Daniels bog 6 1 VI. Capitel. OC Darius den Meder indtog Riget der hand var nu to oc tresinds tive Aar (gammel:) 2 Det siuntis Dario got / oc hand sætte ofver Kongeriget Lands-Fogeder / hundrede oc tive / 3 Oc som skulde være ofver dem / i det gandske Rige / Tre Fyrster / (af hvilcke den eene var Daniel/) hvilcke Landsfogederne skulle giøre Regnskab / ad Kongen icke skulde lide skade. 4 Da ofvergick Daniel Fyrsterne oc Landsfogederne / Thi der var en ypperslig Aand i hannem / oc Kongen tænckte ad sætte hannem ofver det gandske Rige. 5 Da søgte Fyrsterne oc landsfogederne efter / ad finde Aarsag mod Daniel / Riget anlangendis. Men de kunde ingen Sag eller ond Gierning finde / fordi hand var trofast / oc ingen skyld eller ond Gierning kunde findis i hannem. 6 Da sagde samme Mænd / Vi finde dog ingen Sag mod denne Daniel / uden vi kunde finde (den ) mod hannem i hns Guds Lov. 7 Da komme samme Fyrster oc landsfogeder i hobetal til Kongen / oc sagde saa til hannem / Kong Darius lefve længe. 8 Alle Rigens Fyrster / Herrer / oc Landsfogeder / Raadsherrer oc Høfvezmænd / hafve raadslaget / ad mand skal lade udgaa en Kongelig Befaling / oc skicke et strengt Bud / Ad hver som beder en Bøn af nogen Gud eller Menniske i tredive Dage / hand skal kastis i Løvekulen. 9 Derfor / O konge / skalt du stadfæste samme Bud / oc lade besatte det Skriftlig / Ad det skal icke forandris / efter de Meders oc Persers Lov / som icke maa ofvertrædis. 10 Hvorfor Kong Darius lod forsætte den Skrift oc Befaling. 11 Der nu Daniel fick ad vide / ad det var Skriftlig befattet / gick hand op i sit Huus / (oc hafde aabne Vindver i sit Sommerhuus mod Jerusalem /) oc hand knælede tre gange hver Dag paa sine Knæ / oc bad / oc bekiende for Gud / i alle maade / som hand giorde tilforn. 12 Da komme disse Mænd i hobetal / oc funde Daniel / som bad / oc formanede for sin Gud. 13 Da ginge de fræm / oc sagde for Kongen / om Kongens Bud: Hafver du icke ladit befatte et Bud / ad hvert Menniske som beder (noget) af nogen Gud eller Menniske / i tredive Dage / uden af dig Konge / hand skulde kastis i Løvekulen? Kongen svarede oc sagde / Det er sandt / efter de Meders oc Persers lov / som icke maa ofvertrædis. 14 Da svarede de oc sagde for Kongen / Daniel / som er af de udførde af Juda / hafver icke actit dig Konge eller dit Bud / som du hafver ladit befatte : Men hand giør sin Bøn tre gange om dagen. 15 Der Kongen da hørde det / blef hand meget bedrøfvit derfor / oc hafde omsorrig for Daniel / ad frj hannem / oc indtil Solen gick ned / giorde hand sig umage / ad redde hannem. 16 Da komme de Mænd i hobetal til Kongen / oc sagde til hannem: Du skalt vide konge / Ad det er Meders oc Persers Ræt / ad all Bud oc befaling / som Kongen hafver befalit / maa icke forandris. 17 Da befalede Kongen / oc de hente Daniel / oc kaste hannem i Løvekulen: (Men) Kongen begynte / oc sagde til Daniel / Djn Gud / som du tiener med jdelig fljd / hand skal udfrj dig. 18 Oc der blef hent en Steen / oc blef lagt ofver Munden af Kulen / oc Kongen beseglede den med sin ring / oc med sine Veldiges RInge / ad hans Villie mod Daniel skulle icke forandris. 19 Da gick Kongen bort til sit Slot / oc aad intet den nat / oc lod ingen Spil bære for sig / oc hand kunde icke sofve. 20 Da stood Kongen op om Morgenen / i dagningen / oc gick hasteligen til Løvekulen. 21 Oc der hans kom til Kulen til daniel / taabte hand med sørgelig Røst / Ja Kongen begynte oc sagde til Daniel / Daniel du lefvende Guds Tienere / Mon djn Gud / som du hafver tient med jdelig fljd / kunde udfrj dig fra Løverdne? 22 Da talte Daniel med Kongen / Kongen lefve længe: 23 Mjn Gud sende sin Engel / oc holt Løvernes mund til hobe / ad (de kunde) icke skde mig / Thi der er funden uskyldighed i mig for hannem / Saa hafver jeg oc intet ont giort for dig / O Konge. 24 Da blef Kongen gandske glad derfor / oc bad / ad de skulde drage Daniel op af Kulen / oc Daniel blef opdragen af Kulden / oc der blef ingen Skade funden paa hannem / Thi hand troode paa sin Gud. 25 Da befool Kongen / oc der blefve hentet de Mænd / som hafde saa hart forklaget Daniel / oc de blefve kaste i Løvekulen / De / deres Børn oc deres Hustruer / Oc de komme icke til bonden i Kulen / før end Løverne blefve mæctige (ofver dem/) oc sønderknusede alle deres Been. 26 Da lod Kong Darius skrifve til alle Folck / Almue oc Tungemaal / som boede i det gandske Land / Megen Fred vorde eder. 27 Af mig er gifvit Befalnig / ad de udi mit gandske Kongerigis Mæctighed skulle ræddis oc frycte for den Gud som er Daniels / Thi hand er den lefvende Gud / oc som blifver ævindelig / oc hans Kongerige kand icke fordærfvis / oc hans Mact hafver ingen ende. 28 Hand er den som udfrjer oc redder / oc giør Tegen oc underlige Ting / i Himmelen oc paa Jorden / som udfrjde Daniel af Løvernes vold. 29 Oc Daniel hafde lycke i Darij Kongerige / oc udi Cyri den persers Kongerige. |