Daniels bog 3 1 III. Capitel. Kong Nabuchodonofor lod giøre et Billede af Guld / tresindstive Alne var Høyelsen der paa / oc sex Alne var breeden der paa / hand lod sætte det paa Dura Marck / i Babylons Land. 2 Oc Konge Nabuchodnofor sende hen / ad samle Fyrsterne / Forstanderne oc Hertugerne / Laugmændene / Rentemesterne / de Lofkiøne / Fogederne / oc alle de mæctige Mænd i Landet / ad de skulle komme tilsammen / ad indvje Billedet / som Kong Nabuchodonofor hafde ladit opsætte. 3 Da samledes Fyrsterne / HErrerne / oc Hertugerne / Laugmændene / Rentemesterne / de Lovkiønne / Fogederne / oc alle de mæctige Mænd i Landet / ad indvje Billedet / som Kong Nabuchodonofor hafde ladit opsætte. Oc de stoode for Billedet / som Nabuchodonofor hafde ladit opsætte. 4 Oc Herolden raabte veldelig : Lader det være eder sagt / J Folck / j Almue / oc Tungemaal / 5 Paa den tjd j høre basuunernes / Pibers / Harpernes / Gjernes / Psalternes oc Trompernes liud / oc allehonde Sang / da skulle j falde ned / oc tilbede Guld-Billedet / som Kong Nabuchodonofor hafver ladit opsætte. 6 Oc hvo som icke nedfalder oc tilbeder / hand skal samme Time kastis midt i en gloende brændendis Oon. 7 Derfor den tjd alle Folckene hørde basuunernes / Psalternes Liud / oc alle honde Sang / da skulde alle Folckene / Almue oc Tungemaal / ned / oc tilbade samme Guld-Billede / som Nabuchodonofor / Kongen / hafde ladit opsætte. 8 Derfor paa samme tjd ginge de Chaldæiske Mænd fræm / oc klagede hart paa Jøderne / 9 Begynte / oc sagde til Kong Nabuchodonofor : Kongen lefve længe. 10 Du Konge lodst et Bud udgaa / ad hvert Menniske / som hørde Basuunernes / Pibernes / Harpernes / Gjernes / Psalternes oc Trompernes liud / oc allehonde Sang / Skulde falde ned oc tilbede Guld-Billedet. 11 Oc hvo som icke nedfalt oc tilbag / hand skulde kastis midt i en gloende brændendis Oon. 12 (Nu) ere der Jødiske Mænd / som du hafver sat til Embezmænd i babylons Land / Sidracvh / Masach / oc Abed-Nego / De Mænd actede icke / O Konge / dit Bud : de ære icke dine Guder / oc tilbede icke det Guld Billede / som du ahfver ladit opsætte. 13 Da befalede Nabuchodonofor / med grumhed oc Vrede / ad mand skulde fræmføre Sidrach / Mesach / oc AbedNego / Da blefve de Mænd fræmførde for kongen. 14 Nabuchodonofor begynte / oc sagde til dem: Er det oplagt Raad / Sidrach / Mesach oc AbedNego? Ad J icke ville tilbede det Guld-Billede / som jeg hafver ladit opsætte? 15 Nu vel / dersom j ere rede / ad / paa den tjd j høre basuunernes / Pibernes /( Harpernes / Gjernes / Psalternes / oc Trompernes Liud / oc allehonde Sang / j da falde ned / oc tilbede det Billede / som jeg lod giøre / (er det got:) Men dersom j icke tilbede / da skulle j samme stund kastes midt i en gloende brændendis Oon / oc hvo er den Gud / som skal frje eder af mine Hænder? 16 Sidrach / Mesach oc AbedNego svarede / oc sagde til Kongen / Nabchodonofor: Vi acte icke ad svare dig der paa. 17 Skulde icke vor Gud / som vi ære / være mæctig nock ad frje os? Hand kand / O Konge / redde os af den gloende brændendis Oon / oc af djn haand. 18 Men (vil hand icke/) da skal det dog være dig vitterlig / O Konge / ad vi ville icke tiene dine Guder / ey heller tilbede det Guld-Billede / som du hafver ladit opsætte. 19 Da blev Nabuchodonofor fuld af vrede / oc hans Ansictis skickelse blev omskift / imoc Sidrach / Masach / oc AbedNegro / hand talde oc sagde / ad mand skulle giøre Oonen end siu gange heedere / end mand ellers pleyede ad heede den. 20 Oc de beste krigsmænd / som vare i hans Hær / befalede hand / ad de skulle binde Sidrach / Masach oc AbedNego / ad kaste dem i den gloende brændendis Oon. 21 Da bunde de disse Mænd i deres Kiortle / deres Nederklæder / oc deres Huer / oc (andre) deres Klæder / oc indkaste dem midt i den gloende brændendis Oon / 22 Da / for den Sags skyuld / ad Kongens ord var heftigt / oc Oonen var heedet ofver maade / dræbte den Jlds Lue de samme Mænd / som hafde indkast Sicrach / Mesach oc AbedNego. 23 Men de tre Mænd /( Sidrach / Mesach oc AbedNego / skulde ned mit i den gloende brændendis Oon / som de vare bundne. 24 Da forfærdedis Kong Nabuchodonofor saare / oc stood hasteligen op / talte oc sagde til sine Raadsherrer / Lode vi icke kaste tre Mænd bundne mit i Jlden? De svarede / oc sagde til Kongen / Jo Konge. 25 Hand svarede oc sagde / See / Jeg seer fire mnæd lse / som gaae midt i Jlden / oc der er intet fortæret paa dem / oc den fierdis Skickelse er lige som en Guds Søn. 26 Da traadde Nabuchodonofor fræm / til den gloende brændendis Oons Mund / talde oc sagde : Sidrach / Mesach oc AbedNego / j den høyeste Guds Tienere / gaar ud oc kommer hjd. Da ginge Sidrach Mesach oc AbedNego ud af Jlden. 27 Oc der samledes Fyrsterne / Herrerne / oc Hertugerne / oc Kongens Raadsherrer / som besaae disse Mænd / ad Jlden hafde ingen mact faait ofver deres Legomer / oc eet haar paa deres Hofved var icke sveget / oc deres Kiortle vare icke forandrede : Ja der var intet brændt ad lucte paa dem. 28 Nabuchodonofor begynte / oc sagde / Lofvet være deres Gud / Sidrach / Mesachs oc AbedNegos / som udsende sin Engel / oc redde sine Tienere / som haabede paa hannem / oc icke hulde Kongens Bud / Men gafve deres legomer hen / ad de vild eicke tiene eller tilbede nogen Gud / den deres Gud. 29 Oc det er befaliet af mig / ad alle Folck / almue oc Tungemaal / som bespotter deres Gud / det er / Sidrachs / Mesachs oc AbedNegros / skal hugges i stycker / oc dets Huus skal blifve til en Møgdiunge. For den Sags skyld / ad der er ingen anden Gud / der kand udfrj / som hand 30 Da giorde Kongen / Sidrach / Mesach oc AbedNego / herlige i Babylons Land. |