Apostlienes Gierninger 4 1 IV. Capitel. MEn der de talede til Folcket komme Præsteene / oc Templens Høfvizmand / oc Saducæerne. 2 Som vare ilde til freds / ad de lærde Folcket / kundgiorde i JEsu den Opstandelse fra Døde. 3 Oc lagde Hænderne paa dem / oc sætte dem i forvaring til om Morgenen. Thi det var nu Aften. 4 Men mange af dem / som hørde Ordet / troede: Oc tallet paa Mændee blef ved fem tusinde. 5 Men det skeede om Morgnen / ad deres Øfverste oc Ældste oc Skriftkloge / blefve samlede tilhobe i Jerusalem / 6 Oc Annas den ypperste Præst oc Caiphas oc Johannes oc Alexander / oc saa mange som vare af de ypperste Præstes Slect: 7 Oc skickede dem der for sig / oc spurde dem ad / Af hvad mact eller i hvis Nafn giorde j dette? 8 Da sagde Petrus / opfylt af den Hellig-Aand / til dem / I Øfverste for Folcket / oc j Ældste af Jsrael / 9 Dersom vi i dag forhøris for denne Velgierning / mod det skrøbelige Menniske / ved hvilcken hand er blefven frelst: 10 Da skal det være eder alle oc alt det Jsraelitiske Folck vitterlig / Ad i JEsu Christi Nazaræi Nafn / hvilcken j hafve korsfæst / hvilcken Gud hafver opreist fra Døde: I det (siger jeg) staar denne helbrede her for eders Øyen. 11 Hand er den Steen / som er actet for intet af eder I Bygningsmænd / hvilcken der er blefven til en Hofved-Hiørnesteen / 12 Oc Saligheden er icke i nogen anden. Thi der er icke heller et andet Nafn under Himmelen / som er gifvet blant Menniskene / som hvilcket det bør os ad blifve saliggiorde. 13 Men der de saae Petri oc Johannis frjmodighed annamme / oc hafde forfaret / ad de vare ulærde Mænd oc Legfolck / da forundrede de dem / oc kiende / ad de hafde været med JEsu. 14 Men der de saae det Menniske / som var blefvit helbrede / staa hoos dem / da hafde de intet ad sige der imod. 15 Da bade de dem gaa henud af Raadet / oc de raadførde dem tilsammen. 16 Oc sagde / Hvad ville vi giore disse Menniske? Thi det Tegn som er skeet ved dem / er vitterligt giort fra alle dem / som boe i Jerusalem / oc vi kunde (det) icke necte. 17 Men paa det ad det skal icke komme vjdere ud iblant Folcket / (da) lader os alvorligen true dem / Ad de icke her efter skulle tale til noget Menniske i dette Nafn. 18 Oc de kaldede dem / oc bøde dem / ad de aldeelis icke skulde lade sig høre / ey heller lære i JEsu Nafn. 19 Men Petrus oc Johannes svarde / oc sagde til dem / Dømmer / om det er ret for Gud / ad lyde eder meere end Gud. 20 thi vi kunde icke andet / end tale / det som vi hafve seet oc hørt. 21 Men de truede dem fremdelis / oc lode dem gaae / der de icke kunde / hvorledis de skulde straffe dem / for Folckenes skyld / thi de lofvede alle Gud / for det som var skeet. 22 Thi det Menniske var meere end fyrretive Aar gammel / paa hvilcket dette Helbredis Tegn var skeet. 23 Men der de vare gifvne løse / komm de til deres / oc forkyndede dem / hvad de ypperste Præste oc Ældste hafde sagt til dem. 24 Men der de det hafde hørt / opløste de samdrecteligen (deres) Røst til Gud / oc sagde / HErre / du est Gud / som hafver giort Himmelen oc Jorden / oc Hafvet / oc alle Ting som ere udi dem / 25 SOm hafver sagt ved Davids din Tieneris Mund / Hvorfor fnysede Hedninge / oc foretog Folck sig forfengelige Ting. 26 Jordens Konger traadde tilsammen / oc Førsterne forsamlede sig tilhobe / imod HErren oc imod hans Christum. 27 thi de hafve i sandhed / forsamlet sig imod dit hellige Barn JEsum hvilcken du hafver salved / baade Herodes oc pontius Pilatus / ed Heningene oc Jsraels Folck / 28 Ad giøre / det som din Haand oc dit Raad hafde før bestemt / ad skulle skee. 29 Oc nu HErre / see til deres Trusel / oc gif dine Tienere ad tale dit Ord med all frjmodighed / 30 I det du udrecker din Haand / ad Sundhed oc Tegn oc underlige gierninger kunde skee / ved dit hellige Barns JEsu Nafn. 31 Oc der de hafde bedet / da rørdis Steden / der som de vare forsamlede / oc de blefve alle opfyldte ved den Hellig-Aand / oc talede Guds Ord med frjmodighed. 32 Men deres mangfoldighed som troede / hafde eet Hierte oc een Siel: Oc icke end een sagde noget af sit Gods / ad være sit egit / men alle Ting vare dem felles. 33 Oc Apostlene gafve Vidnesbyrd med stoor Kraft / oc den HErris JEsu opstandelse / oc der var en stoor Naade ofver dem alle. 34 Thi der var ey heller nogen iblant dem / som fattedis. Thi saa mange / som eyede Aggre eller Huus / dem solde de / oc bare værdet frem for det som var soldt: 35 Oc lagde det for Apostlenes Fødder. Men der udgafvis hver / efter som nogen hafde behof. 36 Men Josis / som kaldedis med det Tilnafn / af Apostlene / Barnabas / (det er udlagt / Trøstens Søn) en Levit / fød i Cypern / som hand hafde en Agger / 37 solde hand (den) oc baar Pendinge fræm / oc lagde dem for Apostlenes Fødder. |