Apostlienes Gierninger 8 2 VIII. Capitel. MEn Saulus hafde behagelighed med (de andre) i hans Død. Men der begyntis paa den Dag en stoor Forfølgelse offer Meenigheden / somv ar i Jerusalem: Oc de adspriddes alle ofver Judææ oc Samariæ Land / uden Apostlene. 1 Men Gudfryctige Mænd begrofve Stephanum samptligen / oc begrædde hannem stoorligen. 3 Men Saulus ødelagde Meenigheden / oc gick her oc der i Huusene: Oc fremdrog baade Mænd oc Qvinder / oc antvordede dem hen i Fængsel. 4 De som vare nu adspridde / ginge omkring / oc forkyndede Ordet. 5 Men Philippus kom need til en Stad i Samaria / oc prædickede Christum for dem. 6 Men Folckene gafve samdrecteligen act paa de ting / som sagdes af Philippo / i det de hørde oc saae de Tegn som hand giorde. 7 Thi ureene Aander foore af mange Besætte / oc raabnte med stoor Røst: Men mange Verckbrudne oc Halte blefve giorde helbrede. 8 Oc der blef en stoor glæde i den samme Stad. 9 Men en Mand ved nafn Simon / hafde før brugt Troldom i den Stad / oc forvildit det Samaritanske Folck / oc sagt sig self ad være stoor / 10 Paa hannem gafve alle act / baade lide oc stoor / oc sagde / Dennne er den Guds Kraft / den store. 11 Men de gafve act paa hannem / fordi hand hafde en lang tjd forvildit dem med Troldoms Konster. 12 Men der de troede Philippo / som forkyndede om de Ting som høre til Guds Rige / oc JEsu Christi Nafn / da blefve de døbte / baade Mænd oc Qvinder. 13 Men Simon troode oc self / oc der hand var døbt / blef hand varactig hoos Philippum: Oc som hand saa de Tegn / oc stoore kraftige Gierninger / som skeede / da forundrede hand sig stoorligen. 14 Men der Apostlene / som vare i Jerusalem / hørde / ad Samaria hafde annammit Guds Ord / da udsende de Petrum oc Johannem / til dem. 15 Hvilcke / der de komme der need / bade de for dem / ad de motte faae den Hellig-Aand. 16 Thi hand var icke endnu falden paa nogen af dennem / Men de vare alleeniste døbte i den HErris JEsu Nafn: 17 oc de finge den Hellig-Aand. 18 Men der Simon saa / ad den Hellig-Aand blef gifven / ved Apostlenes Hænders paaleggelse / bød hand dem Pendinge / 19 Oc sagde / Gifver oc mig denne mact / ad / paa hvilcken jeg legger Hænderne / hand maa faa den Hellig-Aand. 20 Men Petrus sagde til hannem / Din Pending blif hoos dig til fordærfvelse ad dit acter / mand kand bekomme den Guds Gafve formedelst Pendinge. 21 Du hafver icke deel eller lod i dette Ord: Thi dit Hierte er icke ret for Gud. 22 Omvend dig derfor / fra denne din Ondskab / oc ved Gud / ad / maa skee / dit Hiertis Tancke motte forladis dig. 23 Thi jeg seer / ad du est betagen med en bitter Galde / oc uretfærdigheds baand. 24 Men Simon svarde / oc sagde / Beder j for mig til HErren / ad intet af det som j hafve sagt / skal komme ofver mig. 25 Men der de hafde vidnet oc talet HErrens Ord / da vende de til Jerusalem / oc prædickede Euangelium i mange af de Samaritaners Byer. 26 Men HErrens Engel talde til Philippum / oc sagde / Statop / oc gack mod Sønden / paa den Vey som gaar ned fra Jerusalem til Gazam / den er øde. 27 Oc hand stood op / oc gick bort: Oc see / en Mormand / en Kammersvend / Candaces Dronning i Morland / Hendis mæctige mand / hvilcken der var ofver all hendis Skattekammer / som var kommen til JErusalem ad tilbede: 28 Oc hand drog hiem igien / oc sagd paa sin Vogn / oc læste denProphete Esaiam. 29 Men Aanden sagde til Philippum / Gack frem / oc holt dig tæt til denne Vogn. 30 Men Philippus løb hen til / oc hørde / ad hand læste den Prophete Esaiam / oc hand sagde / Forstaar du oc det som du læs? 31 Men hand sagde / Hvorledis skulde jeg kunde / uden nogen undervjser mig? Oc hand bad Philippum stige op / ad sidde hoos sig. 32 Men den Skriftes indhold / som hand læste / var denne / Hand er ført som et Faar / til ad slacte / oc som et Lam er tiendis for den det klipper / saa hafver hand icke opladit sin Mund. 33 I hans forringelse er hans Dom optagen: men hvo skal fortelle hans Slect? Thi hans Ljf er borttagit af Jorden. 34 Men Kammersvenden svarde Philippo / oc sagde / Kiere / om hvem taler Propheten dette? / Om sig self / eller om nogen anden? 35 Men Philippus oplod sin Mund / oc som hand hafde begynt fra denne Skrift / forkyndede hand hannem om JEsu. 36 Men som de droge ad Veyen / komme de til noget Vand: Oc Kammersvenden sagde / See / (der er) Vand: Hvad hindrer mig / ad døbis? 37 MenPhilippus sagde / Dersom du troor af gandske Hierte / da maa det (skee.) Men hand svarde / oc sagde / Jeg troor / ad den JEsus Christus er den Guds Søn. 38 Oc hand bad Vognen holde. Oc de nedstigede begge i Vandet / baade Philippus oc Kammersvenden: Oc hand døbte hannem. 39 Men der de opstigede af Vandet / da rycte HErrens Aand Philippum bort / oc Kammersvenden saa hannem icke meere. Thi hand drog sin Vey glad. 40 Men Philippus blef funden i Azoto: Oc hand vandrede der igiennem / oc prædickede Euangelium i alle Stæder / indtil hand kom til Casaræam. |