Esaiæ 59 1 LIX. Capitel. SEe / HErens Haand er icke forkortet / ad hand skulde icke kunde frelse / Oc hans Ørne er icke tycke / ad hand icke kand høre. 2 Men eders Misgierninger giøre skilsmis imedlem eder oc eders Gud / oc eders Synder skiule hans Ansict fra eder / ad hand hører (eder) icke. 3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blood / oc eders Fingre med uræt / eders Læber tale falskt / eder Tunge dricker uræt. 4 Der er ingen som raaber paa Retfærdighed / oc ingen som dømmer troligen / i det mand forlader sig paa Forfængelighed / oc taler Løgn /ndfanger Møye / oc støder uret. 5 De brøde Basilifkis Æg / oc ville væfve Spindelvæf / hvo som æder af deres Æg / hand skal døø / oc om det tryckis / da udfar der en Øgle. 6 Deres Væf skulle icke blifve til Klæder / oc de skulle icke skiules med deres gierning / deres Gierning er Misgierning / oc der er Fortrædelighed i deres Hænder. 7 Deres Fødder monne løbe til det Onde / oc skynde sig ad udgyde uskyldigt Blood : Deres Tancker ere uretfærdige Tancker / der er Skade oc Fordærfvelse paa deres slagne Veye. 8 De kiende icke Freds Vey / oc der er icke Ræt i deres Gang : Deres Stjer ere krumme for dem / hvo som traader der paa / hand veed icke af Fred. 9 Derfor er Rætten langt fra os / oc Retfærdighed naade icke til os : Vi biede efter Liuset / Oc see / hver er Mørcket / (Vibiede) efter Skin / (oc see) vi vandrede i Taage. 10 Vi træfvede som de Blinde efter en Væg / ja træfvede som de der hafve ingen Øyne. Vi støtte os om Middagen / som i Tusmørcket / Vi ere stinckende Steder som de Døde. 11 Vi brumlede alle som Biørnene / oc kurrede fast som Duerne / (Thi) vi biede efter Rætten / oc den var der icke / efter Salighed / oc den var langt fra os. 12 Thi vore Ofvertrædelser ere saa mange for dig / oc vore Synder svare imod os : Thi vore Ofvertrædelser ere hos os / 13 Oc vi kiende vore Misgierninger / (som er) ad ofvertræde oc liuge mod HErren / oc ad vende os tilbage fra vor Gud / ad tale om undertryckelse oc affald / ad undfange oc undsige falske Ord af Hiertet. 14 Oc Rætten er viget tilbage / oc Retfærdighed stood langt borte / Thi Sandhed støtte an paa den brede Gade / oc Rætten kunde icke gaa der. 15 Oc Sandhed er borte / oc de som vigede fra det onde / ere bedrøfvede. Oc HErren saa det / oc det behagede hannem ilde / Thi der er ingen Ræt. 16 Oc hand saa / ad der var ingen / oc Forbedere : Oc han Arm giorde hannem Salighed / oc hans Retfærdighed styrckede hannem. 17 Oc hand førde sig i Retfærdighed som udi en Panzer / Oc salighedens Hielm (var) paa hans Hofved / oc førde sig i Hefns Klæder / ja en Klædning / oc omsvøbte sig med Njdkierhed / som med en Kaabe / 18 Som til ad betale / som til ad vederlegge Grumhed til sine Fiender / oc Betaling til sine uvenner / ja dem paa Øerne skal hand vedzlegge Betaling. 19 Da skulle de frycte HErrens Nafn fra Vesten / oc hans Herlighed fra Solens Opgang / naa Fienden kommer / som Floden / skal HErrens Aand oprette Bannere imod hannem. 20 Oc der skal komme en Gienløsere til Zion / oc til dem som sig omvende fra Ofvertrædelse i Jacob / sagde HErren. 21 Oc Jeg (er den) denne er min Pact med dem / sagde HErren / Min Aand som er ofver dig / oc min Ord / som Jeg hafver lagt i din Mund / skulle icke vige fra din Mund / eller fra din Sædis Mund / eller oc fra din Sædis Sæds Mund (sagde HErren) fra nu oc indtil ævig tjd. |