Daniels bog 4 1 IV. Capitel. KOng Nabuchodnofor / Alle Folck / Almue oc Tungemaal / som boe paa den gandske Jord / megen Fred være med eder. 2 Det siunis mig got ad (jeg skal) forkynde de Tegn oc underlige Ting / som den høyeste Gud hafver giort mod mig. 3 Efter som hans Tegn er stoor / oc eftersom hans underlige Gierninger ere mæctige / hans Rige er et ævigt Rige / oc hans HErredømme varer stedze oc altjd. 5 Jeg Nabuchodonofor / som jeg var rolig i mit Huus / oc var vel til freds i mit Pallaz / 4 Da saa jeg en Drøm / oc den forfærdede mig / oc de Tancker som jeg hafde paa mjn Seeng / oc de Siune / som vare i mit Hofvet / forfærdede mig. 6 Derfor blef der befalit af mig / ad mand skulde lade opkomme for mig alle de Vjse af Babylon / ad de skulde kundgiøre mig / hvad den Drøm betydde. 7 Da indkomme Spaamændene / Stiernekjgerne / Caldæerne oc Sandsagerne / oc jeg sagde Drømmen for dem / Men de kunde icke sige mig udtydningen der paa. 8 Men paa det sidste kom Daniel for mig (som kaldis Balthazar/ efter mjn Guds nafn) oc i hvilcken er de hellige Guders Aand / oc jeg sagde Drømmen for hannem / (sigendis:) 9 Balthazar / du Øfverste iblant Spaamændene / efterdi jeg veed / ad de hellige Guders Aand er i dig / oc der er intet hemmeligt / som er vanskeligt for dig / sjg mig mjn Drøms Siuner / som jeg saa / oc udtydningen der paa. 10 Disse ere de Siuner / som vare i mit Hofvet paa mjn Seng / 11 Jeg saa / oc see / Der var et Træ midt i landet / oc det var meget høyt / Træet var stoort oc stærckt / oc Høyheden der paa racte til Himmelen / oc mand kunde see det indtil Jordens ende. 12 Greenene der paa vare deylige / oc der var megen Fruct pa / oc der var Føde for alle der paa / derunder var Skugge for Diurene paa Marcken / oc i Greenene der paa / boede Himmelens Fugle / oc oc alt Kiød a der af. 13 Jeg saa (fræmdeelis) i Siunerne i mit Hofved paa mjn Seng / oc see / en Væctere / det er en Hellig / foor ned af Himmelen / 14 Som raabte veldeligen / oc sagde saa / Hugger Træet om oc hugger Greenene der af / rifver Løfvene der af / oc bortspreer Fructen der af / ad Diuerne (som ligge) der under / kunde fare bort / oc Fuglene fra Greenene der paa. 15 Dog lader Stubben med dens Rødder i Jorden. Oc hand (skal gaa) i Græs paa Marcken / i Lencker af Jern oc Kaabber. Oc han skal vædis med Himmelens Dug / oc hans deel skal være med Diuerne i Urterne paa Jorden. 16 Hans Hierte skal omstiftis som det icke var et Menniskis / oc et Beestis Hierte skal gifvis hannem / oc siu Tjder skulle omgaae ofver hannem. 17 Denne Sag er i Væcternes Raad / oc denne Begiering i de Helliges Tale / ad de som lefve / kunde kiende / ad den Høyeste hafver mact ofver Menniskenes Kongerige / oc gifver det den hand vil / oc kand opreise den Ringe iblant Folcket til det. 18 Denne Drøm saa jeg Kong Nabuchodonofor / men du Balthazar sjg udtydningen der paa / efterdisaa alle de Vjse i Kongerige / kunde icke forkynde mig udtydningen / Men du kandt det / Thi de hellige Guders Aand er i dig. 19 Da blef Daniel / hvis nafn er Balthazar / sare forfærdit / ved en Tjme / oc hans Tancker forfærdede hannem. (Men) Kongen talde oc sagde / Balthazar /( Lad denne Drøm oc dens udtrydelse icke forfærde dig. Balthazar svarede oc sagde / Mjn Herre / denne Drøm vederfare dine Fiender / oc dens udtrydelse dine Modstandere. 