Esaiæ 38 1 XXXVIII. Capitel. PAa den Tjd blef Ezechias dødsiug / oc Esaias Amos Søn / Propheten / kom til hannem / oc sagde til hannem / saa sagde HErren / Besick dit Huus / thi du skalt døø oc icke lefve. 2 Saa vende Ezechias sit Ansict til Væggen / oc bad til HErren / 3 Oc sagde / Kieze HErre tænck dog / ad jeg hafver vandrig for dig i Sandhed oc med et fuldkommet Hierte / oc giorde got for dine Øyne : Oc Ezechias græd bitterligen. 4 Oc der skeede HErrens Ord til Esaiam / oc sagde : 5 Gack hen oc sjg til Ezechiam / Saa siger HErren / Davids djn faders Gud / Jeg hafver hørt djn Bøn / Jeg legger femten Aar til dine Dage / 6 Oc vil frj dig oc denne Stad af KONgens Haand af Assyrien / Oc jeg vil beskærme denne Stad. 7 Oc det skal være dig Tegnet fra HErren / ad HErren skal giøre det som hand hafver sagt. 8 See / JEg vil vende Skyggen paa Trapperne som er gaait ned paa Achas Trapper i Solen / tilbage tj Trapper / oc Solen gick tj trapper paa Trapperne tilbage / ofver hvilcken den var nedfaren. 9 Ezechiæ Juda Kongis Skrift / der hand hafde værit siug / oc var blefven til pas af sin Siugdom 10 Jeg sagde / der mine Dage vare affskaarne / Jeg maa fare til Graffens Porte / Jeg hafver mist mine Aar / der jeg tænckte længre ad lefve. 11 Jeg sagde / Jeg maa icke see HErren / ja HErren i die Lefvendis Land / Jeg maa icke nu see menniskene meere hos dennem / som boe i Verden. 12 Mit Lefnits Tjd er bortfaren / oc tømt fra mig / som en Hyrdis Pauluun / Jeg hafde ofrelefvit mit Lefnit som en Vefvere / hand vil afskære mig ved Svaghed : Fra om Dagen indtil Natten vilt du fortære mig. 13 Jeg tænckte til om Morgenen / som en Løve / saa sønderbrød hand alle mine Been / fra om Dagen indtil Natten skalt du fortære mig. 14 Jeg peeb som en Trane / som (en) Svale / Jeg kurrede som en Due / Mine Øyne vare opløftede til det Høye / HErre / den trænger mig / lofve for mig. 15 Oc hvad vil jeg sige / hand baade sagde mig det / oc hand giorde det / Jeg maatte vancke alle mine Aar for mjn Siels bitterhed. 16 HErre udi dem mue de lefve / oc mjn Aandis Ljf (er) iblant dem alle / oc du vilde helbrede mig / oc giøre mig lefvende. 17 See / udi Fred kom paa mig en Bitterhed / ja en Bitterhed / Men du hafver kierligen annammit mjn Siel fra Fordærfvelsens Huule / Thi du kaste alle mine Synder bag djn Ryg. 18 Thi Grafven kand icke tacke dig / Døden kand icke lofve dig / De som nedfare i Grafven / kunde ey haabe paa djn Sandhed. 19 Den som lefver ja den som lefver / hand skal lofve dig / som jeg (giør) i Dag / en Fader skal undervjse Børn om din Sandhed. 20 HErre (kom) ad frelse mig / saa længe vi lefve / i HErrens Huus. 21 Da bad Esaias / ad de skulde tage et Plaster af Figen oc legge paa hans Bulde / ad hand kunde lefve. 22 Da sagde Ezechias / Hvilcket Tegn (er det?) Ad jeg skal gaa op i HErrens Huus? |