Apostlienes Gierninger 28 1 XXVIII. Capitel. OC der de vare frelst / da forfoore / de / ad den Øø heed Melita. 2 Men de Barbarer bevjste os icke reinge venlighed / thi de optende en Ild / oc annammede os alle / for den Regn som trængde os / oc for Kulde. 3 Men der Paulus ref en hob Rjs tilsammen / oc lagde op paa Ilden / kom en Øgle ud af varmen / oc kom paa hans Haand. 4 Men som de Barbarer saae ormen henge ved hans haand / da sagde de til hver andre / Dette Menniske maa aldeelis være en mrdere / hvilcken Hefnen lader icke lefve / alligevel hand er frelst af Hafvet. 5 Da ryste hand Ormen af i Ilden / oc fant intet ont. 6 Men den forventede / ad hand skulde hofnit / eller nedfaldit strax døød. Men der de forventede længe / oc saae / ad hannem / skeede intet u-vaanligt / da finge de et andet sind / oc sagde / ad hand var en Gud. 7 Men der ved den samme sted / hafde den Øfverste for øen / ved nafn Publius / (sin) Aulsgaard / hand annammede os / oc laante os venligen herbere i tre dage. 8 Oc det begaf sig / ad publij Fader laa betagen med Koldesiuge oc Blodsot. Til hvilcken Paulus gick ind / oc bad / oc lagde Hænderne paa hannem / oc helbredede hannem. 9 Der det da var skeed / da komme oc de andre paa Øen fræm / som hafde Siugdomme / oc blefve helbrede giorde: 10 Som hulte os ocsaa i stoor ære / Oc der vi droge ud / lagde de i (Skibet) hvad som vi hafde behof. 11 Saa efter tre Maaneder (vare forløbne) droge vi ud i et Alexandriske Skib / hvilcket som hafde haft Vinterlag paa Øen / oc hafde Tvillingenes mercke. 12 Oc der vi komme fræm til Syracusas / blefve vi der tre Dage. 13 Der fra seylede vi omkring / oc komme til Region / oc en Dag der efter / der Syndenvæir kom paa / komme vi anden Dagen til Puteolos / 14 Hvor vi funde Brødre / oc blefve bedne om af dem / ad blifve der siu Dage. Oc saa komme vi til Rom. 15 Oc der Brødrene hafde hørt der fra om os / da ginge de ud / os imod / indtil Appij Forum oc Tretaben. Hvilcke der Paulus saa / tackede hand Gud / oc toog Mood til sig. 16 Men der vi komme til Rom / antvordede Høfvizmanden Krigsøfversten Fangerne: men Paulo blef tilsted / ad blifve for sig self / med en Strjdsmand / som varede paa hannem. 17 Men det skeede tre Dage der efter / ad Paulus kaldede tilsammen de ypperste iblant Jøderne. Men der de komme tilsammen / sagde hand til dem / I Mænd / Brødre / jeg som hafver intet giort imod Folcket / eller Fødrenes SKicke / er dog antvordit fangen af jerusalem i de Romeres Hænder / 18 Hvilcke vilde gifvit mig løs / der de hafde forhørt mig / efterdi ad de funde ingen Døds Sag i mig. 19 Men der Jøderne talede der imod / da nøddis jeg til / ad skiude mig ind for Keyseren / icke som jeg hafde nogit ad klage mit Folck for. 20 For den Sag skyld / lod jeg eder da kalde hjd / ad jeg motte see (eder) oc tale med eder. Thi jeg er omgifven med denne Lencke / for Jsraels haabs skyld. 21 Da sagde de til hannem / Ve hafve hvercken faaet Skrifvelse af Judæa om dig / icke er der heller nogen af Brødrene kommen / som hafver forkyndit eller sagt noget ont om dig. 22 Men vi begære ad høre af dig / hvad du meener: Thi os er vitterligt om denne Slect / ad den hafver allevegne modsigelse. 23 Oc der de hafde forodnet hannem en Dag / da komme der mange til hannem i Herberget / for hvilcke hand udlagde oc vidende om Guds Rige / oc vilde hafve kommit dem til ad troe de Ting om JEsu / baade af Mose Lov / oc af Prpheterne / fra aarle (om morgenen) indtil Aften. 24 Oc nogle troede det som sagdis: men nogle troede icke. 25 Men der de vare usamdrectige mod hver andre / skildis de ad / der Paulus hafde sagt eet ord / ad den Hellig-Aand hafver talt vel / formedelst Propheten Esaiam / til vore Fædre / 26 Oc sagdt / Gack bort til dette Folck / oc sig / Med Hørelse skulle I høre / oc ingenlunde forstaae / oc seendes skulle I see / oc ingenlunde vide. 27 Thi dette Folckis Hierte er blefvet forhærdet / oc de hafve hørt besværligen med Ørene / oc tilluckt deres Øyen / ad de skulle icke en gang see med Øynene / oc høre med Ørene / oc forstaae i Hiertet / oc omvende sig / oc jeg motte helbrede dem. 28 Saa være det eder vitterligt / ad denne Guds Frelsning er send til Hedningene / de skulle oc høre. 29 Oc der hand hafde sagt dette / da ginge Jøderne bort / oc hafde mange Spørgsmaal imellem sig self. 30 Men Paulus blef tu gandske Aar i sit eget Leyed (Herbere/) oc annamme alle som komme ind til hannem / 31 Prædickede Guds Rige / oc lærde om den HErre JEsu / med ald dristighed / uforhindret. |