Esaiæ 31 1 XXXI Capitel. VEe dem / som fare ned til Ægypten om Hielp / oc ville opholde sig med Heste / oc haabe paa Vogne / ad de ere mange / oc paa Keysnere / ad de ere saare stercke / oc see icke hen til den Hellige i Jsrael / oc søge icke HErren. 2 Oc hand er ocsaa vjs oc hafver ladit ulycken komme / oc icke tagit sine Ord tilbage igien / Men hand staar imod de Ondes Huus / oc imod Misdederes Hielp. 3 Thi Ægypterne ere Mennisker oc icke Gud / oc deres Heste ere Kiød oc icke Aand . Oc HErren skal vince med sin Haand / ad Hielperen skal falde / oc den som blifver hiulpen / skal falde / oc de alle skulle omkomme tilljge. 4 Thi saa sagde HErren til mig : Lige som Løven oc den unge Løve mon brøle ofver sit Rof / naar (end skønt) mange Hyrder tilhobe raabis imod den / ja icke vil frycte for deres raab oc icke ydmyge sig for deres Bulder / Saa skal den HErre Zebaoth nedfare / ad firjde for Zions Bierg / oc for Høyen der hos. 5 Som fluende Fugle / saa skal den HErre Zebaoth visselig beskærme Jerusalem / i det hand beskærmer / skal hand befrj (dem/) i det hand springer ofver skal hand udhielpe. 6 Vender om til den / som Jsraels Børn hafve dybt faldet fra. 7 Thi paa den Tjd skulle de bortkaste hver deres Sølf Afguder oc Guld Afguder / som eders Hænder giorde eder til Synd. 8 Oc assur skal falde / icke ved Mands Sverd / et Sverd som icke er et Menniskis skal fortære hannem / oc hand skal fly for Sverdet / oc hans unge karle skulle blifve Skatskyldige. 9 Oc hand skal gaa sin Klippe forbj / for Fryct / hans Fyrster skulle flye for Banneren / siger HErren som hafver Jld i Zion / oc som hafver Oon i Jerusalem. |