Dommere 2 1 II. Capitel. OC HErrens Engel kom op fra Gilgal til Bochim / oc sagde: Jeg hafver ført eder hjd op af Ægypten / oc ført eder i det Land / som jeg soor eders Fædre / oc sagde: Jeg vilde aldrig rygge mjn Pact med eder: 2 Ad J skulde icke giøre nogen Pact med dette Lands Jndbyggere / J skulde sønderbryde deres Altere: Men J lydde icke mjn Røst / Hvi hafve J det giort? 3 Da sagde jeg ocsaa : Jeg vil icke fordrifve dem for eder / men de skulle være eder paa Sjderne oc deres Guder skulle være eder etil en Snare. 4 Oc dt skeede / der HErrens Engel hafde talit disse Ord til alle Jsraels Børn / da opløfte Folcket deres Røst / oc græde. 5 Oc de kaldede den streds Nafn Bochim / oc ofrede HErren der. 6 Thi der Josua hafde ladit Folcket fare / oc Jsraels Børn vare reyste bort / hver til sin arfvedeel / ad eye Landet: 7 Da tiente Folcket Herren / saa længe Josua lefde / oc saa længe som de Ældste lefde / som lefde længe efter Josua / hvilcke hafde seet all Herrens stoore Gierning / som hand hafde giort Jsrael. 8 Men der Josua Nuns Søn HErrens Tienere var nu død / der hand var hundrede oc tj Aar gammel: 9 Oc de hafde begrafvet hannem udi sin Arfvedeels Landemercke / i Timnath Heres / paa Ephraims Bierg / Norden fra det Bierg Gaas. 10 Oc der all den Slect var ocsaa forsamlet til sine Fædre / Da kom en anden Slect op efter dem / som icke kiende HErren / ey heller den Gierning som hand hafde giort mod Jsrael. 11 Da giorde Jsraels børn ont for HErrens Øyen / oc de tiente Balim: 12 Oc forlode HErren deres Fædres Gud / som hafde udført dem af Ægypti Land / oc efterfulde andre Guder / af de Folckes Guder / som vare omkring dem / oc tilbade for dem / oc operrede HErren: 13 De forloode HErren / oc tiente Baal oc Astharoth. 14 Saa optændis da HErrens Vrede ofver Jsrael / oc hand gaf dem i deres Haand som røfvede dem / ad de bedrøfvede dem / oc hand solde dem i deres Fienders Hænder trint omkring / oc de kunde icke meere imodstaae deres Fiender. 15 J hvort de vilde hen da var HErrens Haand imod dem til ulycke / som HErren afde sagt / oc som Herren hafde soorit dem / oc de blefve saare trængde. 16 Naar som HErren da opvackte Dommere / som frjede dem af Røfverens Haand: 17 Da vare de icke heller Dommere lydige / Men bedrefve Hoor med andre Guuder / oc tilbade for dem / de vjgede snart af den Vey / som deres Forfældre hafde vandret paa / ad lyde HErrens Bud / de giorde icke saa. 18 Men naar som HErren opvackte dem Dommere / da var HErren med Dommen / oc hialp dem af deres Fienders Haand / saa længe den Dommere lefde: Thi HErren ynckedis ofver deres Jammerlige Klagemaaal ofver dem som tvingde dem oc fortryckte dem. 19 Men det skeede / naar den Dommere døde / da vende de tilbage / oc fordærfvede det meere end deres Fædre / ad de skulde andre Guder / at tiene dem oc tilbede for dem: De skulde icke fra deres forsæt / ey heller fra deres haarde Vey. 20 Oc HErrens Vrede optændtis ofver Jsrael / oc hand sagde : Efterdi ad dette Folck hafver ofverraad mjn Pact / som jeg hafver budit deres Fædre / oc de lydde icke mjn Røst: 21 Da vil jeg oc her efter icke fordrifve nogen af Hedningene for dem / som Josua lood blifve / der hand døde: 22 Til ad forfølge Jsrael med dem / ocm de vilde vare paa HErrens Vey / ad vandre i de Ting / som deres Fædre varede paa / eller ey. 23 Saa lood HErren blifve disse Hedningene / ad hand fordref dem icke snart / som hand hafde icke ofvergifvit i Josua Haand. |