Esaiæ 49 1 XLIX Capitel. HØrer mig j øer / oc mercker J Folck langt borte / HErren kaldede mig af Moders Ljf / hans kom mit Nafn ihu / der jeg endnu var i min Moders Ljf. 2 Oc hand hafver giort mjn Mund som et skarpt Sverd / hand hafver skiult mig med sin Haands Skygge / oc hand giorde mig til en reen Pjl / hand stack mig i sit Kaager : 3 Oc sagde til mig / Du est mjn Tienere / Jsrael / Thi Jeg vil prjsis i dig. 4 Men jeg tænckte / Jeg hafver arbeydit forgæfvis / jeg fortærde mjn Mact forgæfvis oc forfængeligen / Alligevel ad mjn ræt er med HErren / oc min gierning med mjn Gud. 5 Oc du sagde HErren / som beridde mig af Moders Ljf til sin Tienere / ad jeg skulde vende Jacob til hannem / men Jsrael vil icke lade sig sancke / oc Jeg skal være herlig for HErrens Øyne / oc min Gud er min Styrcke. 6 Oc hand sagde / Det er en ringe Ting / ad du est min Tienere / til ad opvæcke Jacobs Stammer / oc omvende de bevarede af Jsrael / (Men) Jeg satte dig oc til Hedningenes Lius / ad du skalt være min Salighed til Jordens ende. 7 Saa sagde HEren / Jsraels Gienløsere / hans Hellige / til den foractede Siæl / til den som Folcket hafver vederstyggelighed til / men den som er de Mæctiges Tienere : Kongerne skulle see oc opstaae (saa vel som ocsaa) Fyrsterne / oc de skulle bøye sig / for HErrens skyld / som er tro / for Jsraels Hellige / som udvalde dig. 8 Saa sagde HErren / Jeg bønhørde dig paa den behagelige Tjd / oc hialp dig paa Salighedens Dag / oc vil forvare dig / oc sætte dig til et Forbund iblant Folck / ad du skalt opvæcke Landet / ad lade dem eye de ødelagde Arfvedeele. 9 Ad sige til de Fangne / Gaar ud / Til dem i Mørcke / Lader eder see / de skulle føde sig hos Veyene / oc deres Føde skal være paa alle høye Stænder. 10 De skulle hvercken hungre eller tørste / oc ingen Hede eller Sool skal brænde dem / Thi den som er miskundelig ofver dem / hand skal føre dem oc lede dem til Vandkilder. 11 Oc Jeg vil giøre alle mine Bierge til Veye / oc mine slagne Veye skulle ophøyes. 12 See Disse skulle komme langt fra / Oc see / hjne for Norden / oc fra Vesten / Oc hjne fra Sinim Land. 13 Frycer eder Himle / oc glæd dig JOrd / oc j Bierge lofver med Fryd / Thi HErren hafver husvalit sit Folck / oc vil forbarme sig ofver sine Ælendige. 14 Men Zion sagde / HErren forladt mig / oc HErren hafver glemt mig. 15 Kand oc en Qvinde forglemme sit diendis Barn / ad hun icke forbarmer sig ofver sit Lifvis Søn? Ja om hun end kunde forglemme det / Da vil jeg dog icke forglemme dig. 16 See / Jeg tegnede dig paa begge Hænder / dine Mure ere altjd for mig. 17 Dine Byggemestre hastede / de som forstyrre dig oc nedbryde dig / skulle drage ud fra dig. 18 Opløft dine Øyne trint omkring / Oc see / Alle disse forsamlede sig / de komme til dig : Saa fandt Jeg lefver / sagde HErren / Med alle disse skalt du klæde dig / som med en Prydelse / oc du skalt binde dem (paa dig/) som Bruden (giør.) 19 Ja anlangendis dine Ørcker / oc dene øde Steder / oc din ødeleggelsis Land / det skal nu blifve forsnefrt for Jndbyggere / oc de som opsluge dig fkulle blifve langt borte. 20 Dine Børn siden du varst Barnløs skulle endnu sige for dine Ørne / Steden er mig fortrang / holt dig djd heden mig til villie / ad jeg kand boo. 21 Men du skalt tæncke i dit Hierte / Hvo hafver aulit mig disse? eftersom jeg var barnløs / oc eenlig / var henflyt oc henviget / oc hvo hafver opdraget disse? See / Jeg var ofverblefven / ja jeg alleene / hvor vare da disse? 22 Saa sagde den HErre HErre / See / Jeg vil opløfte mjn Haand til Hedningene / oc opløfte mine Bannere til Folck / oc de skulle bære dine Sønner fræm i Skiød / oc dine Døttre skulle bæres paa Skuldre. 23 Oc Konger skulle være dine Fosterfædre / oc deres Dronninger dine Ammer / de skulle nedfalde til Jorden paa Ansicter for dig / oc flicke dine Fødder Støf : Da skalt du fornemme / ad Jeg er HErren / ad de skulle icke beskæmmes / som forvente mig. 24 Mon mand kand tage Rof fra en kempe? Eller kunde en Retfærdigis Fanger undkomme? 25 Ja saa sagde HErren / En sterckis Fangne skal oc tages / Oc det en Voldsmand hafver tagit / skal undkomme / Oc jeg vil trætte med den som trætter med dig / oc jeg vil frelse dine Børn. 26 Oc Jeg vil komme dem til som berøfve dig / ad æde deres (eget) Kiød / oc de skulle blifve druckne af deres (eget) Blood / som af Vjnmost : Oc alt Kiød skal vide / ad Jeg er HErren din Frelsere / oc din Gienløsere den Mæctige i Jacob. L. Capitel. SAa sagde HErren / hvor er eders Moders Skilsmisbref / med hvilcket Jeg forlod hende / Eller hvo er af mine Aagerkarle / som Jeg folde eder? See / J ere folde for eders Misgierninger / oc eders Moder er forladen for eders Ofvertrædelse. |