Dommere 19 1 XIX. Capitel. OC det skeede i de Dage / ad der var icke Konge i Jsrael : Oc der var en Levitiske Mand / som vandrede ved Ephraims Biergs side / oc hand hafde tagit sig en Tæct Qvinde til Hustru af Bethlehem Juda. 2 Oc der hans Tæcteqvinde hafde bedrefvit Hoos hos hannem / gick hun fra hannem til sin Faders Huus i Bethlehem Juda / oc blef der fire Maaneders tjd. 3 Oc hendis Mand giorde sig rede oc reyste efter hende / ad hand vilde tale venligen med hende / ad hente hende tilbage / oc hand hafde en Dreng oc to Asne med sig: Oc hun lidde hannem ind i sin Faders Huus: Oc der Qvindens Fader saa hannem / blef hand glad / oc undfangede hannem. 4 Oc hans Svoger / Qvindens Fader / holt hannem / ad hand blef hos hannem i tre Dage / oc de aade oc drucke / oc blefve der om Natten. 5 Oc det skeede paa den fierde Dag giorde de sig aarle rede / oc hand stood op ad reyse: Da sagde Qvindens Fader til sin Svoger / Vederqveg dit Hierte tilforn med et stycke Brød / oc der efter maae i reyse. 6 Oc de sætte sig oc aade baade tilsammen oc drucke: Da sagde den unge Qvindis Fader til Manden: Kioere bli / oc blif dene Nat ofvre / oc forlyste dit Hierte. 7 Oc Manden stood op / ade reyse / oc hans Svoger nødde hannem / oc hand vende om oc blef der om Natten. 8 Oc den femte Dag ad Morgenen / giorde han sig aarle rede / ade reyse: Da sagde den unge Qvindis Fader / Kiere / vederqveg dit Hierte /oc de tøfvede indtil mod Aftenen / oc de aade begge. 9 Oc Manden giorde sig rede ad reyse / hand oc hans Tæcteqvinde oc hans Dreng : Men hans Svoger / den unge Qvindis Fader / sagde til hannem: See nu / Dagen er gaaen bort oc det blifver Aften / Kiere blifver denne Nat ofver: See / Dagen er ad ende / blif her i Nat / oc forlyst dit Hierte / oc i morgen kunde J staa aarle op til eders Vey / oc du kand reyse til djn Bolig. 10 Da vilde Manden icke blifve om Natten / men giorde sig rede / oc reyse bort / oc kom til Jebus / det er Jerusalem / oc hans to Asne ladde med hannem / oc hans Tæcteqvinde med hannem. 11 Der de komme nu til Jebus / forgick Dagen fast / Oc Drengen sagde til sin HErren : Kiere reys fræm / oc lad os drage hen til denne Jebusiternes Stad / oc blifve der i Nat. 12 Da sagde hans Herre til hannem: VI ville icke drage hen til en Fremmedis Stad / som icke er hver af Jsraels Børn / men vi ville hen ofver til Gibea. 13 Oc hand sagde til sin Dreng: Gack / oc vi ville komme fræm til een af Stæderne / oc blifve i Nat udi Gibea eller i Rama. 14 Oc de droge fræm oc vandrede / oc Solen gick ned for dem der de vare hart hos Gibea / som hør BenJamin til. 15 Oc de droge af Veyen der hen / ad de kunde komme der ind / ad blifve Natten ofver i Gibea: Men der hand kom ind / sætte hand sig paa Gaden i Staden / Thi der var ingen som annammet dem til Huus / ad blifve om Natten. 16 Oc see / da kom en gammel Mand fra sit Arbeyde af Marcken om Aftenen / oc Manden var af Ephraims Bierg / oc hand var fremmed i Gibea : Men Folckene paa den sted (vare) Jemini Børn. 17 Oc der hand opløfte sine Øyne / oc saa den veyfarnde Mand paa Stadsens Gade / Sagde den gamle Mand : Hvort vil du hen? Oc hvæden kommer du? 18 Oc hand sagde til hannem: Vi reyse hen ofver fra Bethlehem Juda / indtil Ephraim Biergis side / hvæden jeg er : Oc jeg reyste til Bethlehem Juda / oc drager nu til HErrens Huus / oc der er ingen som annammer mig til Huus. 19 Vi hafve Straa oc Foder til vore Asne / oc Brød oc Vjn til mig oc djn Tienisteqvinde / oc til Drengen som er med dine Tienere / (oc) fattis intet. 20 Oc den gamle Mand sagde: Fred (være) med dig / ja alt hvad dig fattis / (det skalt du finde) hos mig / blif jo icke i Nat paa Veyen. 21 Oc hand lidde hannem i sit Huus / oc gaf hans Asne Foder / oc de toede deres Fødder oc aade oc drucke. 22 Der deres Hierter vare nu frydefulde / See Folck af Staden / arrige Skalcke / omkringsætter Huuset / oc sloge paa Døren / oc sagde til den gamle Mand / som var Huusbonde / sigendis: Leed den Mand ud/ som kom i dit Huus / ad vi kunde bekiende hannem. 23 Men den Mand som var Huusbonde / gick ud til dem / oc sagde til dem: Ney / mine Brødre / tiører icke ilde / efterdi denne Mand er kommen i mit Huus / giører icke denne Skændzel. 24 See (her er) mjn Daatter / en Jomfru / oc hans Tecteqvinde / dem vil jeg nu udleede / oc dem maae J giøre til skamme / oc giører ved dem hvad eder lyster: Men bedrifver icke denne skændzel med denne Mand. 25 Men Folcket vilde icke lyde hannem: Da toog Manden sin Tæcteqvinde / oc lidde hende hen ud til dem: Oc de bekiende (hende)( oc omginges skændeligen med hende den gandske Nat / indtil om morgenen. Oc der Morgenrøden kom fræm / lode de hende gaa. 26 Da kom Qvinden aarle om morgenen / oc falt ned for den Mands Hussis dør / hvor hendis Herre var inde / indtil det blef liust.´ 27 Der hendis Herre stood nu op om mOrgenen / oc oplood Døren paa Huuset / oc gick ud ád reyste sin Vey: See / da laa hans Tecreqvinde for Dørren af Huuset / oc hendis Hænder paa Dørterckelen. 28 Da sagde hand til hende : Stat op / lad os reyse / men hun svarede icke: Da toog hand hende op paa Asenet / oc Manden giorde sig rede / oc drog til sin sted. 29 Der hand kom nu hiem / da toog hand en Knjf / oc fattede sin Tæcteqvinde / oc parterede hende ved hendis Been / i tolf stycker / oc sende hende i alle Jsraels Landemercke. 30 Oc det skeede / hver som det saa / hand sagde: Saadant er icke skect eller seet / siden den tjd Jsraels Børn droge op af Ægypti Land / indtil denne Dag: Betæncker eder nu her om / gifver raad / oc siger fræm. |