Apostlienes Gierninger 5 1 V.Capitel. MEn en Mand / ved nafn Ananias / med Saphire sin Hustru / solde (sit) Gods: 2 Oc forstack noget af værdet / med sin Hustruis vidskaf: Oc baar en part fraæm / oc lagde for Apostlenes Fødder. 3 Men Petrus sagde / Anania / hvorfor hafver Satanas opfyldt dit Hirete / ad du skulde liufve imod den Hellig-Aand / oc forstinge noget af Aggerens værd? 4 Var den icke din / der du hafde den? Oc der den var sold / var den (icke endda) i din mact? Hvi hafvre du sat dig den Ting for i dit Hierte? Du hafver icke løyet for Menniskene / men for Gud. 5 Men der Ananias hørde disse Ord / falt hand ned / oc opgaf sin Aand. Oc der kom en stoor fryct ofver alle / som det hørde. 6 Men de unge Karle stood op / oc lagde hannem bort / oc baare hannem ud / oc begrofve hannem. 7 Men det begaf sig der efter / ved tre Tjmer / kom hans Hustru der ind / oc viste icke / hvad skeet var. 8 Men Petrus svarde hende / Sjg mig / om j solde Aggeren saa dyre? Men hun sagde / Ja / saa dyre. 9 Men Petrus sagde til hende / Hvad er det ad j ere blefne sammenstemmende / ad friste HErrens Aand? See / deres Fødder / som begrofve dinhuusbonde / (ere) for Dørren / oc de skulle udbære dig. 10 Men hun falt strax need forhans Fødder / oc opgaf (sin) Aand. Da komme de unge Karle ind / oc funde hende død / oc bare hende ud / oc begrofve (hende) hoos hendis Mand. 11 Oc der kom en stoor Fryct ofver den gandske Meenighed / oc ofver alle som dette hørde. 12 Men der skeede mange Tegn oc underlige Gierninger ibalnt Folcket / ved Apostlenes Hænder: Oc de vare alle samdrectelige i Salomonis Omgang. 13 Men der torde ingen af de andre holde sig til dem: Men Folcket holt meget af dem. 14 Men der blefve end fleere lagde til (Meenigheden) som troede paa HErren / baade Mænds oc Qvinders mangfoldighed / 15 Saa ad de baare de Siuge ud paa Gaderne / oc lagde dem paa Senge oc Baarer / paa det naar Petrus kom / ad oc hans Skygge kunde ofverskygge nogle af dem. 16 Der komme oc mange af de omliggende Stæder til Jerusalem / oc førde de Siuge / oc forstyrede af ureene Aander: som blefne alle helbredede. 17 Da opstood den ypperste Præst / oc alle de som vare med hannem (hvilcken er Sacucæernes partj) blefve fulde af nidkierhed. 18 Oc de lagde deres Hænder paa Apostlene / oc kaste dem i et almindeligt Fængsel. 19 Men HErrens Engel oplod Fængsels Dørene om Natten / oc førde dem ud / oc sagde / 20 Gaar bort / oc traader fræm / oc taler i Templen til Folcket alle dette Ljfs Ord. 21 Men der de hafde det hørt / ginge de aarle i Templen / oc lærde. Men der den ypperste Præst kom / oc de som vare med hannem / sammenkaldede de Raadet ,oc alle Jsraels børns Ældste / osende bort til Fængslet / ad hente dem / 22 Men som Svennene komme djd / funde de dem icke i Fængslet: Men komme igien oc forkyndede / 23 Oc sagde / Fængslet funde vi tilluckt med ald fljd / oc Vocterne ad staae for Dørene. Men der vi lode op / funde vi ingen der inde. 24 Men der baade den (ypperste) Præst / oc Templens Høfvizmand / oc de (andre) ypperste Præste / hørde denne Tale / da blefve de saare tvilraadige om dem / hvad det skulde være. 25 Da kom der een fræm / hand forkyndede dem / oc sagde / See / de Mænd som I kaste i Fængsel / de staae i templen / oc lære Folcket. 26 Da gick Høfvizmanden hen med Svennene / oc hente dem / icke med mact. Thi de fryctede for Folcket ,a d de skulde icke blifve steenede. 27 Men der de hafde hent dem / stillede de dem for Raadet. Oc den ypperste Præst spurde dem ad / 28 Oc sagde / Bøde vi eder icke alvorligen / ad j skulde icke lære i dette Nafn? Oc see / j hafve opfyldet Jerusalem med eders Lærdom / oc j ville føre dette Menniskis Blood ofver os. 29 Men Petrus som svarde / oc Apostlene / sagde / Mand bør ad lyde Gud Meere end Mennisken. 30 Vore Fædres Gud opreiste JEsum / hvilcken j sloge ihiel / oc hengde paa et Træ. 31 Denne hafver Gud ophøyit til en Færste oc Frelsere / ved sin høyre Haand / ad gifve Jsrael omvendelse oc Synders Forladelse. 32 Oc vi ere hans Vidne til disse Ting. Men oc den Hellig-Aand / hvilcken Gud hafver gifvit dem / som hannem lyde. 33 Men der de hørde det / da staar det dem (i Hiertet/) oc de hulde Raad / ad slaa dem ihiel. 34 Men der opstood en Pharisærer i Raadet / ved nafn Gamaliel / en Skriftklog / som var vel act af alt Folcket / oc bød / de skulde lade Apostlene vige lidet ud / 35 Oc sagde til dem / I Jsraelitiske Mænd / tager eder self vare med disse Menniske / hvad j skulle giøre. 36 Thi for disse Dage opstod Theudas / som sagde sig self ad være noget / oc der tilhengde hannem et tall Mænd / ved fire hundrede: hvilcken er ihielslagen / oc alle de hannem lydde / ere addspridde oc blefve til intet. 37 Der efter opstod Judas den Galilæer / i beskrifvelsens Dage / oc giorde meget Folck affeldigt efter sig: hand er oc omkommen / oc alle de som lydde hannem / blefve adspridde. 38 Oc nu siger jeg eder / holder eder ra disse Menniske / oc lader dem være: Thi dersom dette Raad / eller denne Gierning / er af Menniskene / da blifver det forstyrret: 39 Men er det af Gud / da kunde j icke forstyrre det / Paa det j skulle icke besindis / som de der oc ville stride imod Gud. 40 Da adlydde de hannem: Oc fræmkaldede Apostlene / oc sloge (dem/) oc bøde / ad de skulde icke tale i JEsu nafn: Oc de lode dem fare. 41 Saa ginge de da glade fra Raadens Ansict / ad de hafde været værdige til / ad vanæris for hans Nafns skyld. 42 Oc de lode icke af ad lære / hver Dag / i Temlen oc i Huusene / oc ad forkynde om JEsu Christo. |