Dommere 21 1 XXI. Capitel. OC Jsraels Mænd hafde soorit i Mizzpa / oc sagt: Der skal ingen gifve BenJamin sin Datter til Hustru. 2 Oc Folcket kom til Guds Huus / oc de blefve der til Aftenen for Guds Aasiun / oc opløfte deres røst / oc græde med stoor Graad. 3 Oc sagde: O HErre Jsraels Gud / Hvi er dette skeet i Jsrael / ad der er i Dag een Stamme formindsket af Jsrael? 4 Oc det skeede den anden Morgen / da giorde Folcket sig aarle rede / oc de bygde der et Altere / oc offerede Brændoffer oc Tackoffer. 5 Oc Jsraels Børn sagde: Hvo er den som icke er opkommen til Meenigheden af alle Jsraels Stammer til HErren? Thi der var giort en stoor Eed mod den / som icke kom op til HErren i Mizpa / saa der sagdis / Hand skal visseligen døø. 6 Oc Jsraels børn Ynckedis ofver BenJamin deres Broder / oc sagde: J Dag er een Stamme af huggen af Jsrael. 7 Hvad ville vi giorde dem som ere ofverblefne / ad de kunde faae Hustruer? thi vi hafve soorit ved HErren / ad vi skulle icke gifve dem af vore Døttre til Hustruer. 8 Oc de sagde : Hvo er nogen af Jsraels Stammer / som er icke kommen op til HErren i Mizpa? Oc see / der evar ingen skommen til Lejren / af Jabis i Gilead til Meenigheden. 9 Thi Folcket blef taldt / oc see / da var der ingen af Jndbyggere af Jabes i Gilead. 10 Da sendte de djd af Meenigheden tolf tusinde Mænd / af Strjdsmændene /oc bøde dem /oc sagde : Gaar hen oc slaar Jabes / borgere i Gilead med skarpe Sverd / sampt Qvinder oc Børn / 11 Oc det er det som J skulle giøre / Alt Mandkiøn / oc alle Qvinder som hafde haft med Mand ad giøre / skulle J ødelegge. 12 Oc de funde hos de Borgere i Gabes udi Gilead / fire hundrede Piger / som vare Jomfruer / oc icke hafde haft med Mand ad giøre: Dem førde de til Lejren i Silo / som ligger i det Land Canaan. 13 Da sendte den gandske Meenighed hen / oc lood tale med BenJamins Børn / som vare i den Klippe Rimmon / oc kaldede dem fredsommeligen. 14 Saa kom BenJamin igien paa den Tjd / oc de gafve dem de Hustruer som de hafde ladet lefve af Jabes Qvinder i Gilead / oc de fulde endda icke / (nock) til dem. 15 Da ynckedis Folcket ofver BenJamin / ad HErren hafde giort et Skaar i Jsraels Stammer. 16 Oc de Ældste for Meenigheden sagde: Hvad ville vi giorde dem som igien ere / ad de kunde faae Hustruer? Thi Qvinderne ere ødelagde af BenJamin. 17 Oc de sagde: De som ere undokmne af BenJamin / maa jo beholde deres Arf / ad der skal icke blifve een Stamme udslet af Jsrael. 18 Men vi kunde icke gifve dem Hustruer af vore Døttre / thi Jsraels Børn hafve sooret oc sagt: Forbandet være den / som gifver BenJamin en Hustru. 19 Oc de sagde: See / der er HErrens Høytjd i Silo Aarligen / som ligger Norden fra BethEl / mod Solens opgang / paa den Vey / som mand gaar op fra BethEl til Sichem / oc Synder fra mod Lebona. 20 Oc de befalede BenJamins børn / oc sagde: Gaar hen / oc luurer i Vjnbiergene. 21 Oc seer til. Oc see / om Silo Døttre gaae ad danze / daa maae J gaa ud af Vjnbiergene / oc tage med mact eder hver sin Hustru af Silo Døttre / oc gaa til BenJamins Land. 22 Oc det skal skee / naa deres Fædre eller deres Brødre komme ad klage for os / da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor skyld / fordi vi hafve icke taget (dem) hver sin Hustru i Strjden / thi j hafve icke gifvit dem / (ellers) skulle J synde efter denne tjds lejlighed. 23 Oc BenJamins Børn giorde saa / oc toge Hustruer efter deres Tall / af dem som danzede / som de røfvede / Oc de reyste bort / oc komme tilbage til deres Arfvedeel / oc bygde Stæder oc boede i dem. 24 Saa reyste oc Jsraels Børn der fra paa dem tjd / hver til sin Stamme oc til sin Slect / oc de udginge der fra / hver til sin Eyedom. 25 J de Dage var icke Konge i Jsrael : hver giorde som hannem tyckte ræt ad være. Ende paa Dommernes Bog. |