Esaiæ 40 1 XL. Capitel. Trøster / Trøster mit Folck / skal eders Gud sige : 2 Taler kierligen tiL JErusalem / oc raaber til den / ad dens Strjd hafver ende / Thi dens Missgierning er forladen / Thi den ahfver faait dobbelt af HErrens Raand for alle dens Synder. 3 Der er den hans Røst som raaber i Ørcken / Sletter HErrens Vey / Giører vor Guds slagne Vey ret / paa Marcken. 4 Hver Dal skal ophøyis oc hvert Bierg oc Høy skulle nedsiuncke / Oc hvad som er krumt / skal bnlifve ræt / oc hvad som er ujefnt / skal blifve slet. 5 Oc HErrens Herlighed skal aabenbaris / oc de skulle see / ja alt Kiød tilljge / det som HErrens Mund hafver talit. 6 Der er den hans Røst som siger / Raab / Oc hand sagde : Hvad skal jeg raabe? Alt Kiød er Høø / oc all dens Hellighed er som et Blomster paa Marcken. 7 Høet blef tørt / Blomsteret visnede / Thi HErrens Aand blæse der paa: Ja Folcket er visselig Høø. 8 Høet blef tørt / Blomsteret visnede / Men vor Guds Ord blifver bestandigt ævindeligen. 9 Zion du Prædickerinde stjg dig op paa et høyt Bierg / Jerusalem du Prædickerinde ophøyede djn Røst med Mact / Ophøye oc fryct icke / Sjg til Juda Stæder / See / (Der er ) eders Gud. 10 See / den HErre HErre kommer mod den Stercke / oc hans Arm skal regære ofver hannem / See / hans Løn er hos hannem / oc hans Gierning er for hannem. 11 Hand skal føde som en Hyrde sinHiord / hand skal samle smaa Lam i sin Arm / oc bære dem i sit Skiød / hand skal lede de Faar som ere med Lam. 12 Hvo hafver malet Vandet med sin Næfve / oc befattet Himmelen med Spanden? Oc begrebet Jordens Støf med en Tredings Maade / oc veyet Biergene med Vecten / oc Højene med Veyskaaler? 13 Hvo hafver undervjst HErrens Aand / oc hvilcken hans Raadgifvere kand undervjse hannem? 14 Med hvem hafver hand raadit / som hafver gifvit hannem Forstand / oc lært hannem paa Rættens Vey? Oc lært Hannem Vjsdom / Oc vjst hannem Forstands Vey? 15 See / Hedningene ere actede som en Draabe af en Spand / oc som et Grand i Veystraalene / see / Øerne skal hans bortkaste som en tynd Støf. 16 Oc Libanon varte icke nock ad optænde / oc Diur der udi icke nock til Brændoffer. 17 Alle Hedningene ere som intet for hannem / de ere regnede for hannem for det som er intet oc det øde. 18 Oc ved ham ville J ligne Gud? Eller hvad for en Lignelse ville J forordne hannem? 19 En Mestere støbte et Billede / oc en Guldsmed beslog det med Gud / oc støbte Sølfkjæder : 20 Difligste / hvo som icke hade Formue ad giøre en Opløftelse / hand mon udvælde sig et Træ som icke raadner mon søge sig en vjd Konftnere / ad berede et udskaaret Billede / som icke skulde bevegis. 21 Monne J icke ville forstaae? Monne J icke ville høre? Er det icke forkyndet eder af begyndelsen? Hafve J icke forstaaet det fra Jordens Grundvolle blefve lagde? 22 Hand sidder ofver Jordens Klodde / oc de som boe der paa / ere som Græshopper. Hand udræcker HImlene som det tynde / oc breder dem ud som et Pauluun ad boe udi. 23 Hand som giør Fyrsterne til intet / giorde Jordens Dommere som det øde / 24 Ja de blefve hvercken plantede igien / ey heller saade / ja hand lood icke deres Stub hafve Rod i Jorden / oc hand blæste ocsaa paa dem / ad de Blefve tørre / oc en Hværvelvind motte tage dem bort som Straa. 25 Oc hvem vilde J da ligne mig ved / som jeg skulle være ljg? siger den Hellige. 26 Opløfter eder Øyne i det Høye / oc seer / hvo skabte saadanne Ting / som fører deres Hær ud ved tall. Hand monne kalde dem alle ved nafn / for hans Styrckis mangfoldighed / oc hand er sterck med Kraft / der fattis ingen. 27 Hvo vilt du da sige Jacob / oc talt Jsrael / mjn Vey er skiult for HErren / oc mjn Ræt maa gaa for ofver fra mjn Gud? 28 Veedst du icke? Hafver du icke hørt? HErren den ævige Gud / som skabte Jordens ende / kand icke blifve træt eller vansmæctig / hans Forstand er uransagelig : 29 Hand gifver den Trætte Kraft / oc formeerer den Vansmæctigis Styrcke. 30 De unge skulle blifve trætte oc vansmæctige / oc de udvalde Mænd skulle visseligen falde. 31 Men de som forvente HErren / skulle faae ny Kraft / de skulle opfare med Vinger som Ørnene / de skulle løbe / oc icke vansmæctes / skulle gaae / oc icke trættes. |