Dommere 16 1 XVI. Capitel. OC Samson gick til Azza / oc saa der en Skøge / oc gick ind til hende. 2 Saa det blef sagt til de Azziter / Samsom er kommen hjd / Oc de løbe omkring / oc luurede paa hannem den gandske Nat i Stadsporten / oc de hulte sig stille den gandske Nat / oc sagde: Naar det blifver liust i morgen / ville vi slaae hannem ihiel. 3 Oc Samson laa til Midnat / saa stood hand op om Midnat / oc toog baade Deele af Stadens Port / oc begge Stolpene / oc løfte dem op med Blommen / oc lagde dem paa sine Skuldrer / oc baar dem hen op øfverst paa Bierget som er imod Hebron. 4 Oc det skeede / der efter fick hand oc Kierlighed til en Qvinde hos den Beck Soreck / oc hendis nafn var Dalila. 5 Oc de Philisters Fyrster komme op til hende / oc sagde til hende: Tag hannem med ord / oc besee hvor udi hand hafver saadan stoor Styrcke / oc hvor med vi kunde blifve hannem mæctig / oc vi ville binde hannem / ad plage hannem: Oc vi ville gifve dig / hver tusinde oc hundrede Sølfpendinge. 6 Oc Dalia sagde til Samson: Kiere lad mig vide / hvor udi din stoore Styrcke er / oc hvor med du kand bindis / ad mand skand plage dig. 7 Oc Samson sagde til hende: Der som mand bunde mig med siu grøne Bast / som ere icke end blefne tørre / Da blef jeg skrøbelig / oc blef som et (andet) Menniske. 8 Da førde Philisternes Fyrster op til hend e/ siu grøne Bast / som icke end vare tørre / oc hun bant hannem med dem. 9 (Oc den som luurede paa / var hos hend ei Kammeret.) Oc hun sagde til hannem: De Philister ofver dig Samson: Men hand søndersloo Bastene / som en Traad af Blaar brøster ofver trvert / naar den finder Jlden / oc hans Styrcke blef icke aabenbare. 10 Da sagde Dalila til Samsom: See du hafver skuffit mig / oc sagt Løgn for mig / Kierre lad mig nu vide / hvor med du kand bindis? 11 Oc hand sagde til hende: Dersom de bunde mig fast med ny Reeb / hvormed icke er arbeydet / da blef jeg svag / oc blev som et (andet) Menniske. 12 Da toog Dalila ny Reeb oc bant hannem der med / oc sagdet il hannem: Philisterne ofver dig Samson / (oc den som luurede paa/ var i Kammeret/) oc hand sleed dem sønder af sine Arme / som en Traad. 13 Oc Dalila sagde til Samson: Hafver du endnu skuffit mig / oc sagt Løgn for mig? Lad mig dog vide / hvor med kand du bindis? Oc hand svarede hende: Dersom du slette min siu HofvedlLocke om en Væfstang: 14 Oc du fæste dem til med en Nagnle / oc hun sagde til hannem: Philister ofver dig Samson / men hand vognede op af sin Søfn / oc foor hen med Væfvenagien oc Væfsstangen. 15 Oc hun sagde til hannem: Hvorledis kand du sige / ad du hafver mig i kier? efterdi dit Hierte er dog icke med mig? Nu hafver du tre gange skuffit mig /oc icke ladit mig vide / hvor udi djn stoore Styrcke (er.) 16 Men der hun tvingde hannem alle Dage med sine Ord / oc plagede hannem / da blef hans Siel træt / indtil Døden. 17 Oc hand oplood for hende sit gandske Hierte / oc sagde til hende: Der kom icke Rageknjf paa mit Hofvet / thi jeg er Guds Nazaræer af mjn Moders Ljf: Dersom jeg ragis / da ginge mjn Styrcke fra mig / ad jeg blev svag / oc blef som alle andre Mennisker. 18 Der nu Dalila saa / ad hand hafde aabenbarit hende alt sit Hierte / da sende hun hen / oc lood kalde Pilisternes Fyrster / oc sige: Kommer end een gang hjd op / thi hand hafver aabenbarit mig alt sit Hierte. Da komme Pilisternes Fyrster op til hende / oc førde Pendinge med sig i deres Haand. 19 Oc hun lood hannem sofve paa sine Knæe / oc kaldede ad en Mand / oc lod rage hans siu HofvedLocker af / oc hun begynte ad plage hannem: Da var hans Styrcke vigit fra hannem. 20 Oc hun sagde: Philisterne ofver dig Samsom: oc hans vognede op af sin Søfn / oc sagde : Jeg vil gaa ud / som jeg hafver ofte giort / oc slide mig løs: Oc hand viste icke ad HErren var vigit fra hannem. 21 Men Philisterne grebe hannem / oc stunge hand Øyne ud / oc førde hannem ned til Azza / oc bunde hannem med to KabberLencker / ad hans maalede i Fangernes Huus. 22 Men hand Hofvethaar begynte ad groo igien / der som hand var raget. 23 Men der Philisternes Fyrster forsamlede sig / ad offre deres Gud Dagon et stoort Offer / oc ad giøre sig glade: Da sagde de / Vor Gud hafver gifvit os vor Fiende Samsom i vor Haand. 25 Disligest der Folcket saa hannem / lofvede de deres Gud / thi de sagde: Vor Gud hafver gifvit vor Fiender i vore Hænder / som fordærfvede vort Land / oc som sloo mange ihiel af os. 24 Oc det skeede / der de vare hierteligen glade / sagde de : Kalder ad Samson / ad hand skand leege for os: Da kaldede de Samsom af Fangernes Huus / oc hand leegte for dem / Oc de sætte hannem imedlem til Støtter. 26 Men Samson sagde til den Dreng / som lidde hannem ved sin Haand / Lad mig gaa oc lad mig tage paa de Støtter / som Huuset staar paa / ad jeg kand helde mig op til dem. 27 Oc Huuset var fuld af Mænd oc Qvinder: Der vare oc alle de Philisters Fyrster / oc paa Taget ved tre tusinde Mænd oc Qvinder / som saae til hvorledis Samsom leegte. 28 Men Samsom kaldede paa HErren / oc sagde: Herre / Herre / kiere kom mig i hus / oc kire styrck mig dog O Gud paa denne tjd / ad jeg kand jo een gang hefne mig paa Philisterne / for baade mine Øynes skyld. 29 Oc Samson fattede de to middelste Støtter / paa hvilcket det gandske Huus var sæt / oc holt sig der ved / den eene var i hans høyre / oc den anden i hans venstre Haand: 30 Oc Samson sagde: Min Siel døø med de Philister / oc hand bøyede sig med mact: Da falt Huuset paa Fyrsterne / oc paa alt Folcket som der var inde : Ad de Døde vare fleere / som hand dræbte hand døde / end de hand dræbrte i sit lefvendis Ljf. 31 Da komme hans Brødre ned / oc hans Faders gandske Huus / oc toge hannem op / oc førde hannem hen op / oc begrofve hannem imedlem Zora oc Esthoel / i hans Faders Manoahs Graf: Oc hand dømte Jsrael tive Aar. |