Esaiæ 33 1 XXXIII Capitel VEE dig / du som røfver / du som dog icke er berøfvet / Oc du som handler fasteligen / dog mand icke hafver handlit falskelig imod dig. Naar du hafver fuldendt ad røfve / da skalt du berøfvis / Naar du hafver giort ende paa ad handle fastelig / skal mand handle fastelig imod dig. 2 HErre vær os naadig / vi hafve biet efter dig / vær aarle deres Arm / der til vor Salig i Drøfvelsis Tjd. 3 Folckene flydde for mangfoldigheds Liud / hedningene ere bortspredde / for du ophøyede dig. 4 Oc eders Rof skal sanckes / som mand sancker Oldenborrer / som Græshopper fare fræm / skal mand fare fræm der udi. 5 HErren er ophøyet / Thi hand boer i det Høye / hand hafver fylt Ziom med Dom oc Rætvjshed. 6 Oc dine Tjeders Sandhed skal være megen Saligheds styrcke / Vjsdom oc Forstand / HErrens Fryct skal være hans Liggendefæ. 7 See / deres Stercke skulle skrige der ud / Freds Bud skulle græde beeskeligen / 8 De slagne Veye ere øde / Der er ingen som gaar ad Stjen. Hand hafver ryggit Forbund / hafver bortkastit Stæderne / hafver icke actet noget Menniske. 9 Landet sørger / er svecket / Libanon er forhaanet / er ophuggen / Saron er som en øde Marck / oc Basan oc Charmel er afslagen. 10 Nu vil jeg giøre mig rede / vil HErren sige / Nu vil jeg ophøye mig / Nu vil jeg ophøyes. 11 J skulle undfange Straa / J skulle føde Sticke / eders Aand skal være en Jld som skal fortære eder. 12 Oc Folckene skulle vorde som det der brændis til Kalck / (som) de ophugne Torne skulle de brændis med Jld. 13 Hører J som ere langt bort / hvad jeg hafver giort / oc J som ere nær / forstaar mjn Styrcke. 14 Syndere i Zion ere forfærdede / Besvegelse hafver betagit Hycklere (som sige/) Hvo af os kand omgaais med en fortærende Jld? Hvo af os kand omgaaes med ævigheds Brynde? 16 Den som vandrer i Rætvjshed / oc taler Oprictighed / den som intet acter begierlighed til at fortrycke andre / den som ryster sine Hænder / ad de icke beholde Gafver / den som tilstopper sine Øren / ad hand icke hører Blodskyld / oc lucker sine Øyne til / ad hand skal icke see paa det Onde : 15 Hand skal boo i de høye Stæder / Klippernes Befæstning skal være hans høye Beskærmelse / hans Brød bliver gifvit (hannem/) hans Vand er vis. 17 Dine Øyne skulle see Kongen i hans Herlighed / de skulle see et Land langt der fra. 18 Dit hierte skal tæncke paa Forfærdelse / oc sige/) Hvor er Skrifveren? Hvor er Pending Mesteren? Hvor er den som tæller Taarne? 19 Du skal icke (meere) see et forhærdet Folck / et Folck / som mand icke kand forstaa / for det taler saa dybt / som hafver en lesb Tunge / er vanvittigt. 20 Sku Zion / vor Høytjds Stad din Øyne skulle see Jerusalem / en stille Bolig / et Paulun som icke skal nedtagis / hvis Nagle skulle aldrig uddragis / oc ingen af dens Reeb skulle sønderryckis. 21 thi HErren skal jo der være os Herlig / der skal være en Sted med Floder / med vjde Strømme / intet Skib som roes skal fare der i / oc intet stoort Skib skal fare der igiennem. 22 Thi HErren er vo Dommere / HErren er vor Lovførere / HErren er vor Konge / hand skal frelse os. 23 Dine Reeb ere blefne slappe / de skulle icke kunde ræt fæste deres Maft : De hafve icke undslaget Bannere / Da blev der meget kosteligt Ros uddeelet / de Halte røfvede Rof. 24 Oc ingen Jndbyggere skal sige / Jeg var siug / (Thi) Folcket som boer der udi / hafver faait Ondskabs Forladelse. |