Esaiæ 62 1 LXII. Capitel. FOr Zions skyld vil jeg icke tie / oc for Jerusalems skyld vil jeg icke holde stille / indtil dens Retfærdighed udgaar som Skinnet / oc dens Salighed brænder som et Blus. 2 Oc Hedningene skulle see djn Retfærdighed / oc alle Konger djn Herlighed / O du skalt kaldis med et nyt Nafn / hvilcket HErrens Mund skal næfne. 3 Oc du skalt blifve en zierlig Kongelig Hat i din Guds Haand. 4 Mand skal icke meere kalde dig den Forladne / ey heller skal dit land kaldis ydermeere ødelagt / Men du skalt kaldis min Lyst i det / Oc dit Land en Ecte-Hustru / Thi HErren hafver lyst til dig / oc dit Land skal være en Ecte hustru. 5 Thi som en ung Karl skal holde Ecteskab med en Jomfru / skulle dine Børn holde Ecteskab med dig / Oc (som) en Brudgom glæder sig ve en Brud / skal oc din Gud glæde sig ved dig. 6 O Jerusalem jeg hafver skickit Væctere paa dine Muure som skulle aldrig tie stille / den gandske Dag eller den gandske Nat : J som paaminde om HErren / j skulle icke tie stille : 7 Oc gifver hannem ingen Roo / indtil hand beskicker / oc indtil hand sætter Jerusalem til Lof paa Jorden. 8 HErren foor ved sin høyre Haand / oc ved sin Mactis Arm / Jeg vil icke meere gifve dine Fiender dit Korn ad æde / ey heller lade dem Fremmedis Børn dricke din Vjnmost / som du hafver arbeydit for. 9 De som det indsancke / skulle æde det / oc lofve HErren / oc de som samle den / skulle dricke den i min Helligdoms Forgaarde. 10 Gaar fræm / gaar fræm / igiennem Portene / sletter Folckens Vey / giører Bane / giører Bane / ja den slagne Vey / rydder Steene bort / opløfter en bannere ofver Folckene. 11 See / HErren alder sig høre til Verdens ende / siger Zions Datter / See / din Salighed kommer / See / hans løn er med hannem / oc hans Gierning for hannem. 12 Oc de skulle kalde dem / et Folck / HErrens Jgienløste / oc dig skal mand kalde en Søgt / ja en Stad som icke forladen. |