Esaiæ 36 1 XXXVI. Capitel OC det hende sig i det fiortende Ezechiæ Kongis Aar / ad Senacherib Kongen af Afsyrien dor op mod alle Juda faste Stæder / oc indtog dem. 2 Oc Kongen af Afsyrien sende Rabfake fra Lachis til Jerusalem til Kong Ezechiam / med en mæctig Hær / Oc hand holt hos det øfverste Fiskedams Vandløb paa den slagne Vey hos Farfverens Agger. 3 Da gick ud til hannem Eliakim Hilkia Søn / som var Hofmestere / oc Sebna Canzleren / oc Joan Asaphs Søn / Secretereren. 4 Oc Rabfake sagde / Siger dog til Ezechiam / Saa sagde den store Konge / Kongena af Afsyrien : Hvad er denne for en Forsickring som du hafver forsickrit dig paa? 5 Sigendis / (Det er ickun forfængelig Tale) der er anden Raad oc Styrcke til Krjgen? Nu / paa hvem hafver du forladt dig / ad du est falden fra mig? 6 See / Du forlodst dig paa den sønderbrucne Rørkiep paa Ægypten : Paa hvilcken naar nogen helder sig / daa gaar den ind i hans Haand / oc igiennemsticker den. Saa er Pharao / Kongen af Ægypten / for alle dem som forlade sig paa hannem. 7 Men vilt du sige til mig / Vi forlade os paa HErren vor Gud / er hand da icke den / hves Høtyre oc Altere Ezechias hafver borttagit? Oc sagt til Juda oc til Jerusalem / For dette altere skulle J ilbede. 8 Nu vel / vedde dog med mjn HErre Kongen af Afsyrien / jeg vil gifve dig to tusinde Heste / lad see / om du kand komme dem af sted som kunde ride paa dem? 9 Oc hvorledis vilde du drifve tilbage een høfvizmand af mjn HErris ringiste Tienere? Dog forlader du dig paa Ægypten for Vogne oc Reyseres skyld. 10 Der til med / Mon jeg være dragen op til dette Land / ad fordærfve det / foruden HErren? (Ja) HErren sagde til mig / Drag op til det Land / oc fordærf det. 11 Men Eliakim oc Sebna oc Joah sagde til Rabsake / Kiere tal til din Tienere paa Syriske / Thi vi forstaae det / oc tal icke til os paa Jøriske i Folcket paahør (som staar) paa Muuren. 12 Da svarede Rabfake: Mon mjn HErre hafve sent mig til djn HErre eller til dig (aleene) ad tale disse ord / Mon hand icke til de Folck som sidde paa Muuren / ad de sukulde æde deres Skarn / oc dricke deres Pis med eder. 13 Oc Rabfake stood oc raabte med høy Røst paa Jødiske / oc sagde / Hører den stoore Kongis Ord / Kongens af Afsyrien. 14 Saa sagde Kongen / Lader Ezechias icke bedrage eder / Thi hand kand icke redde eder. 15 Oc lader Ezechias icke komme eder til / ad forlade eder paa HErren / i det hans siger / HErren skal visselig udfrj os / denne Stad skal icke gifvis i Kongens Haand af Afsyrien. 16 Lyder icke Ezechiam ad / Thi saa sagde Kongen af Afsyren / Giører mig til villige / oc gaar ud til mig / Oc æder hver af sit Vjntræ oc hver af sit Figentræ / oc sit Vjntræ oc hver af sit Figentræ / oc dricker haver Vand af sin Brønd. 17 Jndtil jeg kommer oc henter eder bort / til et Land / lige som eders Land er / et Land med Korn oc VjnMost / et Land med Brød oc Vjngaard. 18 Lader Ezechias icke forføre eder / i det hand siger / HErren skal befrje os. Mon Hedningenes Guder hafve befrjet hver sit Land / af Kongens Haand af Afsyrien? 19 Hvor ere de Guder af Hamath oc Arpad? Hvor ere Sepharuaims Guder? Oc hafve de frjet Samarian af mjn Haand? 20 Hvilcken er af alle disse Land Guder / som hafver befrijt sit Land fra mjn Haand? Ad HErren skulde befrj Jerusalem af mjn haand? 21 Men de tagde / oc svarede hannem icke eet Ord / Thi det var Kongens Befalning / som hafde sagt / J skulle icke svare hannem. 22 Da komme Eliakim Hilkiæ Søn som var Hofmestere / oc Sebna Canzleren / oc Joah Asaphs Søn Secreterer / til Ezechiam med sønderrefne Klæder / oc forkyndede hannem Rabsake Ord. |