Esaiæ 56 1 LVI. Capitel. SAa sagde HErren / holder Ræt / oc giører Retfærdighed / Thi min Salighed er nær / ad komme / oc min Retfærdighed / ad aabenbare sig. 2 Vel det Menniske / som det giør / oc det Menniskis Barn / som holder fast der ved / som holder Sabbathen / ad hand icke vanhelliger den / oc varer sin Haand / ad den giør intet Ont. 3 Oc den Fremmedis Søn som hafver gifvit sig til HErren / skal icke sige / sigendis : HErren skal vist skille mig fra sit Folck : Oc den Gildede skal icke sige / See / Jeg er et visnet Træ. 4 Thi saa skal HErren til de Gildede / de som ville holde mine Sabbather / oc udvæle det som for mig behager / oc holde ved min Pact : 5 Dem vil jeg gifve et rum i mit Huus oc inden mine Muure / oc et bedre Nafn end Sønners oc end Døttres / Jeg vil gifve hannem et ævigt Nafn / som icke skal forgaa. 6 Oc den Fremmedis Børn / som hafver gifvit sig til HErren / ad tiene hannem / oc ad elske HErrens Nafn / paa det ad de kunde være hans Tienere / hver som holder Sabbathen / ad hand vanhelliger icke den / oc holder fast ved min Pact : 7 De samme vil jeg oc føre til mit hellige Bierg / oc jeg vil giøre dem glade i mit Bedehuus / deres Brændoffer oc deres Slactoffer skulle være mig behagelige paa mit Altere / Thi mit Huus skal kaldis et Bedehuus for alle Folck. 8 Den HErre HErre / som samler de Fordrefne af Jsrael / sagde / Jeg vil endnu samle til hannem (fleere) til dem som ere forsamlede til hannem. 9 Alle Diur paa Marcken kommer ad æde / ja alle Diur i Skoven. 10 Hans Væctere ere blinde / de vide allesammen intet / de ere alle stumme Hunde som icke kunde gøe / som tale narsk / som ligge / som sofve gierne. 11 Oc Hundene som ere stercke i Sindet / Kiende icke mættelse. Oc de ere Hyrder som icke kunde vide Forstand / de faare hver sin Vey / hver til sin Gierighed fra hver sin ende : 12 Kommer / jeg vil tage Vjn / oc lader os dricke sterck Drick / oc i Morgen skal være som i Dag / ja stoor / ja end meget meere. |