Esaiæ 42 1 XLII. Capitel. SEe mjn Tienere / hvilcken jeg vil holde / ja mjn udvalde (til hvilcken) mjn Siel hafde Behagelighed / Jeg hafver gifvit : mjn Aand ofver hannem / hand skal udføre Ræt for Hedningene. 2 Hand skal icke raabe oc ey skrige / Oc hand skal icke lade høre sin Røst paa gaden. 3 Hand skal icke sønderbryde det knusede Rør oc icke udslycke den rygendis Hør / hand skal udføre Ræt til Sandhed. 4 Hand skal icke forsmæcte eller blifve træt / indtil hand skal skicke Ræt paa Jorden / Oc Øer skulle vocte paa hans Lov. 5 Saa sagde den HErre Gud / som skabte Himlene / oc udbredde dem / som udstrackte Jorden oc dens Vext / som gifver Folcket Ande som (lefver) der paa / oc dem en Aand som gaae der paa. 6 Jeg HErren hafver kaldit dig med Retfærdighed / oc vil fatte djn Haand / oc forvare dig. Oc gifve dig til Folckens Forbund / til Hedninges Lius / 7 Ad obne de Blindes Øyne / ad udlede de Fangne Fængsel / dem som sidde i Mørcke / af FangeTaarnet. 8 Jeg er HErren / det er mit Nafn / oc jeg vil ingen anden gifve mjn Ære / oc (ey heller) Afguder mjn Lof. 9 see / de forige Ting ere komne / oc jeg forkynder de ny / før end de skulle komme fræm / vil jeg lade eder høre (dem.) 10 Siunge HErren en ny Sang / hans lof (skal høris) fra Jordens ende : De som nedfare paa Hafvet / oc hvad der er udi Øerne / oc de som boe paa dem: 11 De skulle opløfte (Røsten/) Ørcken oc Stæder der udi / ja Byer som Kedar boer / de skulle fryde dem som boe paa en Klippe / de skulle raabe af Toppen paa Biergene. 12 De skulle tillegge HErren Ære / oc kundgiøre hans Lof paa Øerne. 13 HErren skal unddrage som en kiempe / hand skal opvæcke Njdkierhed som en Strjdsmand / hand skal fryde sig / ja hand skal raabe høyt / hand skal ofvervinde sine Fiender. 14 Fordum lagde jeg / jeg var stille / jeg holt mig / (Men nu) vil jeg raabe som den der føder / jeg vil ødelegge oc opsluge tilljge. 15 Jeg vil ødelegge Bierge oc Høye / oc borttøre alt deres Græs / oc jeg vil giøre Vandfloderne til Øer / oc udtørre Søerne. 16 Men jeg vil lede de Blinde paa den Vey som de icke vide / Jeg vil lade dem traade paa de Stjer / som de icke kiende / Jeg vil sætte Mørckhed for dem til Liuset / oc de ujefne Stæder til det som er slet / Disse Ting hafver jeg giort dem / oc jeg hafver icke forladt dem. 17 Men de hafve vendt dem til bage / de skulle visseligen beskæmmes / som forlade sig paa Afguderne / som sige til et Udskaaret Billede / J ere vore Guder. 18 J Døve hører / oc seer til J Blinde / ad J kunde see. 19 Hvo er blind uden mjn Tienere / oc døv / (uden den) jeg udsende som mit Bud? Hvo er saa blind som den Fuldkomne / oc saa blind som HErrens Tienere? 20 (Du vilt) see megit / oc vilt icke holde det / (Mand vil) oplade Ørene / oc vil dog icke høre. 21 HErren hafver lyst (der til) for sin Rætferdigheds skyld / hand vilde giøre Loven herlig oc klar. 22 Oc det (er) et Folck som er berøfvit oc plyndret / De ere alle besmærede i Huuler / oc de ere skiulte i Fængsel / De ere blefne til Rof / oc der er ingen som udfrjer / til ad plyndres / oc der er ingen som siger / Gif hjd igien. 23 Hvo er iblant eder som tager det til Øren / som vil mercke / oc høre her efter? 24 Hvo ofvergaf Jacob ad plyndris / oc Jsrael til Røfvere? Hafver icke HErren (det giort) mod den vi syndede? Thi de vilde icke vandre i hans Veye / oc icke lyde paa hans Lov. 25 Derfor udøste hand sin Vredis Grumhed ofver hannem / oc Krjgsmact / oc optændte hannem trint omkring / men hand forstood det icke / Oc hand stack Jld paa hannem / men hand lagde det icke paa Hierte. |