Esaiæ 1 1 Esaiæ' Bog I. Esaia Amos Søns Siun / hvilcken hand saa imed Juda oc Jerusalem / i Bzia / Joham / Achas Ezechiæ Juda Kongers tjd. 2 Hører Himle / vi du Jord med thi HErren haver talet : Jeg hafver opdragit Børn / oc ophønit (dem/) men de hafve giort ofvertrædelse mod mig. 3 En Oxe kiende sin Eyermand / oc en aften sin HErris krubbe / (Men) Jsrael (det) cke / mit Folck forstode det icke. 4 Over det syndige Folck / det Folck med svaar Dadskab / oc Ondhed Sab / de fordærfvilige 5 Børn / De forlode HErren / de fortørnede den Hellige udi Jsrael / de vigede tilbage. Hvorfor skulle J slaaes længe / efterdi J monne affalde ickun dis meere? Det gandska hofvet er siugt / oc det gandske Hierte er svagt. 6 Fra Fodstole oc indtil Hofvedet / er intet heelt paa det / (Men) Saar / oc blaaslagen / oc Bylder / fulde af Røde / de ere icke tilsammen heftede oc ey forbundne / oc ey formildede med Olien. 7 Eders land er øde / eders Stæder ere opbrande med Jld : Fremmede fortære eders Marck for eders Øyne / oc der er en ødeleggelse / som naar Fremmed forstyrre noget. 8 Men Sions Datter skal blifve til ofvers / som en Hytte i en Vjngaard / som et Vacthuus i en Græskars Hafve / som en belagt Stad. 9 Hafde icke den HErre Zebaoth ladit som et lidet ofverblefvit af ud / da hafve vi været som Sodomoa / ja være lignet ved Gomorra. 10 J Førster af Sodoma / hører HErrens Ord / Folck af Gomorra mercker vor Guds Lov. 11 Hvad skal jeg med eders mangfoldige Offer? vil HErren sige / Jeg er mæt af Vædres Brændoffer / oc af det feede Overgis fedme / oc hafver ingen tysk til Blood af Øren / oc Lam oc Bucke. 12 Naar J komme ad sees for mit Ansict / hvo hafver ofret det af eders Haand / ad J skolle træde ind paa mine Forgaarde? 13 Værer icke meere fræm forfengelig Madoffer / Rogelse er mig en vederstyggelighed : Paa Rurmaneer oc Sabbathe / oc naar J monnne kalde Meenigheden tilsammen / kand jeg icke lide uræt / icke heller paa Forbunds Dagen. 14 Mjn Siel hadede eders Rymaanede oc eders bestemte Høytjder / Jeg er keed af dem / Jeg er træt ad lide dem. 15 Oc om J end udbrede eders Hænder / da vil Jeg skiule mine Øyne for eder / Ja om J end meget bede / hører jeg dog icke / eders HÆnder ere fulde med Blood. 16 Toer eder / vorder reene / tager bort eders onde jdræt fra mine Øyne / Lader ad giøre ilde. 17 Lærer ad giøre got / søger Ræt / den Faderløse Ræt / hielper Enckens Sager. 18 Komer nu / oc lader os gaae i Rætte med hver anden / skal HErren sige: Dersom eders Synder end vare som Purpuren / da skulle de blifve hvide som Sneen / Om de end vare røde som Skarlagens farfve / da skulle de dog blifve som den (hvide) Uld. 19 Ville j acte paa oc lyde / da skulle j nyde Landsens Gode. 20 Men vegre j eder oc ere gienstridige / da skulle J fortæres af Sverd / thi HErrens Mund hafver talet (det.) 21 Hvor gaar det til / ad den trofaste Stad er blefven til en Hoore? Den var fuld af Ræt / Rætvjshed hvilede der inde / men nu Mordere. 22 Dit Sølf er blefven til Skum / djn Drick er blandet med Vand. 23 Dine fyrster ere modtvillige oc Tysvenes Stolbrødre / de tage alle gierne Skenck / oc søge efter Gafver / de ville icke skicke den Føderløse ræt / oc Enckens Sag maa icke komme for dem. 24 Derfor siger HErren / den HErre Zebaoth / den Mæctige i Jsrael / O Vee / Jeg skal trøste mig paa mine Modstandere / oc hefne mig paa mine Fiender. 25 Oc jeg skal vende mjn Haand imod dig / oc afreense djn Skum psaa det reeniste / oc borttage alt dit Tin. 26 Oc gifve dig Dommere igien / lige som før / oc Raadsherrer / som i begyyndelsen : Der efter skalt du kaldis en Retfærdigheds Stad / en trofast Stad. 27 Zion skal igienløsis ved Ræt / oc de Omvendte af den ved Rætvjshed. 28 Men Ofvertrædere oc Syndere skulle sønderslaaes tilljge / oc de som forlade HErren / skulle omkomme. 29 Thi de skulle blifve til skamme for de Eege som j hafve yst til oc j skulle beskæmmes for de Urtegaarde / som j udvalde. 30 Naar j skulle blifve som en Eeg der felder sit Blad / oc som en Have hvor der er icke Vand udi. 31 Oc den Stercke skal blifve til Blaar / oc hans Gierning til en Gnist / oc de skulle baade optændis tilljge / oc der skal ingen være som udflycter. |