Esaiæ 57 1 LVII. Capitel. DEn Retfærdige omkommer / oc der er ingen som legger det paa Hierte / oc hellige Folck ere hensamlede / ingen gifver act der paa / ad den Retfærdige hensamlis fra det onde. 2 Hand skal gaa ind med Fred / de skulle hvile dem i deres Sofvekamre / hver som vandrer for hannem. 3 Oc kommer j hjd / j som ere Spaaqvinders Børn / (de) Hoore Sæd / oc de som hafve bedrefvet Horerj. 4 Med hvem hafve J forlystet eder? Mod hvim ville j udvjde Munden / udrecke Tunge ? Ere j icke Ofvertrædelsens Børn / en falsk Sæd? 5 Som ere optænde med hidzig kierlighed mod Afguder / nder alle grønne Træ / som slacte Børn hos Beckene under Steenklipperne. 6 Din Deel er hos de slette Becke (Steene/) de / ja de ere din Deel / den udgydde du ocsaa Drickoffer for / du offrede dit Madoffer / skulle jeg der ofver trøste mig? 7 Du lagde din Seng paa et høyt oc ophøyet Bierg / Du gick oc djd op ad offre Offer. 8 Oc satte din ihukommelse bag Dørren oc Dørtræet / Thi du blotte dig (der du vigede) fra mig / oc gick op / du giorde din Seng vjd / oc dig Pact med nogle af dem / du elskte deres Seng (paa) hver sted du saa (dem/) 9 Oc du foor til Kongen med Olien / oc hafde forskaffed dig mange velluctende Ting / ad anstryge dig med / oc du sendte dine Bud hen langt bort / oc du fornædrede dig indtil Helfvede. 10 Du arbeydede i din Veyis mangfoldighed / Du sagde icke / Det er forgæfvis / Du fandst din Haands Føde / derfor blefft du icke siug. 11 Oc for hvem est du forfærdit / oc fryctede? Ad du vilde liuge / oc tæncke intet paa mig / oc lagde det icke paa dit Hierte. Mon jeg (altjd) tie / oc fra ævighed / oc du skulde icke frycte mig? 12 Jeg vil kundgiøre djn Retfærdighed / oc dine Gierninger / ad de skulle icke gafne dig. 13 Naar du raaber / saa lad dine Forsamlinger fra dig / men Vejret skal tage dem alle bort / Forfængelighed skal tage dem. Men den som haaber paa mig / hand skal arfve landet / oc eye mit hellige Bierg. 14 Oc skal sige / Giører Bane / giører Bane / sletter Veyen / borttager stød af mit Folckis Vey. 15 Thi saa sagde den Høye oc Ophøyede / som boer ævindelige / oc hans Nafn er helligt / Jeg vil boo i det Høye oc Hellige / oc hos en sønderknuset oc ydmyg Aand / ad giørede Ydmyges Aand lefvende / oc ad lade de sønderknusedes Hierter lefve. Thi Jeg vil icke trætte ævindeligen / oc icke være vred altjd / thi en Aand skal daane for mit Ansict / oc de Siele som jeg hafver giort. 16 Jeg var vred for hans Gierigheds ondskab / oc sloo dem / i det jeg skiulte mig / oc jeg var vred / oc hand gick gienstridig i sit Hiertis Veye. 17 Jeg var vred for hans Gierigheds ondskab / oc sloo dem / i det jeg skiulte mig / oc jeg var vred / oc hand gick gienstridig i sit Hiertis Veye. 18 Jeg saa hans Veye / oc lægte hannem / oc gaf ham Roo / oc trøstede ham igien / oc dem som sørgede for hannem. 19 (Jeg) skaber Læbers Grøde / Fred / Fred / for den som er langt borte / oc for den som er nær / sagde HErren / oc jeg hafver lægt hannem. 20 Men de ugudelige ere som Hafvet der er oprørt / thi det kand icke være stille / oc dets Vand udkaste Skarn oc Dynd. 21 Der er icke Fred / sagde min Gud for de ugudelige. |