Daniels bog 2 1 II. Capitel. OC i det andet Aar i Nabuchodonofors Kongelige Regiering / drømte Nabuchodonofor Drømme / oc hans Aand forfærdede sig nogle sinde / oc hans Søfn blef brut hfor hannem. 2 Da sagde Kongen / ad de skulle lade kalde Spaamændene / oc Stiernekjgerne / oc Troldkarlene oc Caldæerne / ad forkynde Konge sine Drømme. Oc de komme oc stood for Kongen. 3 Oc Kongen sagde til dem / Jeg drømte jo en Drøm / oc mjn Aand forfærdee sig nogle gange / ad jeg kunde vide Drømmen. 4 Da sagde Chaldæerne til Kongen paa Syrisk / Kongen lefve længe / Sjg dine Tienere Drømmen / oc vi ville sige utydningen. 5 Kongen svarede oc sagde til Chaldæerne / Den er borte for mig / see / der som j icke kundgiorde mig den drøm / oc udtydningen der paa / da skulde j blifve hugne i stycker / oc eders huuse skulle blifve til en Møgdiunge. 6 Men see / der som j kundgiøre Drømmen oc udtydningen der paa / da skulle j bekomme Skenck oc Gafver / oc stor Ære af mig / derfor kundgiører mig Drømmen oc udtydnignen der paa. 7 De svarede anden gang / oc sagde / Kongen sige sine Tienere Drømmen / oc vi ville kundgiøre udtydningen der paa. 8 Kongen svarede / oc sagde / Sandeligen jeg formercker / ad j forhale tjden / efterdi j see ad den er gaaet mig af glemme / 9 Der som j icke kundgiøre mig Drømmen / saa er denne ene Dom ofver eder / som j der hafve taget eder for / ad sige løgnacitig oc fordærfvelig Tale for mig / indtil Tjden er for ofver / derfor siger mig Drømmen / saa kand jeg vide / ad j kunde sige mig udtydningen der paa. 10 Da svarede Chaldæerne for Kongen / oc sagde / der er intet Menniske paa Jorden / som kand kundgiøre det / som Kongen taler / saa er der aldeelis ingen saa stoor oc mæctig en Konge / som udkræfver saadan ting af nogen Spaamand / eller Stiernekjger / eller Chaldæer. 11 Thi den TIng som Kongen begærer / er forsvaar / der er oc ingen / som den kand kundgiøre for Kongen / begærer / er forsvaar / der er oc ingen / som den kand kundgiøre for Kongen / undertagne Guderne / som icke boe hos Menniskene. 12 Da blef Kongen grum oc meget vred / oc befalede / ad mand skulle ødelegge alle Vjse i babylon. 13 Oc der udgick en Dom / oc de Vjse blefve ihielslagne / oc mand leete efter Daniel oc hans Medbrødre / ad de skull eihielslaaes. 14 Da lod Daniel et andet Raad oc meening komme for Arioch / den Øverste for Kongens Dravantere / som var uddragen ad ihielslaa de Vjse i Babylon. 15 Oc hand begynte / oc sagde til Arioch / Kongens mæctige Mand / Hvorfor kommer saa hastig en Dom fra Kongen? Saa gaf Arioch Daniel det tilkiende. 16 Oc Daniel gick ind / oc begærede af Kongen ad hand vilde gifve hannem Tjd til / at hand kunde sige Kongen udtydelsen. 17 Da skyndede Daniel sig til sit huus / oc kundgiorde hanania / Misael oc Asarta / sine Medbrøde den handel / 18 Ad de skulde søge brmhiertighed af Gud i Himmelen / ofver dette hemmelige / ad de skulde icke ødelegge Daniel oc hans Medbrødre / med de andre Vjse i Babylon. 19 Da blef det hemmelig aabenbaret for Daniel i en Nattesiun. Da velsignede Daniel Gud i Himmelen / 20 Daniel begynte / oc sagde / ad Guds nafn skulde være velignet fra ævighed oc til ævig tjd / Thi Vjsdom oc Styrcke er hans. 21 Thi hans omskifter Tjender oc Leiligheder / hand afsætter Konger oc opsætter Konger / hand gifver de Vjse Vjsdom / oc de Velforstandige Forstand. 22 Hand aabenbarer de dybe oc skiulte Ting hand ved hvad der er i mørcket / oc der er stedze lius hos hannem. 23 Jeg lofver oc prjser dig mine Fædres Gud / ad du hafver gifvit mig vjsdom oc Styrcke / oc hafver nu aabenbrit mig / det som vi bade af dig / som er / du hafver aabenbarit os Kongens handel. 24 Saa gick Daniel til Arioch / som hafde befaling af Kongen / ad omkomme de Vjse af Babylon / hand gick hen / oc sagde saa til hannem / Omkom icke de Vjse af Babylon / leed mig op til Kongen / oc jeg vil sige Kongen udtydelsen. 25 Da lidde Arioch daniel hastelig op for Kongen / oc sagde saa til hannem / Jeg hafver funden en Karl af de bortførde af Juda / som kand sige Kongen udtydelsen. 