Esther 8 1 VIII. Capitel. Paa den samme Dag gaf Kong Asverus Dronning Esther / Amans Huus / som var Jødernes Fiende. Oc Mardochæus kom til Kongen / Thi Esther gaf tilkiende / hvor nær hand hørte hende til. 2 Oc Kongen tog sin Finger Ring af / som hand hafde tagit af Aman / oc gaf Mardochæo den / oc Esther sætte Mardochæum ofver Amans Huus. 3 Oc Esther talde end ydermeere til Kongen / oc falt hannem til Fode / oc græd oc bad hannem / ad hand vilde borttage Amans den Agagiters Ondskab / oc hans Anslag / som hand hafde optænckt imod Jøderne. 4 Saa racter Kongen Guldspjret til Esther : Oc Esther stood op / oc stood for Kongen: 5 Oc hun sagde : Behager det Kongen vel / oc hafver jeg fundit Naade for hannem / oc det Kongen beleyligt / oc jeg behager hannem / saa skrifve mand / Ad igienkalde Amans Medatha søns / den Agagiters Anslags / Bref / Som hand hafver skrefvit / ad komkomme Jøderne / som (vare) i alle Kongens Lande. 6 Thi hvorledis kand jeg lide oc see paa det Onde som skulde ramme mit Folck? Oc hvorledis kand jeg lide oc see paa min Slecits ødeleggelse? 7 Da sagde Kong Asverus til Dronning Esther / oc til Mardochæum den Jøde : See / Jeg hafver gifvit Esther Amans Huus / oc hannem hafve de engt paa Træet / fordi / hand lagde sin Haand paa Jøderne. 8 Saa skrifver nu j for Jøderne / som eder got siunis / i Kongens Nafn / oc besegler det med Kongens Ring / Thi den Skrift som skrifvit i Kongens Nafn / oc bliver besegligt med Kongens Ring / den er icke ad igienkalde. 9 Saa blefve Kongens Skrifvere aldede paa den samme tjd / i den tredje Maaned / det er Sivan Maaned / paa den tredje oc tivende Dag i den samme / oc der blef skrefvet / efter alt det som Mardochæus befool / til Jøderne / oc til Statholderne / oc Landserrerne oc Fyrsterne i Landene / (som var) fra Jndia / oc indtil Morland / hundrede oc siu oc tive Lande / efter hvert Lands Skrift / oc hvert Folckis Tungemaal / oc til Jøderne efter deres Skrift oc efter deres Tungemaal. 10 Oc hand skref i Kong Asveri Nafn / oc beseglede med Kongens Ring / oc hand sendte Brefvene ved Postbud paa Heste / ja ved dem som rede paa Veyløbere / som vare Muuler / der vare fødde af Hopper. 11 Ad Kongen gaf Jøderne (lof) som vare i hver Stad / ad forsamle sig oc verie for ders Ljf / ad ødelegge / ad ihielslaae / oc ad omkomme / alt Folckets oc Landets mact / som plagede dem / Børn oc Hustruer / oc ad rfve deres Gods / 12 Paa een dag / i alle Kong Asveri Lande / (som var) paa den trettende (Dag) i den tolfte Maaned / det er Adar Maaned. 13 Skriftens Jndhold var / ad en Befaling var gifven i alle Land / aabenbarlig for alle Folck / ad Jøderne skulde være rede paa den Dag / ad hefne dem paa ders Fiender. 14 De ridende Postbud paa Veyløbere / (som vare) de Muuler / droge snarligen ud / oc skyndede dem / efter Kongens Ord / oc den Befaling blev gifven i Susan Hofvedstaden. 15 Oc Mardochæus gick ud fra Kongen i Kongelige Klæder / i blaat oc hvit / oc med en stoor Guldkrone / oc en kostelig Linnet Kaabe / oc Purpur / oc Susan Stad frydede sig oc var glad. 16 Der var kommit et Lius oc Glæde til Jøderne / oc Fryd oc Ære. 17 Oc i hvert Land / oc her Stad / til hvilcken sled Kongens Ord oc hans Befaling ankom / var Glæde oc Fryd iblant Jøderne / Gæstebud oc gode Dage / ad mange af Folckene i Landet / blefve Jøder / Thi Jødernes Fryct kom ofver dem. |