Esaiæ 7 1 VII. Capitel OC det skeede ud i Achas Jotham Søns /Uziæ Søns / Juda Kongis tjd / Da opdrog Rezin / Kongen af Syrin / oc Peka Remaliæ Jsraels Kongis Søns til Jerusalem / ad trjge imod den / men hand kunde icke ofvervinde den. 2 Da blev det kundgiort for Davids Huus / som sagdis : De Syrier forlade dem paa Ephraim / oc hans Hierte befvede / oc hans Folckis Hierte som Træpene i Skouen (monne) befve for Væjr. 3 Men HErren sagde til Esaiam: Gack nu ud mod Achas / du oc Sear Jasub djn Søn / tl Vandrendernes ende / hos det øfverste Fiskevand / til den slagne Vey hos Fazfvernes Agger / Oc sjg til hannem / Forvar dig oc blif stille / fryct icke / oc lad icke dit Hierte mistrøstis fordrifve to Stycker rygende Brande / (som er) for ReZins oc de Syrers / oc for Remaliæ Søns hastige Vrede / 4 Ad de Syrer giorde et ont anslag imod dig / (itim) Ephraim oc Remaliæ Søn / oc sige : 5 Vi ville drage op til Juda / oc opvæcke den / oc rifve den til os / oc giøre Tabeals Søn til Konge der udi. 6 (Men) saa sagde den HErre HErre / Det skal icke blifve bestandigt / oc ey saa gaa til. 7 Thi Damascus skal være Hofvet i Syria / oc ReZin / Hofve 8 t i Damasco: Oc efter fem oc tresindstive Aar skal Ephraim nedslaais / ad de skulle icke meere være et Folck. 9 Oc Samaria skal være HOfvedet i Ephraim / oc Remæliæ Søn / Hofvet i Samaria: Om J icke blifve forsickrede. 10 Oc HErren talede ydermeere til Achas / oc sagde : 11 Begær dig et Tegn af HErren djn Gud / begær neden i det dybe / eller ofven af i det Høye. 12 Men Achas sagde / Jeg vil icke begære / oc jeg vil icke friste HErren. 13 Da sagde hand : Nu vel / hører j af Davids Huus / Er det eder forlidet / ad J besvære Folcket / ad J ville oc besvære mjn Gud? 14 Derfor skal HErren self gifve eder et Tegn / See / JOmfruen er Fructsommelig / oc føder en Søn / oc du skalt kalde hand Nafn Jmmanuel. 15 Hand skal æde Smør oc Honnig / indtil hand forstaar / ad forskiude det Onde / oc ad udvæle det Gode. 16 Thi før end Barnet skal ofrstaa ad forskiude det Onde / oc udvæle det Gode / da skal Landet hvilcket du gruer for / forladis af dets tvende konger. 17 (Men)HErren skal lade Dage komme ofver dig / oc ofver dit Folck / oc ofver djn Faders Huus / som icke ere komne / siden den tjd ad Ephraim vigede fra Juda / (ved) Kongen af Afsyrien. 18 Oc det skal skee / paa den Tjd skal HErren hvidzle ad Fluen / som er hos Flodens ende i Ægypten / oc ad Bjen som er i Afsyrie Land / 19 Oc de skulle komme oc legge dem allesammen i de øde Dale / oc i Steenklipper / oc i alle Tornbuske / oc i alle herlige Træer. 20 Paa den samme Tjd skal HErren afrage med en leyed Rageknjf der ofver Floden / (det er) med Kongen af Afsyrien / Hofvedet / oc Haar af Fødderne / oc den skal ocsaa borttage Skægget. 21 Oc det skal skee / paa den Tjd skal en Mand lade en Qvj-Kalf oc to faar lefve / 22 Oc det skal skee / for de skulle malcke saa meget / ad hand skal æde Smør / Thi hver som blifver til ofvers inde i Landet / hand skal æde Smør oc Honnig. 23 Oc det skal skee paa den Tjd / ad hver sted / hvor der var tusinde Vjntræ paa (som kunde gielde) tusinde Sølfpendinge / skal vorde til Torne oc til Rjs. 24 Mand skal gaa djd med Pjle oc med Bue / Thi alt Landet skal vorde Torne oc Rjs / 25 Oc til alle Bierge som pleyede ad hackis ad hacken / djd skalt du icke kunde komme af Fryct / for Torn oc Rjs / Men det skal være til ad slaa Øxen udi / oc lade Faar træde der paa. |