Esaiæ 63 1 LXIII. Capitel. HVo er den som kommer af Edom / med besprengdte Klæder af Bozra / den som er saa prydet i sin Klædning / som skynder sig med sin megen Kraft? Jeg som taler Retfærdighed / en Mestere til ad frelse. 2 Hvi er der rødt paa din Klædning / oc dine Klæder som hans der traader i en Vjnperse? 3 Jeg tradde Persekarret / jeg alleene / oc der var ingen af Folcket med mig / oc Jeg vil træde dem i min Vrede / oc nedtræde dem i min Grumhed / oc Seyr ofver dem skal stenckis paa mine Klæder / oc jeg hafver besmittit alle mine Klædebon. 4 Thi Jeg hafver hefns dag i mit Sind / oc mine Jgienløstes Aar er kommit. 5 Oc Jeg saa mig om / oc der var ingen Hielpere / oc jeg var saare forsterckit / oc der var ingen som opholt mig / Men mjn Arm frelste mig / oc min hastighed den opholt mig. 6 Oc jeg vil nedtraade Folcket i min Vrede / oc giøre dem druckne i min hastighed / oc jeg vil nedkaste deres Seyr til Jorden. 7 Jeg vil ihukommme HErrens Miskundheder / HErrens Lof / som ofver alt det der HErren ahfver betalit oc / oc det stoore Gode imod Jsraels Huus / som hand betalede dem / efter sin megen Barmhiertighed oc sin stoore Miskundhed. 8 Oc hand sagde / De ere jo mit Folck / de ere Børn som icke skulle liuge / Oc hand blev dem til en Frelsere / 9 J alle deres Angist / (var) icke Angist / oc hans Ansictis Engel frelste dem / hand igienløste dem for sin Kierligheds skyld / oc for sin efterladenheds skyld / oc hand toog dem op / oc baar dem alle Dage fra gammel Tjd. 10 Men de vare gienstridige / oc bedrøfvede hans Hellig-Aand / derfor blev hand deres Fiende / hand stridde imod dem. 11 Oc hand tænckte paa den gamle Tjd / paa Mose / paa sit Folck / hvor er da nu den som førde dem af Hafvet / med hans Faars Hyrder? Hvor er den som gaf sin Hellig-Aand iblant dem? 12 Som ledde Mose til den høyre side / med sin herlige Arm : Den som adskilde Vandet for dem / paa det ad hans vilde giøre sig et ævigt Nafn. 13 Den som førde dem igiennem Afgrundene som en Hest igiennem ørcken / ad de skulde icke støde dem / 14 Lige som Qveget der gaar ned i Dalen / hafver HErrens Aande kommit hannem til hvile : Saa førde du dit Folck / ad du vilde giøre dig et herligt Nafn 15 Sku af Himlene / oc see af din Helligheds oc din herligheds Bolig : Hvor er din Njdkierhed oc din Mact? Din Miskundheds oc din Barmhiertigheds stoore hob / de indholde sig mod mig. 16 Du est dog vor Fader / Thi Abraham kiende os icke / oc Jsrael vidste intet af os : (Men) du HErre (est) vor Fader / vor Gienløsere er dit Nafn af ævighed. 17 HErre / hvi villt du lade os fare vild af dine veye ? Du forhærdede vort Hierte / ad vi icke fryctede dig : Vend om igien for din Tieneris skyld / din Arfvis Stammers skyld. 18 En kort Tjd hafde de / som ere dit hellige Folck / eyet (Landet/) Men dine Modstandere hafve nedtrædet din Helligdom. 19 Vi ere blefve (lige som de ) af gammel tjd / som du regnerede icke ofver / oc vare icke kaldede efter dit Nafn. 20 |