Esaiæ 26 1 XXVI. Capitel PAa den Tjd skal den Sang siungis i Juda land : Vi hafve en sterck Stad / hand skal sætte Salighed til Muur oc Vern. 2 Lader Poretene op / ad der indgaar et retfærdigt Folck / som bevarer Tro. 3 Med stjf Forsæt skalt du bevare Fred / ja Fred / Thi mand hafver forladit sig paa dig. 4 Forlader eder paa HErren ævindeligen / Thi i den HErre HErre er en ævig Klippe. 5 Thi hand skal bøye dem / som boe i det HØye / den høye Stad skal hand fornedre / ja hand skal fornedre den indtil Jorden / hand skal lade den komme til Støf. 6 En Food skal raade paa den / ja den Ælendigis Fødder / de Armes Fied. 7 Oprictighed er den Rætvjsis Stj / du skalt veye en rætvjsis Gang ræt. 8 Ja paa dine Dommes Vey HErre / hafve vi forventet dig / til dit Nafn oc til djn Jhukommelse er vor Siælis Begierning. 9 Med mjn Siæl forventede jeg dig om Natten / oc med mjn Aand (som er) i mit Bryst / vil jeg søge dig aarle : Thi naar dine Ræt (ere) i Landet / da lerre Jorderigis Jndbyggere Rætvjshed. 10 Blifver den ugudelige benaadet / da lærer hand (dog) icke Retfærdighed : Hand giør uræt i Retfærdighedsens Land / oc hand icke seer til HErrens Herlighed. 11 HErre djn Haand er høy / ad de icke kunde skue den / Dog skulle de skue (djn) Njdkierhed ofver (dit) Folck / oc beskæmmes : Ja Jlden skal fortære dem / som ere dine Fiender. 12 HErre du skalt skaffe os Fred / Thi end alle vore Gierninger hafver du giort os. 13 HErre vor Gud / der hafve (andre) HErrer hersket ofver os / foruden dig / (Men) alleene paa dig ville vi (forlade os) oc tæncke paa dit Nafn. 14 De Døde skulle icke faae Ljf / Dødningerne skulle icke opstaa / Derfor hafver du besøgt oc ødelagt dem oc fordærfvit all deres Jhukommelse. 15 HErre / du formeerede Folcket / du formeerede Folcket / Du giorde dig Ære / Du bortskiød all Jordens ender. 16 HErre i Angisten besøgte de dig / de udøste (deres) Bøn / der du tuctede dem. 17 Lige som en Fructsommelig / naar hun skal til ad føde / blifver bange / oc maa raabe i sin Pjne / Saa gick det os HErre for dit Ansict. 18 Vi hafde undfanget / vi vare bange / vi fødde (noget) som Væjr : Der skeede ingen Salighed i Landet / oc Jorderigis Jndbyggere vilde icke falde. 19 Dine Døde skulle lefve (som) mit Legm skulle de opstaae Vaager op oc siunger med Fryd / J som boe i Støf / Thi djn Dug / er som Dug ofver grønne Urter / oc Jorden skal gifve de Døde af sig. 20 gack mit Folck / kom i dine Kamre / oc luck djn Dør efter dig / skiul dig som et lidet Øyeblick / indtil Vreden gaar ofver. 21 Thi see / HErren udgaar af sin sted / ad hiemsøge Landsens Jndbyggeres Ondskab ofver dem / oc Landet skal aabenbare sin Bloodskyld / oc icke skiule længer ofver sine Jhielslagne. |