Daniels bog 9 1 IX. Capitel. J Det første Darij Assueri Søns Aar / af de Meders Sæd / som var sat til Konge ofver de Chaldæers Rige / 2 J det første Aar der hand regærede / forstod jeg Daniel i Bøgerne Aarets tal / om hvilcke HErrens Ord var skeet til Jeremiam Prophete / ad Jerusalems ødeleggelse skulde fuldkommis / halffierdesindstive Aar. 3 Oc jeg vende mit Ansict til den Herre Gud / ad søge (hannem ved) Bøn oc Formaninger / med Faste / oc Sæck oc Aske. 4 Oc jeg bad til Herre mjn Gud oc jeg bekiende oc sagde: Ah HErre Gud / du stoore oc forfærdelige / (hand er den som holder Pact oc Miskundhd med dem som elske hannem / oc holde hans Bud.) 5 Vi hafve syndet oc giort uræt / oc hafve været ugudelge / oc været gienstridige / oc vi ere bortvigede fra dine Bud oc fra djn Ræt. 6 Oc vi lydde icke dine Tienere Propheterne / som talede i dit Nafn / til vore Konger / vore Fyrster / oc vore Fædre / oc til alt Folcket udi Landet. 7 HErre / dig hør Retfærdighed til / Men os vor Ansictis Blusel / som paa denne Dag / (det er) hver i Juda / oc som boe i Jerusalem / oc alle Jsrael / de nærværende oc de langt borte / i alle Land / djd som du hafver fordrefvit dem / for deres Misgierningers skyld / med hvilcke de hafve mishandlet mod dig. 8 (Ja) HErre / os hør vort Ansictis Blusel til / vore Konger / vore Fyrster / oc vore Fædre / Thi vi hafve syndet imod dig / 9 HErren vor Gud hør Miskundhed oc Forladelse til. Thi vi hafve været gienstridige mod hannem / 10 Oc icke lydde paa HErrens vor Guds Røst / ad vandre i hans Love / som hand lod gifve for os / ved sine Tienere Propheterne. 11 Men all Jsrael hafver ofvertrædet djn Lov / oc bortviget / ad icke lyde djn Røst. Derfor er udøst ofver os den Forbandelse oc den Eed / som er skrefven i Mose Guds Tieneris Lov / Thi vi hafver syndet imod hannem. 12 Oc hand hafver holdet sine Ord / som hand talede ofver os / oc ofver vore Dommere / som dømte os / ad lade stoor ulycke komme ofver os / saadan som icke er skeet under alle hImmelen / sa som der er skeet i Jerusalem. 13 Saa som skrefvt er i Mose Lov / er alt det Onde kommit ofver os. Oc vi hafve icke tilbedet HErrens vor Guds Ansict / ad omvende os fra vore Misgierninger / oc ad forstaa djn Sandhed. 14 Derfor hafver HErren været vacker med det Onde / oc hafver ladit det komme ofver os. Thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gierninger / som hand giorde / efterdi vi lydde icke hans Røst. 15 Oc nu Herre vor Gud / du som udførde dit Folck af Ægypti Land med en stærck haand / oc giorde dig et nafn / som paa denne Dag / Vi hafver syndet / Vi hafve været ugudelige. 16 Ah HErre / lad nu djn Vrede oc djn Hastighed vendis / efter alle djn Retfærdighed / fra djn Stads Jerusalem / dit helilge Bierg : Thi for vore Synders skyld / oc for vore Forfædres misgierningers skyld / er Jerusalem oc dit Folck blefvet til forsmædelse / for alle dem som ere tring omkring os. 17 Oc nu vor Gud / hør paa djn Tieneris Bøn / oc hans Formanelser / oc lad dit Ansict liuse ofver djn Helligdom / som er ødelagt / for HErrens skyld. 18 Bøy dine Ørne / mjn Gud / oc hør / oplad dine Øyne / oc see vore ødeleggelser / oc Staden som er kaldet efter dit nafn: Thi vi lade vore Bøn icke falde for dit Ansict / for vor retfærdigheds skyld / Men for djn stoore Barmhiertigheds skyld. 19 Herren / hør / Herre vær naadig / Herre gif act paa / oc giør det / Tøf icke / for djn egen skyld / mjn Gud / Thi djn Stad / oc dit Folck / ere kaldede efter dit Nafn. 20 Der jeg endnu talede oc bad / oc bekiende mjn Synd / oc mit Folckis Jsraels Synd / oc lod mjn Formaning falde for Herren mjn Gud / for mjn Guds hellige Bierg / 21 Ja der jeg endnu talde i Bønnen / da kom den Mand gabriel / hvilcken jeg hafde seeit i mjn første Siun / hastelig fluendis / oc rørde ved mig / om Aftenen / mod Offert tjd. 22 Oc hand undervjste mig / oc talde med mig / oc sagde / Daniel / nu er jeg kommen / ad undervjse dig med Forstand. 23 J begyndelsen paa dine Formaninger / dugick et ord / oc jeg er kommen / ad kundgiøre dig det / Thi du est saare ynskelig / Oc merck paa Ordet / oc merck paa Siunen. 24 (Der ere) halfierdesindstive Uger bestemt ofver dit Folck / oc ofver djn hellige Stad / ad fuldende Ofvertrædelsen / oc besegle synderne oc forsoone misgierningerne / oc lad fræmkomme en ævig Retfærdighed / oc ad besegle Siunen oc Propheterne / oc ad falde det Allerhelligeste. 25 Vjd nu / oc forstaa : fra den tjd befaligen udgaar / ad lade (dem) komme igien / oc ad bygge Jerusalem igien / indtil Christum den Fyrste / ere siu Uger / oc tresinds tive oc to Uger / i hvilcke der skal opbyggis igien / Gader oc det nedereskrefvet / oc (det) i knappe Tjder. 26 Men efter de tresindstive oc to Uger / skal Christus udryddis / dog hand er uden skyld. (Oc en Fyrstes Folck som skal komme / skal fordærfve Staden oc Helligdommen / oc Enden der paa skal skee med Floden / oc der ere ødeleggelser besluttede indtil Krjgens ende.) 27 Oc saa skal hand bekræfte en Pact med mange i den sidste Uge / oc midt i Byen skal hand lade Offer oc Madoffer opholde / oc hos vederstyggelige Krjgshærs Vinger (skal staa) den som ødelegger / oc den (Straf) som er bestemt / den skal flyde ofver (hver) som ødeleggis. |