Apostlienes Gierninger 7 1 VII. Capitel. MEn den ypperste Præst sagde / Mon det da hafve sig saa? 2 Men hand sagde / I Mænd / Brødre oc Fædre / hører til. Herlighedsens Gud obenbaredis vor Fader Abraham / der hand var i Mesopotamia / før end hand boode i Charran: 3 Oc sagde til hannem / Gack ud af dit Land oc fra dit Fredskab / oc kom til et Land / som jeg vil vise dig. 4 Da udgick hand af de Chaldæers Land / oc boode i Charran. Oc Hand førde hannem der fra / der hans Fader var død / hen ofver i dette Land / som j nu boe udi. 5 Oc hand gaf hannem icke Arfvedeel der udi / icke end een Foods breed / oc hand hafde (dog) lofvid hannem / ad hand vilde gifve hannem det ad besidde / oc hans Sæd efter hannem / dog hand hafde icke Barn. 6 Men Gud hafde sagt saa / Ad hans Sæd skulde boo hoos andre / udi et fremmed Land / oc de skulde giøre den til Trælle / oc fare ilde der med i fire hundrede Aar. 7 Oc det Folck som de skulle tiene / vil jeg dømme / sagde Gud. Oc der efter skulle de drage ud / oc dyrcke mig paa denne Sted. 8 Oc hand gaf hannem Omskærelsens Pact: Oc saa aflede hand Jsaac / oc omskaaar hannem den ottende Dag: Oc Jsaac Jacob / oc Jacob de tolf Patriacher. 9 Oc Patriarcherne hadede Joseph / oc solde hannem til Ægypten. Men Gud var med hannem / 10 Oc frelste hannem af alle hans Trængsler / Oc gaf hannem Naade oc Vjsdom for Pharao / Konge i Ægypten / oc sætte hannem til en Første ofver Ægypten / oc hans gandske Huus. 11 Men der som Hunger ofver det gandske Land Ægypten oc Canaan / oc en stor Trængsel: Oc vore Fædre funde icke Mad. 12 Men Jacob hørde / ad der var Korn i Ægypten / oc hand sende vore Fædre ud første gang. 13 Oc anden gang blef Joseph kient af sine Brødre / oc Josephs Slect blef obenbaret for Pharao. 14 Men Joseph sende ud / oc lood hente sin Fader Jacob / oc all sin Slect / fem oc halffieerdesindstive Siele. 15 Men Jacob drog need i Ægypten: Oc hand døde / oc vore Fædre. 16 Oc de ere ofverførde til Sichem / oc lagde i den Graf / som Abraham kiøbte for Pendinges værd fra dem af Emmors Børn Sichems. 17 Men der Forjættelsens tjd kom / som Gud hafde soret Abraham / da voxte Folcket oc formeerede sig i Ægypten / 18 Indtil der opstood en anden Konge / som icke hafde kiend Joseph. 19 Hand trædskeligen undertrycte vor Slect / oc foer ilde med vore Fædre / ad de skulde kaste deres unge Børn bort / ad de icke skulde formeeres. 20 Paa den tjd blef Moses født / oc var deylig for Gud / som blef opforstret i tre Maanede i sin Faders Huus. 21 Men der hand var bortkast / da tog Pharaos Datter hannem op / oc fostrede hannem op / sig self til en Søn. 22 Oc Moses blef Oplært i all Ægypten Vjsdom : Oc hand var mæctig i Ord oc Gierninger. 23 Men der hand blef fyrretive Aar gammel / fick hand i sinde / ad besøge sine Brødre / de Jsraels Børn. 24 Oc der hand saa een ljde uret / beskæmede hand (hannem/) oc hefnede hans uret som var ofverfalden / oc slog Ægypteren. 25 Men hand meente / ad hans Brødre skulde forstaait / ad Gud gaf dem saliggiørelse ved hans Haand: Men de forstoode det icke. 26 Men den anden Dag b lef hand seet af dem / som trættede / oc kom dem til ad holde Fred / oc sagde / I Mænd / j ere Brødre: Hvi giøre j hver andre uret? 27 Men den som giorde (sin) Næste uret / støtte hannem fra sig / oc sagde / Hvo hafver sæt dig til en Øfverste oc Dommere ofver os? 28 Vilt du oc slaa mig ihiel / som du i Gaar ihielslog den Ægypter? 29 Da flydde Moses for denne Tale / oc blef en udlænding i Madians Land: Hvor hand aulede to Sønner. 