Esaiæ 29 1 XXIX. Capitel. VEe Ariel / Ariel / du Stad (i hvilcken) David sloo sin Lejr / formeerer Aar efter Aar Helligdags Ofver ad slactes. 2 Dog hafver jeg giort Ariel Angist / oc der skal blifve Bedrøfvelse oc Drøfvelse / oc den skal blifve mig som Ariel. 3 Thi jeg vil belegge dig tring omkring / oc trænge dig med Bullverck / oc lade opkaste Volde mod dig. 4 Da skal du blifve fornædrit / Du skalt tale af Jorden / oc du skalt mumle af Støfven / Ad djn røst skal være / lige som en Troldms Aands af Jorden / oc djn Tale skal-snaddre af Støfven. 5 Oc de Fremmedes Hob mod dig skal vorde som tynd Støf / oc de Forfædeliges hob / som Afn der henfarer / oc det skal skee i et Øyeblick hasteligen. 6 Du skalt hiemsøgis fra den HErre Zebaoth / med Torden oc med Jordskelf / oc stoor Liud (med) Hværvelvind oc Storm / oc en fortærendis Jlds Lue. 7 Men alle Hedningenes mangfoldighed som skal strjde mod Ariel / skal vorde som Drømme i en nattesiun / ja alle de som skulle bestrjde den oc dens Befæstning / oc de som giøre den Angist. 8 Oc mand skal vorde som naar en Hungrig drømmer / Oc see hand æder / Men naar hand opvogner / da er hans Siæl tom / Oc lige som naar en Tørstig drømmer / oc see hand dricker / Oc hand opvogner / oc see / hand er træt / oc hans Siæl er rørftig: Saa skal alle Hedningers mangfoldighed blifve / som strjde mod Zions Bierg. 9 Den holde sig tilbage / derfor forundrer eder / De skrege / derfor raaber / De ere druckne / dog icke af Vjn / de rafve / dog icke af Sterck Drick. 10 Thi HErren hafver udøst ofver eder en dyb Søfns Aand / oc tilluckt ederes Øyne / hand hafver skiult Propeheterne / oc eders Hofder (oc) Se erne. 11 Ad alles Siun skal være eder som en besegled Bogis Ord / hvilcken mand faar den som kand læse / oc siger / Kiere / læs dette / Oc hand maa sige / Jeg kand icke / Thi det er beseglet. 12 Eller Bogen maa gifvis nogen som icke kand læse / saa der sigis / Kiere læs dette / Oc hand maa sige / Jeg kand icke læse. 13 Thi HErren sagde / Efterdi ad dette Folck holder sig nær (til mig) med deres Mund / oc de ære meig hver med deres Læber / dog deres Hierte er langt fra mig / oc deres fryct med hvilcken de frycte mig / er Menniskens Bud / som de hafve lært : 14 Derfor / See/ Jeg vil end meere underlig gaa om med dette Folck / paa det underligste / ja paa det underligste / thi de Vjses Vjsdom der af skal forgaa / oc de Vittiges Vittighed der af skal skiule sig. 15 Vee dem / som sencke sig dybt ned fra HErren / ad skiule deres Anslag / oc hves Gierninger ere i Mørcke / oc sige / hvo seer os? Oc hvo kiender os? 16 Denne er eders forvendte Handel / lige som Pottemageren skulde acteis som Leer / ad Gierningen siger om den som giorde den / Hand hafver icke giort mig? Eller ad det som er dannet / siger til den som dannede det / hand forstood det icke? 17 Er det icke nu et saare lidet / ad Libanon skal blifve omvendt til Charmel / oc Charmel skal actis for en Skov. 18 Oc paa den Tjd skulle de Døfve høre Borgens Ord / oc de blindes Øyne skulle see af Taaget oc Mørcket. 19 Oc de Spagfærdige skulle end glæde sig meere i HErren / oc de Fattige iblant Menniskene skulle blifve glade i Jsraels Hellge. 20 Naar den Forfærdelige hafver faait ende / oc det er ude med Bespotteren / Oc alle de ere udryddede som vaage efter ad (giøre) uræt. 21 Som beskylde et Menniske for et Ord / oc stille Snarer for den / som den straffer i Porten / oc fordrifve den Retfærdige i det øde. 22 Derfor saa sagde HErren / som forløste Abraham / til Jadobs Huus / Jacob skal nu icke (meere) beskæmmis / oc hans Ansict skal icke nu (meere) blegne. 23 Thi i det hand ser sine Børn / mine Hænders Gierning iblant sig / da skulle de helliggiøre mit Nafn / oc helliggiøre Jacobs Hellige / oc frycte Jsraels Gud. 24 Thi de som ere forvildede i Aanden / skulle forstaae Vjsdom / oc de skulle knurrede / skulle tage ved Lærdom. |