Esaiæ 6 1 VI. Capitel. J Det Aar der Kong Uzias døde / da saa jeg HErren sidde paa en høy oc ophøyet Stoole / oc Sømmene af hans Klæder opfylte Templen. 2 Seraphim stood ofver hannem / hver hafde sex Vinger / med to skiulte hver sit Ansict / oc med ti skiulte hver sine Fødder / oc fløy med to. 3 Oc den eene raabte til den anden / oc sagde: Hellig / Hellig / Hellig er den HErre Zebaoth / All Jordens Fylde er hans Ære / 4 Oc Ofverdørtræene rystede / af den Raaberis Røst / oc Huusit blef fuld af Røg. 5 Da sagde jeg / Vee mig / thi jeg tagde / Thi jeg hafver ureene Læber / oc jeg boor iblant et Folck som hafver ureene Læber / thi mine Øyne hafve feit Kongen / den HErren Zebaoth. 6 Da fløy een af de Seraphim til mig / oc hand hafde en Gløde i sin Haand / (som) hand toog af altret med en Tang : 7 Oc hand lood den røre ved mjn Mund / oc sagde : See / denne hafver rørt vede dine LÆber / oc djn Misgierning Skal bortvige / oc djn Synd forsonis. 8 Oc jeg hørde HErrens Røst / som sagde / Hvem skal jeg sende? Oc hvo vil fare os (der hen?) Da sagde jeg: See / (Her er) jeg / send mig. 9 Oc hand sagde / Gack bort / oc sjg til dette Folck / HØrer flittelig / oc mercker icke / Oc seer flittelig / oc forstaar icke. 10 Giør dette Folckis Hierte seedt / oc deeres Øren tunge / oc styg deres Øyne til / ad de icke / maa skee / see med deres Øyne / oc høre med deres Øren / oc forstaae med deres Hierte / oc omvende dem / ad mand kunde læge de. 11 Men jeg sagde / Hvor længe HErre? Oc hand sagde / Jndtil Stæderne blifve øde / uden Jndbyggere / oc Huusene foruden Folck / oc Marckene ligge plat øde. 12 Thi HErren skal bortdrifve Folcket langt hen / oc Landet skal blifve meget forladet. 13 Dog skal endnu den tiende Part blifve der udi / oc den skal komme igien oc blifve til ad brændis / som et flags Eeg oc et andet (flag Eeg) hvilcke der blifve bestandige / endog Bladene slaaes af dem / (Saa skal) en hellig Sæd (være) dens bestandighed. |