20 Det Træ / som du hafver seit / som var stoort oc sterckt / oc hvis høyhed racte til Himmelen / oc som saes ofver all jorden / 21 Oc hvor paa vare deylige Greene / oc megen Fruct / oc Føde for alle / hvor under Diurene paa Marcken Boede / oc i hvis Greene himmelens Fugle bygde / 22 Det est du self / Konge / som est blefven saa stoor oc sterck / oc djn Mact er blefven stoor / oc rackte til Himmel / oc djn Velde er til Jordens ende. 23 Men ad Kongen saa en Væctere / det er / en Hellig / fare ned af Himmelen / oc sige / Hugger Træet om / oc fordærfver det / dog lader Stubben med sin Rood i Jorden : Oc hand skal ga i Græsset paa Marcken / udi Lencker af Jern oc Kaaber / oc vædis af Himmelens Dug / oc hans deel skal være med Diurene paa Marcken / indtil siu Tjder gaaee om ofver hannem: 24 Denne er udtydelsen / O Konge oc dette de Høyestis Raad / som gaar ofver mjn Herre Kongen. 25 Mand skal støde dig ud fra Folck / ad du skalt blifve oc boo hos Diurene paa Marcken. Oc mand skal lade dig æde Græd / som Fæ / oc være dig med Himmelens Dug / oc diu Tjder skulle gaae om ofver dig / indtil du hafver kiendt / ad den høyeste hafver Mact i Menniskenes Kongerige / oc gifver det den hand vil. 26 Men ad der sagdis / mand skulle lade Stubben af Træet blifve med sine Rødder / (er ad) dit Kongerige skal blifve dig til beste / nar du hafver kient / ad Himlene ere mæctige: 27 Derfor / O Konge / lad mit Raad behage dig / oc giør dig løs af dine Synder / ved Retfærdighed / oc fra dine Misgierninger / ved Barmhiertighed mod de Ælendige / See / sa skal djn Fred forlængis. 28 Alt dette kom ofver Nabuchodonofor. 29 Thi der tolf Maaneder vare ude / der hand gick paa det Kongelige Slot i Babylon / 30 Begynte Kongen / oc sagde / Mon denne icke være den storre Babylon / som jeg hafver bygt til et Kongelig huus / ved mjn stercke Mact / oc til mjn Herligheds ære. 31 Som Ordet var endnu i Kongens Mund / falt der en Røst af Himmelen (saaledis:) Det vare dig sagt Kong (saaledis: ) Det være dig sat Kong Nabuchodonofor / Kongeriget er borte fra dig/ 32 Oc mand skal udstøde dig fra Folck / oc du skalt boo hos Diurene paa Marcken / mand skal lade dig æde Græs / som Øxen / oc siu Tjder skulle omgaae ofver dig / indtil du kand kiende / ad den Høyeste hafver Mact i Menniskenes Kongerige / oc kand gifve det hvem hand vil. 33 J samme stund blef det Ord fuldkommit ofver Nabuchodnofor / oc hand blef udstøt fra Folck / oc hand ad Græs som Øxen / som Ørnenes (feyre/) oc hans Negle / som Fugles (kløer.) 34 Men der de dage vare ude / opløfte jeg Nabuchodonofor mine Øyne til Himmelen / oc mjn Forstand kom til mig igien / oc jeg velsignede den Høyeste / oc lofvede oc prjsede den / som lefver ævindelig / Thi hans Mact er en ævig Mact / oc hans Rige varer stedze oc altjd / 35 Oc alle som boe paa Jorden / ere som intet ad regne / oc efter sin Villie / giør hand med Himmelens Hær / oc dem som boe paa Jorden / oc der er ingen som kand forhindre hans Haand / oc sige til hannem / Hvad giorde du? 36 Paa den tjd kom mjn Forstand til mig igien / oc mjn Kongelige Ære / oc mjn Herlighed oc mjn Skickelse kom til mig igien / oc mine raad oc mine Fyrster søge mig / oc jeg blef stadfæst ofver mit kongerige / oc jeg fick end større Herlighed. 37 Saa jeg Nabuchodonofor / lofver oc ophøyer / oc ærer nu Himmelens Konge / Thi all hans Gierning er Sandhed / oc hans Stjer ere Ræt / oc hans kand ydmyge dem / som fare fræm i Hofmodighed. |