Esther 9 1 IX. Capitel. OC i den tolfte Maaned / det er Adar Maaned / paa den trettende dag i den samme (Maaned/) der Kongens Ord oc hans Befaling kom an / ad det skulde skee paa den dag / som Jøderns Fiender haabede / ad ofvervelde demm / da vendte det sig om / ad Jøderne / de self ofverveldede deres Fiender. 2 Da forsamlede Jøderne dem i deres Stæder / i alle Kong Asveri Lande / ad legge Haand paa dem / som dem vilde ont. Oc ingen kunde slaa dem imod / thi ders Fryct var kommen ofver alt Folcket. 3 Oc alle Fyrster i Landet / oc Statholdere / oc Landsherrer / oc Kongens Befalingsmænd / ophøyede Jøderne / thi Mardochæi Fryct kom ofver dem / 4 Fordi ad Mardochæus var stoor i Kongens Huus / oc hans Rycte kom ud ialle Land / Thi Manden Mardochæus tog til / oc blef mæctig. 5 Saa sloge Jøderne paa alle deres Fiender med Sverdsalg / oc ihielsloge oc omkomme (dem/) oc giorde efter deres villie / imod dem som vare ders Fiender. 6 Oc i Susan Hofvedstaden / ihielsloge Jøderne / oc omkomme fem hundrede Mænd. 7 Oc Parsandatha / oc Dalphon / oc Afpatha / 8 Oc Poratha / oc Adaila / oc Aridatha / 9 Oc Parmastha / oc Arissai / oc Aridai / oc Vajesatha / 10 Tj Amans Sønner / som var Medatha søn / Jødernes Fiendis / sloge de ihiel. Men de lagde icke deres Haand paa Rofvet. 11 Paa den samme Dag kom de Ihielslagens tall i Susan Hofvetstad for Kungen. 12 Oc Kongen sagde til Dronning Esther : Jøderne hafde ihielslaget oc omkommet fem hundrede Mænd / oc tj Amans SØnner / i Susan Hofedstaden / hvad hafde de giort i de andre Kongers Lande? Oc hvad beder nu / oc det skal gifvis dig? Oc hvad begærer du meere / oc det skal skee. 13 Oc esther sagde : Behager det Kongen vel / da gifves ocksaa i morgen Jøderne (lof) som ere i Susan / ad giøre efter denne Dags befaling / oc ad de henge Amans tj sønner paa Træet. 14 Oc Kongen befalede ad giøre saa / oc der blef gifven Befaling i Susan / oc de hengde Amans tj Sønner. 15 Oc Jøderne forsamlede sig / som vare i Susan / ocsaa paa den fiortende Dag i Adar Maaned / de ihielsloge i Susan tre hundrede Mænd / men de lagde icke deres haand paa godzet. 16 Men de andre Jødern / som (vare) i Kongens Land / komme til hobe / oc beskærmede deres Ljf / oc finge Roo for deres u-venner / oc ihielsloge deres Fiender / fem oc halfierdesindstive tusinde / men de lagde icke deres Haand paa Rofvet. 17 (Det skeede) paa den trettende Dag i Adar Maaned / oc de hvilede dem paa den fiortende Dag i den samme: Oc giorde den til Gæstebuds oc Fryds Dag. 18 Men Jøderne som vare i Susan / vare komne til hobe / baade paa den trettende i den samme / oc paa den fiortende (dag) i den samme / oc paa den fiortende (dag) i den samme / oc de hvilede paa den femtende Dag i den samme / oc den giorde de til Giestebuds oc til Frydsdag. 19 Derfor giorde Jøderne paa Landsbyer / som boede udi obne Byer / den fiortende dag i Adar Maaned / til Gæstebuds oc Fryds oc en lystig Dag / oc paa hvilcken den eene skulde sende den anden Skenck. 20 Oc Mardochæus bestre disse ting / oc sende Bref til alle Jøderne ( som vare) i alle Kong Asveri Lande / baade nær oc langt fra / 21 Ad giøre dem en Skick / ad ede skulde holde den fiortende Dag i Adar Maaned / som den femtende i den samme / i hvert Aar / 22 Efter de Dage / paa hvilcke Jøderne hafde Roo for deres Fiender / oc den Maaned / som var omvendt for dem / fra bedrøfvelse til glæde / oc fra Sorg til en lystig tjd / ad de skulde holde dem for Gæstebuds oc Fryds Dage / paa hvilcke den ene skulde sende den anden Skenck / oc Gafver til de Fattige. 23 Oc (hver af) Jøderne toge samptlig ved det som de hafde begynt ad giøre / oc som Marbochæus skref dem til. 24 Thi Aman Medatha Søn den Agagither / alle Jødernes Fiende / hafde tænckt mod Jøderne ad omkomme dem / oc hafde Ladet kaste Pur / det er Laaddet / ad fordærfve oc ad omkomme dem. 25 Oc der hun var gaaen til Kongen / hafde hand befalit ved Brefve / ad hans onde Anslag / som hand hafde optænckt mod Jøderne / skulde komme tilbage paa hans Hofvet : oc de skulde ophenge hannem / oc hans Sønner / paa Træet. 26 Derfor kaldede de de Dage Purim / efter det Purs nafn : for den Sags skyld / efter alle det Brefs Ord : Oc hvad de hafde seet derhos / ov hvad dem var hendit / 27 Optoge Jøderne / oc vedtoge det paa sig / oc paa deres Sæd / oc paa alle dem som gafve sig til dem : ad ingen maatte ofvertræde det / ad de jo hulde disse to Dage / eftersom de blefve skrefne / oc efter deres tjd / hvert Aar. 28 Ad de Dage skulde blifve ihukomne / oc hulte af hvert Slect / Frændskab / hvert Land oc hver Stad : oc ad de Purims dage skulde icke forgaae iblant Jøderne / oc ad deres ihukommelses skulde icke ophøre fra deres Sæd. 29 Oc Dronning Esther / Abihabs Datter / oc Mardocæus den Jøde / skrefve heel krafteligen /ad stadfæste dette Purims Bref anden gang. 30 Oc hand sendte Bref til alle Jøderne / til hundrede oc siu oc tive Lande / i Asveri Kongerige / med kierlige oc trofaste ord. 31 Ad stadfæste de Purims Dage / paa deres Tjder / eftersom Marbochæus den Jøde / oc Dronning Esther / hafde stadfæstet ofver dem / oc eftersom de hafde stadæfstet ofver dem self / oc ofver deres Sæd. 32 Fastens oc deres Raabs Handel. Oc Esthers ord stadfæstede de Purims handel / oc det blef skrefvet i Bogen. |