30 Oc der fyrretive Aar vare fuldkomne / blef HErrens Engel seet af hannem i Sina Biergs Ørcke / i en Tornbuskes gloende Lue. 31 Men der Moses det saa / forundrede hand sig paa den Siun: men der hand gick hen ad acte der paa / skeede HErrens Røst til hannem / 32 Jeg er dine Fædres Gud / Abrahams Gud / oc Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud. Da befvede Moses / oc torde icke acte der paa. 33 Men HErren sagde til hannem / Løs dine Sko af dine Fødder. Thi den Sted / der som du staar / er hellig Jord. 34 Jeg hafver vel seet det onde mit Folck ljder / som er i Ægypten / oc jeg hafver hørt deres Suck / oc er nedkommen ad udfrj dem: Oc (kom) nu hjd / Jeg vil sende dig til Ægypten. 35 Denne Mosen / hvilcken de nectede / oc sagde / Hvo hafver sæt dig til en Øfverste oc Dommere? Denne hensende Gud til (ad være) en Øfverste oc Frelsere / ved Engelens Haand / som blef seet af hannem i Tornbusken. 36 Denne udførde dem / der hand hafde giort underlige Gierninger oc Tegn i Ægypti Land / oc i det røde Haf / oc i Ørcken i fyrretive Aar. 37 Denne er den Moses / som sagde til de Jsraels Børn / HErren eders Gud skal opreise eder en prophete af eders Brødre / som mig / Den skulle j høre. 38 Denne er den / som var i Mennigheden udi Ørcken / med Englen / som talde med hannem paa Sina Bierg / oc (med) vore Fædre / som annammede de lefvende Ord / ad gifve os. 39 Hvilcken eders Fædre vilde icke væe lydige / Men støtte (hannem) fra sig / oc vende sig om i deres Hierter til Ægypten. 40 Oc sagde til Aaron / Giør os Guder / som kunde gaae for os: Thi vi vide icke hvad denne Mose / som udførde os af Ægypti Land / er skeed. 41 Oc de giorde en Kalf i de samme Dage / oc fremførde Offer for Afguden / oc vare lystige i deres Hænders gierninger. 42 Men Gud vende sig / oc gaf dem hen ad tiene Himmelens Hær / som skrefvit er i Propheternes Bog / Mon j (som ere) Jsraels Huus / hafve ofret mig Slact Offer oc (anden) Offer / i fyrretive Aar i Ørcken? 43 Oc j annammede Molochs Bolig / oc Remphans eders Guds Stierne / de Billeder som j hafve giort / ad tilbede dem: Oc jeg vil forflytte eder bort paa hjn side Babylon. 44 Vidnisbyrdens Tabernackel var iblant vore Fædre i Ørcken / som hand hafde beskickit / der talde til Mose / Ad hand skulde giøre det efter den Lignelse som hand hafde seet. 45 Hvilcket vore Fædre annammede / oc indførde det med JEsu i Landet / som Hedningene hafde inde / hvilcke Gud uddref fra vore Fædres Ansict / indctil Davids dage. 46 Som fant Naade for Gud / oc begærde ad finde et Tabernackel for Jacobs Gud. 47 Men Salomon bygde hannem et Huus. 48 Men de høyeste boor icke i Temple / som ere giorde med Hænder / som Propheten siger / 49 Himmelen er mig en Stool / men Jorden mine Fødders Fodskammel. Hvad for et Huus ville j bygge mig? siger HErren: eller hvilcken er min Hvilis sted? 50 Hafver icke miin Haand giort alle disse Ting. 51 I haarde Halse oc uomskaarne i Hierte oc Øren / j imodstaae altjd den Hellig-Aand / som eders Fædre (saa) oc j. 52 Hvilcken af Propheterne forfulde icke eders Fædre? oc de ihielsloge dem / som før forkyndede den Retfærdigis tilkommelse / hves Forrædere oc Mordere j erer nu blefne. 53 I som annammede Loven / ved Englenes beskickelser / oc hafve icke huldet (den.) 54 Mender de dette hørde / da skar det dem i deres Hierter / oc de beede Tænderne tilsammen ofver hannem. 55 Men som hand var fuld af den Hellig-Aand / saa hand fast til Himmelen / oc saa Guds Herlighed / oc JEsum som stood hoos Guds høyre Haand / 56 Oc sagde / See / jeg seer Himlene obnede / oc den Menniskens Søn staa hoos Guds høyre Haand. 57 Men de raabte med stoor Røst / oc hulde for deres Øren / oc stormede samdrecteligen ind paa hannem / 58 Oc støtte hannem ud af Staden / oc steenede (hannem:) Oc Vidnesbyrdene aflagde deres Klæder / hoos en ung Karls Fødder / som kaltis Saulus. 59 Oc de steenede Stephanum / som paakaldede / oc sagde / oc HErris JEsu annam min Aand. 60 Men hand falt need paa Knæ / oc raabte med stoor Røst / HErris / tilretn dem icke denne synd. Oc som hand det hafde sagdt / sof hand hen. |