Esaiæ 66 1 LXVI. Capitel. SAa sagde HErren / Himlene ere mjn Stool / oc Jorden mine Fødders Skammel / Hvor er det Huus / som J ville bygge mig? Oc hvor er mjn Hviis Sted? 2 Oc mjn haand giorde alle disse Ting / oc det blef altsammen / siger HErren : Oc Jeg vil see til den Ælendige / oc til den som hafver en sønderknuset Aand / oc som frycter for mit Ord. 3 Hvo som slacter Oxen (hand er lige som) den der ihielslaar en Mand / hvo som offrer Lammet (hand er lige som) den der hugger Hofvedet af en Hund / Hvo som optænder Madoffer (hand er ligesom) den der ofrer Svineblod / hvo som tæncker paa Røgelse / (Hand er lige som) den der velsigner Forfængelighed. Saadant hafve de ocsaa udvælet i deres Veye / oc deres Siel hafde lyst i deres vederstyggelighed. 4 Derfor vil jeg oc udvæle deres jdrette / oc lade deres Fryct komme paa dem / fordi jeg raabte / oc ingen svarde / Jeg talede / oc de hørde icke / men de giorde det Onde for mine Øyne / oc udvalde det som jeg icke hafde lyst til. 5 Hører HErrens Ord / J som befve for hans Ord : Eders Brødre / som eder hade / som drifve eder fra sig for mit Nafns skyld / sagde / (Lader see / hvor herlig HErren er/) Men hand skal aabenbaris eder til glæde / oc de skulle beskæmmes. 6 (Der er) et Bulders røst af Staden / en røst af Templen / HErrens Røst / som betaler sine Fiender redeligen. 7 Hun fødde før end hun fant Smert / oc før end hendis Fødsels Pjne kom / da blef hun forløst med et Drengebarn. 8 Hvo hafver hørt saadant? Hvo hafver seet saadanne Ting? Kand et Land fødis paa en Dag? Kand et Folck fødis paa een gang? Thi Zion hafde ont / ja hun hafver født sine Sønner. 9 Skulde jeg lade brydes / oc icke lade føde / sagde HErren? Skulde jeg / som lader (andre) føde / tilluckis / sagde djn Gud. 10 Glæder eder med Jerusalem / oc fryder eder i den / Alle J som elske den / Glæder eder stoorligen med den / alle J som sørgede ofver den : 11 Ad J maa dje oc blifve mætte af dens Trøstis Bryst : Ad J udtrycke (det) oc forlystis af dens Herligheds Skin. 12 Thi sa sagde HErren / See / Jeg bøyer Fred til den / som en Flod / oc Hedningenes Herlighed som en Beck der løber ofver / oc J skulle dje / J skulle bæres ved Siden / oc j skulle forlyste eder paa Knæ. 13 Som naar en Moder husvaler een / saa vil jeg husvale eder / oc j skulle faae husvalelse i Jerusalem. 14 Oc J skulle (det) see / oc eders Hierte skal glæde sig / oc eders Been skulle grønnes / som Græsset : Oc da skal HErrens Haand kiendis hos hans Tienere / oc hand skal blifve vred paa sine Fiender. 15 Thi see / HErren skal komme i Jlden / oc hans Vogne skulle være som Hværvelvinden / ad tilvende sin Vrede med Grumhed / oc sin Straf i Jlds Lue. 16 Thi HErren skal dømme ved Jlden / oc ved sit Sverd / alt Kiød / oc de Jhielslagne af HErren skulle være mange. 17 De som hellige dem selv oc reense sig i de Urtegaarde / den eene her den anden der midt udi / som æde Svindekiød / oc vederstyggeligheden / oc Musen / de skulle faae ende tilljge / siger HErren. 18 Oc naar deres Gierninger oc deres tancker er komne / da er jeg den som kommer / ad sancke alle Hedningene oc Tungerne / oc de skulle komme oc see mjn Herlighed. 19 Oc Jeg vil sætte Tegn paa dem / oc sende af dem / som ere undkomne / til Hedningene / Tharsis / Phul oc Lud / som drage Bue / Thudal oc Javan / til Øerne langt borte / De som hafve icke hørt noget om mig / oc icke seet mjn Herlighed / oc de skulle kundgiøre mjn Herlighed iblant Hendingene. 20 Oc de skulle fræmføre alle ders Brødre fra alle Hedningene / paa Heste oc paa Vogne / oc paa Radsbaarer / oc paa Muler oc paa Veyløbere / HErren til et Madoffer / Til mit hellige Bierg / til Jerusalem / sagde HErren / Lige som Jsraels Børn skulle bære Madoffer i reene Kar til HErrens Huus. 21 Oc jeg vil tage end af dem til Præster / til Leviter / sagde HErren. 22 Thi som de ny HImle / oc den ny Jord / som jeg giør / staa for mig / siger HErren / saa skal eders Sæd oc eders Nafn blifve bestandigt. 23 Oc det skal skeee fra den eene Maaned til den anden Maaned / oc fra den eene Sabbath til den anden Sabbath / skal alt Kiød komme ad tilbede for mit Ansict / sagde HErren. 24 Oc de skulle gaae ud / oc see paa de Folck Kroppe / som hafve giort Ofvertrædelse mod mig / Thi deres Orm skal icke døø / oc deres Jld skal icke undflyckis / oc de skulle være en væmmelse for alt Kiød. Ende paa Esaiæ Bog. |