Esaiæ 48 1 XLVIII. Caitel. HØrer dette J (af) Jacobs Huus / J som ere kaldede med Jsraels Nafn / oc de som ere udgangne af Juda Vand / de som svære ved HErrens Nafn / oc ville ihukomme Jsraels Gud / (Men) icke i Sandhed oc ey i Retfærdighed. 2 Thi de kalde sig af den hellige Stad / oc traadze pa Jsraels Gud / HErre Zebaoth er hans Nafn. 3 Jeg hafver fra den tjd kundgiort (dem) de forige Ting / oc Jeg lood høre dem / Jeg giorde det hasteligen / oc de komme. 4 Fordi jeg vidste / ad du est haard / oc din Nacke er en Jernsene oc din Pande er Kaabber. 5 Oc jeg hafver fra den Tjd kundgiort dig det / Jeg lood dig høre det før end det kom / Ad du skulde icke / maa skee / sige / Min Afgud giorde de Ting / oc mit udskaarne Billede / oc mit støbt Billede befoole dem. 6 (Dette) hørde du / besee det altsammen / oc skulle j icke kundgiøre (det?) Jeg hafver fra den tjd ladit dig høre ny Ting / oc de som giemt vare / oc du forstoodst dem icke. 7 (Men) nu ere de skabte / oc icke fra den Tjd / oc før denne Dag hafve J oc icke hørt dem / paa det ad du skalt icke / maa skee / sige / See / dem vidste jeg vel. 8 Oc du hørde dem icke / ja du vidste dem oc icke / ja dit Øre var icke aabet fra den tjd / Thi jeg vidste adet / ad du skulde visseligen ofvertræde / oc du est kaldit en Ofvertrædere af Moders Ljf. 9 For mit Nafns skyld vil jeg forhale min Vrede / oc for min Prjs skyld vil Jeg besegle dig det / ad jeg skal icke udrydde dig. 10 See / Jeg hafver rensit dig / dog icke som Sølf / Jeg hafver udvald dig i ælendigheds Oon. 11 For mjn skyld / ja for mjn skyld / vil jeg det giøre / thi hvorlunde skulde det ellers vanhelliges? Oc jeg vil icke gifve en anden mjn Ære. 12 Hør mig Jacob / oc du Jsrael mjn Kaldede / Jeg er den samme / Jeg er den første / end oc er Jeg den sidste. 13 Ja mjn Haand hafver grundfæstit Jorden / oc mjn høyre Haand hafver maalit Himlene / naar Jeg raaber til dem / da skulle de staae tilljege. 14 Forsamler eder j alle / oc hører / hvo iblant dem hafver forkyndit disse Ting? HErren elskte hannem hand skal bevjse sin villie mod Babylon / oc sin Arm mod Chaldæerne. 15 Jeg / ja jeg hafver det saggt / oc Jeg hafver end kaldit hannem / Jeg vil lade hannem komme / oc hans Vey skal lyckis. 16 Gaar nær til mig / hører det / Jeg hafver icke fra begyndelsen i løndom talet (dette/) (Men) fra den Tjd ad det blifver til / jeg er der / Oc nu sendte den HErre HErre mig / oc hans Aand. 17 Saa sagde HErren djn Gienløsere / Jsrael Hellige / Jeg er HErren djn Gud / som lærer dig hvad nytteligt er / som leder dig paa Veyen som du skalt gaa paa. 18 Gjd du vilde acte paa mine Bud / saa skulde djn Fred være som Floden / oc djn Retfærdighed som Haffens Bølger. 19 Oc djn Sæd skulde være som Saand / oc djn Lifvis Fruct som smaa Steene der udi / hves Nafn skulde icke udslættis elerl ødeleggis for mig. 20 Gaar ud af Babylon / flyer fra Chaldæerne med glædelig Røst / Forkynder dette / lader det høre / udfører det indtil Jordens ende / siger / HErren hafver igienløst sin tienere Jacob. 21 Oc de hafde ingen Tørst (der) hand ledde dem igiennem Ørckene / hans lood flyde Vand af en Klippe til dem / oc slacte en Klippe / oc der flød Vand ud. 22 De ugudelige / (sagde HErren) hafde icke Fred. |