Daniels bog 5 1 V. Capitel. KOng Balthazar giorde sine tusinde veldige høfvezmænd et stoort Giestebud / oc drack sig drucken for de Tusinde. 2 Der Balthazar nu var drucken / bad hand / ad mand skulle bære freæm de Kar af Guld oc Sølf / som hans fader Nabuchodonofor hafde tagit af templet / sm var i Jerusalem / ad Kongen oc hans Veldige / hans Hustruer / oc hans Medhustruer kunde dricke der af. 3 Saa blefve Guld- Karrene indbaarne / som de hafde taget af Templet / af Guds Huus / som var i Jerusalem / oc de drucke af dem / Kongen oc hans Veldige / hans Hustruer oc hans Medhustruer. 4 Ja de drucke Vjn / oc Sølf/ Kaabber / Jern / Træ oc Steen. 5 Paa den samme Tjme ginge der Fingre fræm / (lige som) af et Menniskis Haand / oc skrefve tvert ofver fra Liusestagen / paa det dynneckede paa Væggen / i den Kongelige Saal / oc Kongen saa et Haandblad / som skref. 6 Da skifte Kongen sin skinnende Farve / oc hans tancker forfærdede hannem / ad hans Lenders Sceener blefve svage / oc hans Knæer støtte sig mod hver andre. 7 Ja Kongen raabte veldig / ad mand skulde lade ophente Stiernekjgerne / Chaldæerne oc Sandsagerne: (Oc) Kongen begynte / oc sagde til de Vjse i babylon / Hvilcket Menniske der læser denne Skrift / oc kand sige mig hvad den betyder / hand skal blifve klædt med Purpur / oc bære en Guldkiæde paa sin Hals / oc være den tredie Mæctige i Riget. 8 Da blefve alle KONgens Vjse hente op / men de kunde hvercken læse skriften eller gifve Kongen dens utydelse tilkiende. 9 Da blef Kong Balthazar meget forfærdit / oc hans skinnende Farfve blef forvendt (paa hannem/) oc hans Veldige blefve tvislraadige. 10 Da gick Dronningen op i Salen / for saadan Kongens oc hans veldiges Sags skyld / (oc) Dronningen begynte oc sagde / Kongen lefve længe / lad dine tancker icke forfærde dig / oc skift icke djn skinnende Farfve. 11 Her er en Mand i dit Kongerige / i hvilcken de hellige Guders Aand er / oc i djn Faders tjd / blef der Opliuselse / oc Kloghed oc Vjsdom funden i hannem / lige som Gudernes vjsdom er / oc djn fader Kong Nabuchodonofor / sætte hannem ofver Spaamændene / Stiernekjgerne / Chaldæerne / Sandsagerne / Ja djn Fader / O Konge / giorde det / 12 Fordi der var en ofverflødig Aand / oc Kloghed oc Forstand / ad udtyde Drømme / oc ad kundgiøre mørcke Ting / oc ad løse vanskelige Spørsmaal / funden i hannem / i Daniel (siger jeg/) hvilcken Kongen kalde Balthazar. Saa lad nu Daniel kaldis / oc hand skal kundgiøre udtydningen. 13 Da blef Daniel opført for Kongen. (Oc) Kongen begyndte / oc sagde til Daniel / Est du den Daniel / som er a de udførde af Juda / hvilcken Kongen / mjn Fader / lod føre fra Juda? 14 Jeg hafver hørt om dig / ad Gudernes Aand er i dig / oc ad Opliuselse / oc forstand / oc ofverflødig Vjsdom / ere fundne i dig. 15 Nu vare der ophente for mig de Vjse / Stiernekjgere / som skulde læse denne Skrift / oc gifve mig tilkiende / hvad den betyder / oc de kunde icke sige mig / hvad saadant betyder. 16 Men jeg hørde sige om dig / ad du kand vist udtyde oc løse vanskelige Ting / See / fandt du nu læse denne Skrift / oc gifve mig tilkiende / hvad den betyder / da skalt du blifve klædt med Purpur oc bære en Guldkæde paa djn Hals / oc være den tredie Mæctige i Kongeriget. 17 Da betynte Daniel / oc sagde til Kongen / Beholt self djn gafve / oc gif en anden djn Skænck / Jeg vil alligevel læse Skriften for Kongen / oc gifve hannem udtydningen tilkiende. 18 Du Konge / den Høyste Gud gaf djn fader Nabuchodono for Kongeriget / oc Mact oc Ære / oc Herlighed. 19 Oc for den macts skyld / som hand hafde gifvit hannem / Gruede oc fryctede alle Folck / Almue oc Tungemaal for hans Ansict. Hand ihielsloo hvem han vilde / oc hvand lod lefve hvem hand vilde / hand ophøyede hvem hand vilde / oc hand nedtryckte hvem han vilde. 20 Oc der hans Hierte blef ophøyit / oc hans Aand blef stjf til Hofmodighed / blef hand nedstøt af sin Kongelige Stool / oc mand tog Ære fra hannem. 21 Oc hand blef udstøt fra Folck / oc hans Hierte blef lige som Diures / oc hand boode hos vilde Diur / mand lod hannem æde Græs som Øxne / oc hans Legome blef vaad af Himmelens Dug / indtil hand kiende / ad den høyeste Gud er mæctig i menniskens Kongerige / oc kand sættte ofver det hvem hand vil. 22 Oc du Balthazar / hans Søn / hafver icke ydmygit dit Hierte / alligevel ad du vidste dette altsammen / 23 Men du hafver ophøyit dig ofver Gud i Himmelen / oc mand fræmbaar hans Huusis kar for dig / oc Du / oc dine Veldige / dine Hustruer / oc dine Medhustruer / drucke Vjn af dem / oc du lofvede Afguder af Sølf / oc Steen / som icke see / oc ey høre / oc ey forstaae / Men den Gud / i hves Haand djn Aande er / oc hos hvilcken alle dine Veye ere / hafver du icke ærit. 24 Saa er da dette haandblad sendt fra hans Ansict / oc denne Skrift er optegnet. 25 Denne er Skriften / som er optegnet / Mene / Mene / Tekel / Upharsin. 26 Denne er udtydningen der paa: Mene / Tællet hafver Gud dit Kongerige / oc endet det. 27 Tekel / du est veyet i Veyskaler / oc fundit for læt. 28 Peres / Adskildt er dit Kongerige / oc det er gifvit de Meder oc Perser. 29 Da befalede Balthazar (det/) oc de klædde Daniel med Purpur / oc (der hængdis) en Guldkæde om hans Hals / oc de forkyndede om hannem / ad hans skulde være den tredie Mæctige i Kongeriget. 30 (Men) paa den samme Nat / blef Balthazar / Chaldæernes Konge / ihielslagen. |