Esaiæ 46 1 XLVI. Capitel. BEL hafver bøyit sig / Nebo hafver krummit sig / deres Afguder ere blefne Diur oc Fæ til deel / eders Byrde ere svaare / de ere trætte af Byrde : 2 De krummede sig / de bøyede sig tilljge / de kunde icke undløbe med Byrden / men de self ginge i Fængsel. 3 Hører mig / J af Jacobs Huus / oc alle ofver blefne af Jsraels huus / J som bæres fra i komme af Moders Ljf / J som drages fra j komme fra Moderen. 4 Oc jeg selv vil bære eder / indtil Alderdommen / oc jeg vil bære eder indtil Graahaar / Jeg hafver giort eder / oc jeg vil opløfte / oc Jeg vil bære oc lade undkomme. 5 Hvem ville J efterligne mig / eller giøre mig lige? Oc (hvem) lignhe J meg ved / oc vi skulle vorde hver andre lige? 6 De som udskudde Guld af Pung / oc veyer Sølfvet med Vecten / monne lønne en Guldsmed / oc hand giører dette til en Gud / (for hvilcken) de monne falde paa Knæ / oc tilbede. 7 De monne løfte hannem op paa Skuldrene / monne bære hannem / oc sætte hannem i sin sted / der staar hand / hand skal icke vige fra sin sted / vilde mand end raabe til hannem / skal hand icke svare / hand kand icke frelse hannem af sin Nød. 8 Tæncker dog paa saadant / oc værer mandige / J Ofvertrædere legger det paa Hierte. 9 Betæncker de fræmfarne Ting af gammel tjd / Thi Jeg er Gud / oc ingen meere / ja Gud / oc ingen er som jeg / 10 Som kundgiør fra første / det sidste / oc af fordum Tjd / de Ting som icke end ere giorde som siger / Mit Anslag skal staa fast / oc jeg vil giøre alt det som mig behager. 11 Jeg kalder en Flock rifvendes Fugle af Østen / mit Raads mand af et Land langt bort / Baabe hafver jeg talit / oc jeg vil lade det komme / Jeg hafver beridt det / oc jeg vil end giøre det. 12 Hører mig / J som hafver flotte Hierte / J som ere langt fra Retfærdighed. 13 Jeg hafver ført mjn Retfærdighed nær til / den skal icke være langt borte / oc mjn Salighed skal iicke dvæle / men Jeg vil gifve Salighed i Zion / Jsrael mjn Ære. |