar værit en Dommere iblant dette Folck / da vil jeg dis frjmodigere forsvare min Sag. 11 Efterdi du kandt vide / ad det er mig icke meere end tolf dage / siden jeg kom op ad vilde tilbede i Jerusalem: 12 De hafve oc hvercken fundet mig i Templen / ad jeg talde imod nogen / eller giorde Oprør iblant Folcket / ey heller i Synagogerne / ey heller i Staden: 13 De kunde ey heller bevjse det / som de nu klage mig for. 14 Men det bekiender jeg for dig / Ad jeg efter denne Lærdom / hvilcken de kalde en Sect / tien saa (min) Fædrene Gud / ad jeg troor alle de Ting / som ere skrefne i Loven oc Propheterne. 15 Oc jeg hafver Haab til Gud / hvilcket de oc self forvente / (som er) ad Dødes Opstandelse er tilkommendis / baade Retfærdiges oc UUretfærdiges. 16 I det samme øfver jeg mig self ad hafve altjd en uskadt Samvittighed / hoos Gud / oc Menniskene. 17 Men nu efter nogle mange Aar kom jeg ad giøre mit Folck Almysse oc Offer: 18 Der ofver / der jeg blef reensed i Templen / ey med Oprør / ey heller med Bulder / funde mig nogle Jøder af Asia / 19 Hvilcke her burde ad være til stede for dig / oc føre Klagemaal / om de hafve noget imod mig. 20 Eller lad disse self sige fræm / om de hafve fundet noget uret i mig / den stund jeg stood for Raadet / 21 Uden for dette eene Ords skyld / der jeg stood iblant dem / oc raabte / Jeg føris for Dom i Dag af eder / for de Dødes Opstandelse. 22 Mend er Felix dette hørde / da ophult hand dem / Thi hand viste grant nock om denne Lærdom / oc sagde / Naar Lyslas Høfvizmanden / kommer hjd need / vil jeg forfare eders Sag. 23 Oc hand befalede Høfvizmanden ofver hundrede / ad bevare Paulum / oc lade hannem hafve roo / oc ad icke formeene nogen af hans egne / ad tiene hannem / eller ad komme til hannem. 24 Men nogle dage der efter / kom Felix med sin Hustru Drusilla / som var en Jødinde / oc kaldede Paulum fræm / oc hørde hannem om Troen til Christum. 25 Men der hand talde om retfærdighed oc afhold / oc den tilkommende Dom / da forfærdedis Felix / oc svarde Gack bort denne gang: Men naar jeg faar beleilig tjd / da vil jeg lade kalde dig. 26 Men hand haabedis oc til med / ad hannem skulde gifvis Pendinge af Paulo / ad hand skulde lade hannem løs: Derfor lod hand oc dis jdeligere kalde hannem fræm / oc talde med hannem. 27 Men der tu Aar vare fuldkomne / fick Felix / Portium Festum til efterkommere: Oc som Felix vilde fortiene Tack af Jøderne / lod hannem Paulum fangen efter sig. |