Esaiæ 47 1 XLVII. Capitel. NEdskjg oc sæt dig i Støf. Jomfru Babylons Datter / sæt dig paa Jorden / her er icke Stool du Chalbærers Datter / Thi du skalt icke komme dem meere til / ad de kalde dig den Kleinlige oc Kræfelige. 2 Tag Møller oc maal Meel / blotte djn Lock / giør dine Skenck eler bare / blotte din Hoft / Rab ofver Floderne / 3 Din blusel skal blottis / ja din Skam skal feels Jeg vil hefne mig / oc icke komme mod (dig som) et Menniske. 4 Vor Gjens?? nafn er HErre Zebaoth / Jsrels Hellige. 5 Sid tjendis / oc gack i Mørcket / du Chalbærers Datter / Thi du skalt icke meere komme dem til ad de kalde dig / En Dronning ofver Kongeriger. 6 Jeg var vred mod mit Folck / ad de vanhelligede mjn Arf / oc gaf dem i din Haand / du bevjste dem icke Barmhiertighed / Du giorde dit Aag saare svaare ofver gamle / 7 Oc du tænckte / Jeg skal være en Dronning ævindeligen : Ad du icke vilde legge det paa dit Hierte / oc ey tæncke paa dette sidste. 8 Saa høer nu dette / du træfelige / som booer saa tryggeligen / som siger i sit Hierte / Jeg er / oc ingen meere / uden mig / jeg skal icke sidde Encke / oc ey vide hvad det er ad vorde Barnløs. 9 Men disse to Ting skulle hasteligen komme paa dig paa een Dag / ad du skalt blifve Barnløs oc Encke / ja fuldkommeligen skuklle de komme ofver dig / for djn Troldoms mangfoldigheds skyld / for dine Besværeres skyld / som ere saa saare stercke. 10 Thi du hafver forladit dig paa din Ondskab / Du tæncke / Der er ingen som seer mig / djn vjsdom oc din forstad den haver forvent dig / oc du sagde i dit hierte / Jeg er / oc ellers ingen uden mig. 11 Derfor skal en ulycke komme ofver dig / du skalt icke vide / naar dens kal opkomme / oc en Vanlycke skal falde paa dig / du skalt icke kunde forsoone den / Thi der skal hasteligen komme en ødeleggelse ofver dig / ad du skalt icke kunde vide den. 12 Stat nu (her) med dine Besværere / oc med djn Troldoms mangfoldigheds / hvor udi du hafver bemøynte dig af din ungdom / om du kand / maa skee / baade noget / om du / maa skee / kand styrcke dig. 13 (Thi) du est træt af dine mange Anslag. Lad dem du slaae her / de som beskue Himlene oc kjge Stierner / de som kundgiøre efter Maaneder / oc lad dem frelse dig / fra de Ting som skulle komme ofver dig. 14 See / de vare som Straa / en Jld hafver opbrændt dennem / De kunde icke udfrje deres Ljf fra Luens mact / Thi der skal icke være en Glød / ad værme sig ved / (eller) en Jld / ad sidde for den. 15 Saadanne ere de / som du hafver bemøyit dig med / Dine Kiøbmænd af djn ungdom / de skulle hver fare vidl paa sin side / der skal ingen frelse dig. |