Esaiæ 37 1 XXXVII. Capitel. OC det skeede / der Konge Ezechias det hørde / da sønderref hand sine Klæder / oc tog en Sæck oc skiulte sig med / oc gick i HErrens Huus. 2 Oc sendte Eliakim som var Hofmester / oc Sebna Canzleren / oc de Ældste af Præsterne / skiulte med Secke / til Esaiam Amos Søn / Proheten / 3 Oc de sagde til hannem / Saa sagde Ezechias : Denne Dag er Drøfvelsens / oc Straffens oc Lastens Dag / Thi Børn ere komne til Fødzelens Sted / oc der er ingen mact til ad føde. 4 Maa skee / HErren djn Gud monne høre Rabfakæ Ord / hvilcken Kongen af Afsyrien / hans HErre / sente til ad forhaane den lefvende Gud / oc ad skielde med Ord / hvilcke HERREN djn Gud hafver hørt. Opløste dog en Bøn for de Ofverblefne som (endnu) ere ad finde. 5 Oc Kong Ezechiæ Tienere komme til Efram. 6 Oc Esaias sagde til dem / Saa skulle i sige til eders HErre / Saa sagde HErren: Fryct dig intet for de Ord som du hørde / med hvilcke Kongens Svenne af Afsyrien forhaanede mig. 7 See / Jeg vil gifve en Aand i hannem / ad hand skal visseligen høre Tiende / oc hand skal vende om til sit Land / oc jeg vil nedfælde hannem ved Sverdet i hans eget Land. 8 Oc Rabfake kom tilbage igien / oc fant Kongen af Afsyrien strjde mod Libna / thi hand hafde hørt / ad hand var dragen fra Lachis. 9 Oc hand hørde om Tiraka Morland Konge / saa der sagdis / Hand er unddragen ad strjde mod dig. Der hand nu det hørde / sende hand til Ezechiam / oc lood hannem sige : 10 Saa skulle J sige til Ezechiam Juda Konge / sigendis: Lad djn Gud icke bedrage dig / paa hvilcken du forlader dig / oc siger / Jerusalem skal icke gifvis i Kongens Haand af Afsyrien. 11 See / du hafver hørt / hvad Kongerne af Afsyrien hafve giort ved alle Land / ad ødelegge dem / oc du skulde befriis? 12 Mon Hedninges Guder hafve frjet dem / som mine Fædre hafve fordærfvet? (Som er) Gosan / oc Haran / oc Razeph / oc Edens Børn (som vare) i Thelafsar? 13 Hvor er Kongen af Hamath / oc Kongen af Arpad / oc Kongen af Sepharvajm Stad / Hena oc Jva? 14 Oc Ezechias toog Brefvet af Budenes Haand oc læste det / oc gick op i HErrens Huus / oc Ezechias bridde det ud for HErren. 15 Oc Ezechias bad til HErren / oc sagde : 16 HErre Zebaoth / Jsraels Gud / som sidder ofver Cherubim / Du self er alleene Gud / ofver alle Kongeriger paa Jorden / Du giorde HImlene oc Jorden. 17 HErre bøy du Øre / oc hør / HErre oplad dine Øyne / oc see / oc hør ale Sennacheribs Ord / hvilcken udsende ad forhaane den lefvende Gud. 18 Sandrugen HErren / Kongerne af Assyrien hafve ødelagt alle Lande oc deres Land. 19 Oc hafve kast deres Guder i Jlden / thi de vare icke Guder / men Menniskens HÆnders Gierning / Træ oc steen / derfor fordærfvede de dem. 20 Men nu HErre vor Gud / frels os fra hans Haand / paa det ad alle Kongeriger paa Jorden kunde vide / ad du est HErren / Du alleene. 21 Oc Esaias Amos Søn sendfe til Ezechia / sigendis: Saa sagde HErren Jsraels Gud / Det du hafver bedit til mig om Sennacherib / Kongen af Assyrien : 22 Saa er dette det Ord / som HErren hafver talit om hannem : Hun foractede dig / hun bespottede dig / Jomfru Zions Datter / hu ryste sit Hofved efter dig Jerusalems Datter. 23 Hvem hafver du bespottet oc skændit? Oc ofver hvem hafver du opløft Røst? Oc opløft dine Øyne saa høyt? Mod den Jsraels Hellige. 24 Du hafver forhaanet HErren ved dine Tienere / oc sagt : Jeg er opdragen med mine Vognes mangfoldighed paa Biergens Høyhed / til Libanons sider / oc jeg vil afhugge dens høye Ceder / dens udvalde Fyrtræ / oc oc jeg vil komme paa det høye der yder paa / ja Charmels Skov der paa. 25 Jeg hafver udgrafvit oc druckit Vand / oc jeg vil tørre med mine Fodsaale alle forvarede Strømme. 26 Hafver du icke hørt / ad jeg hafver giort det længe side / jeg hafver dannit det af gammel Tjd / (Men) nu hafver jeg ladit det komme / oc det skal være til (saa) ad ødelegge falske Stæder (ad de blifve) til Steenhobe? 27 Oc deres Jndbyggere ere blefne forsveckide / ere mistrøstige oc beskæmmede / de ere blefne som Græs oc grønne Urter paa Marcken / som Høø paa Tagene / oc det som henviis før nu det bliver moet. 28 Oc jeg veed det hvor du boer / oc hvor du gaar ud / oc hvor du gaar ind / oc ad du est vred paa mig. 29 Fordisaa du est vred paa mig / oc djn Stormen er opkommen til mine Øren / Da vil jeg sætte mjn Krog i din Næste / oc mit Bizel i dine Læber / oc føre dig tilbage ad den Vey som du komst paa. 30 Oc det (skal være) dig Tegnet / ad mand skal æde i dette Aar det som voxer af sig selv / Oc i det andet Aar / det som vixer der af igien / Oc i det tredje Aar da faaer oc høster / oc planter Vjngaarde / oc æder deres Fruct 31 Thi det som er undkommit af Juda Huus / som var ofverblefven / skal meere faa Rood under sig / oc skal bære Fruct ofver dig. 32 Thi det som er ofverblefvit skal udgaa af JErusalem / oc det som er undkommit af Zions Bierg / Den HErris Zebaoths Njdkierhed skal giøre dette. 33 Derfor saa sagde HErren om Kongen af Assyrien / Hand skal icke komme i den Stad / oc skl icke skiude en Pjl djd / oc skal icke komme den tilforn med Skiold / oc icke opkaste Vold der for. 34 Ad den Vey som hand kom pa / skal hand vende tilbage / oc haqnd skal icke komme i denne Stad / siger HErren. 35 Oc jeg vil beskærme denne Stad / ad frelse den for mjn skyld / oc for Davids mjn Tieneris skyld 36 Da foor HErrens Engel ud / oc sloo i de Assyriers Lejre / hindrede oc fem oc firesinds tive tusinde. Oc de giorde sig aarle rede om Morgenen / Oc see / der vare alle de døde Kroppe. 37 Oc hand brød op oc drog bort / ja Senachrib / Kongen af Assyrien / vende tilbage / oc boode i Ninive. 38 Oc det skeede / der hand tilbad i Nifrochs sin Gud Huus / da sloge hans Sønner / baade Adramelech oc Sar-Ezer / hannem ihiel med Sverdet / oc de undkomme til Arat Land : Oc Assar Haddon hans Søn blev Konge i hans sted. |