26 Kongen svarede oc sagde til Daniel / som mand kaldede Balthazar / Mon du kand kundgiøre mig den Drøm / som jeg saa / oc udtydelsen der paa? 27 Daniel svarede for Kongen / oc sagde / Det hemmelige som Kongen udkræfver / kunde icke de Vjse / Stiernekjgere / Spaamænd / Sandsigere / gifve Kongen tilkiende. 28 Men der er en Gud i Himmelen / som aabenbarer hemmelige Ting / hand hafver kundgiort Kong Nabuchodonofor / hvad det er som skee skal i fræmtjden / Djn Drøm oc Siuner i det Hofved / paa djn Seng / ere disse. 29 Du Konge dine tancker opstigede paa djn Seng / hvad der skulle skee her efter / oc den som aabenbarer hemmelige Ting / gaf dig tilkiende / hvad der skal skee. 30 Oc ad jeg skal sige det / Da er dette hemmelige mig aabenbaret / Icke af den Vjsdom / som er i mig / fræm for alle de der lefve / men for den sags skyld / ad mand skulde kundgiøre Kongen udtydningen / oc du kunde vjde dit hiertis tancker. 31 Du Konge saaft (noget/) oc see / der stood et stoort Billede / Billedet var stoort / (oc skinnet der af var herligt) for dig/ oc der var forfærdeligt til ad see. 32 Det samme Billedis Hofved var af got Guld / Brystet der paa oc Armene der paa / vare af Sølf / Bugen der paa oc Lenderne der paa / vare af Kaabber. 33 Beenene der paa vare af jern / Anlangendis Fødderne der paa / de vare een deel af jern / oc en deel af leer. 34 Du saast dette / indtil ad der blef en Steen af huggen / foruden Hænder / den sloo Billedet paa sine Fødder / af jern oc Leer / oc sønderknusede dem. 35 Da blef Jernet / Leeret / Kaaberet / Sølfvet oc Guldet / knusede tilsammen / oc blefve lige som Afn paa en Lov om Sommeren / oc et Væjr førde dem bort / ad mand kunde ingen steds finde dem. Men den Steen sloo Billedet / blef til et stoort Bierg / oc opfylte all Jorden. 36 Det er Drømmen / oc udtydningen der paa ville vi sige for Kongen. 37 Du Konge est en Konge ofver Konger / Thi Gud af Himmelen hafver gifvit dig Kongeriget / Mact / oc Styrcke / oc Ære / 38 Oc alle steds som Folcket boe paa / hafver hand gifvit i djn haand / Diurene paa Marcken / oc Fuglene under Himmelen / oc sat dig til Herre ofver alle disse / 39 Du est self det Guldhofvet : Oc efter dig skal opkomme et andet Kongerige / ringere end dit. Oc det tredie Kongerige skal være et andet af Kobber / som skal regære ofver all jorden. 40 Oc det fjerde Rige skal være hart som jern / efter som jern sønderknuser oc sønderslaar allting / ja som jern der sønderbryder alle disse Ting / skal det oc sønderbryde oc sønderslaa. 41 Men ad du saast Fødderne oc Tæerne / een deel af Pottemagers Leer / oc een deel af jer / er / ad det skal vorde et adskildt Kongerige / Dog skal derblifve noget af jernens styrcke der udi / som du saast ad jernet var blandet med leeret. 42 Oc ad Tæerne paa Fødderne / ere een deel af Jern oc een delle af Leer / (er ad) det skal være i nogle maade et stærckt Krige / oc i nogle maade et strøbeligt. 43 Oc du saast ad jernet blef blandet med Leer / (er ad) de skulle vel blande sig / ad vorde som til et Menniskis Seed / oc dog icke ad de skulle blifve faste / det eene med det andet / lige som Jern icke blandis med Leer. 44 Men i de Kongers Tjder / skal Gud af Himmelen oprette et Kongerige / som icke skal ødeleggis ævindelig / Oc det Kongerige skal icke komme til et andet Folck. Det skal sønderknuse oc endelig ødelegge alle disse Kongeriger / men det skal blifve ved ævindeligen. 45 Som du saast ad der blev afhuggen af et Bierg en Steen foruden Hænder / oc knusede Jernet / Kaabberet / Leeret / Sølfvet oc Guldet / (Saa) hafver den stoore Gud gifvit Kongen tilkiende / hvad der skal skee her efter / oc denne er den sande Drøm / oc udtydelsen der paa er vis. 46 Da falt Kong Nabuchodnofor paa sit Ansict oc tilbad / for Daniel / oc befalede / ad mand skulle udgyde for hannem Madoffer oc Røgelse. 47 Kongen svarede Daniel / oc sagde / Sandt er det / ad eders Gud / er en Gud ofver Guder / oc en HErre ofver Konger / som aabenbarer hemmelige Ting / efterdi du kunde aabenbare dette hemmeligt. 48 Da ophøyede Kongen Daniel / oc satta hannem til ad være en mæctig Mand ofver alt Babylons Land / oc ad være den ypperste Regentere ofver alle Vjse i Babylon. 49 Oc Daniel bad af Kongen / oc hand satte ofver Befalinger / i Babylons Land / Sidrach / Mesach / oc AbedNego: Men Daniel blef i Kongens Gaard. |