Esaiæ 10 1 X. Capitel. VEE dem / som skicke uretfærdig Skick / Oc dem som lade skrifve / (thi) de loode skrifve Møye / 2 Ad forvendede de Fattiges Sag / oc borttage de Ælendiges Ræt iblant mit Folck ad Enckerne mue være deres Rof / oc de kunde berøfve de Faderløse. 3 Men hvad ville J giøre paa Hiemsøgelses Dag oc i den ulycke (som) skal komme langt fra? Thi ville J flye om hielp? Oc hvor ville J lade eders Herlighed? 4 Ad enhver icke skulle blifve bøyet under de Fangne / oc falde under de Jhielslagne? J alt dett er hans Vrede icke afvendt / men hans Haand er endnu udrackt. 5 See Assur / som er mjn Vredis Rjs / oc mjn Grumhed den er en Kiep i deres Haand. 6 Jeg vil sende hannem til et skrymtende Folck / oc gifve hannem Befaling ofver mjn hafnge Vredis Folck / ad røfve Rof oc ad bede Bytte / oc træde det under Fødder / som Skaren paa Gader. 7 Men hand skal icke meene saa / oc hans Hierte skal icke tæncke saa / Men det er i hans Hierte / ad udslette oc ad udrydde icke saa Folck. 8 Thi hand skal sige / Ere ine Fyrster icke Konger til lige? 9 Er icke Calno som Charchemis? Er icke Hamath som Arpad? Er icke Samaria som Damascus? 10 Lige som mjn Haand hafver fundet paa Afgudernes Kongerige / dog dere udkaarne Billeder vare ypperligere / end de i Jerusalem oc Samaria. 11 Mon jeg icke saa skal giøre ved Jerusalem oc dens Afguder / som jeg giorde ved Samaria oc ved dens Afguder? 12 Oc det skal skee / naar HErren hafver udret all sin Gierning / paa Zions Bierg oc i Jerusalem / da vil jeg hiemsøge ofver Kongens af Afsyrien store Moods Frudt / oc hans Øyens stolte Herlighed / 13 Thi hans sagde / Jeg hafver giort det ved mjn Haands Kraft / oc ved mjn Vjsdom / Thi jeg var klog : Oc jeg hafver borttagit Folckenes Landemercke / oc røfvit deres Forraad / oc nedkast Jndbyggerne i grund / som den Veldige. 14 Oc mjn Haand hafver fundit paa Folckets Gods / som en Fugle Rede / oc jeg hafver tilhobe sancket alle Land / som mand opsancker Æg / der ere forladne / oc der var ingen som rørde en Vinge / oc oplood Næb oc skreeg. 15 Kand oc Øxen rose sig mod den / som hugger med den? Eller kand Saven trodze imod den / som drager den? Det var lige som et Rjs vilde ryste dem som opløfte det / eller en Kiep løste dem / lige som den icke var et stycke Træ. 16 Derfor skal HErren / den HErre Zebaoth / sende Magerhed iblant hnas Feede / oc hand skal optænde under hans herlighed / et Bool som et brændende Bool. 17 Oc Jsraels Lius skal være en Jld / oc hans Hellige skal være en Lue / oc hand skal opbrænde oc fortære hans Torne oc hans Rjs paa een Dag. 18 Oc hans Skovis oc hans Mazckis herlighed skal hand fortære / fra Siæl oc indtil Kiød / oc hand skal være som en Fænickedrager der forsmæctis / 19 Oc de Træer som oferblifve i hans Skou / skulle kunde lættelig tællis / oc et Barn skrifve dem. 20 Oc det skal skee / paa den tjd skal det som er ofver blefvet i Jsrael / oc det som er undkommet af Jacobs Huus / icke meere forlade sig paa den / som slaar det / men forlade sig paa HErren / Jsraels Hellige / i Sandhed. 21 Det ofverblefvet skal omvendis / ja det Ofverblefvet af Jacob / til den stercke Gud. 22 Thi om dit Folck / O Jsrael / var som Hafs Sand / da skal alleeniste det Ofverblefvet omvendis der af. Fordærfvelse som var bestemt / løber ofver med Retfærdighed. 23 Thi en bestemt Fordærfvelse giør HErren den HErre Zebaoth / tudi alt Landet. 24 Derfor saa sagde HErren / den HErre Zebaoth / Fryct dig icke mit Folck / som boer i Zion / for Assur / hand skal slaa dig med Rjset / op opløfte sin Kiep ofver dig / paa Ægyptens Vey. 25 Thi det er endnu et lidet / at føye / ad Grumhed skal endis / oc mjn Vrede skal komme ad omkaste dem. 26 Oc den HErre Zebaoth skal opvæcke en Svøbe ofver hannem / som i Midians Slag / paa Ords Klippe / oc sin Straf / (som hand brugte) hos Hafvet / oc den skal hand opløfte paa Ægyptens Vey. 27 Oc det skal skee / paa den Tjd skal hans Byrde tagis fra dine Skuldre / oc hans Aag fra djn hals / oc Aaget skal fordærfvis for Olie skyld. 28 Hand kom til Ajath / hand drog igiennem Migron / hand vil ofversee sit Krjgstøy i Michmas. 29 De fore deres fart / de hvilede ofver i Geba / Rama befvede / Sauls Gibeath flyde. 30 Du Gallim Datter i krjg høyt / Du Laisa gif act der paa / du ælendige Anathoth / 31 Medmena vigede bort / De Borgere i Gebim samlede sig til Fluct. 32 Det kand vel skee / ad mand endnu blifver en dag i Nob / hand skal røre sin Haand (imod dig) Zions Husis Bierge / Jerusalems Høy. 33 See / HErren / den HErre Zebaoth / skal afhugge Greennene med Vold / oc de Høye paa Vexten ere afhugne / oc de OPhøyede skulle nedtryckes / 34 Oc hand skal afhugge den tycke Skov med Øxen / oc Libanon skal falde ved en Mæctige. |