Ezekiels bog 24 1 XXIV. Capitel. OC HErrens Ord skeede til mig / i det niende Aar / i den tiende Maaned / paa den tiende (Dag) i Maaneden / oc sagde: 2 Du Menniskis Søn / sigendis: Skick dig denne Dag nafn / ja lige denne Dag / (Thi) Kongen af babylon hafver rustit sig imod Jerusalem / lige paa denne Dag. 3 Oc leg en LIgnelse for det gienstridige huus / oc sjg til dem / Saa sagde den HErre HErre / sæt en Gryde til / sæt til / oc lad ocsaa vand der udi. 4 Leg de Stycker som høre der til / tilsammen der i / alle de bedste Stycker / Lenderne oc Skuldrene / fyld (den) med de bedste Marfstycker / 5 Tag det bedste af Hiorden / oc optænd Beene der under / lad dens Saad siude ocsaa / ja lad dens Marfstycker taages der udi. 6 Derfor saa sagde den HErre HErre / Vee den morderiske Stad / som er en Gryde / hvis skum er i den / oc dens skum kom icke af den. / Tag eet stycke der ud efter det andet / Du tørst icke kaste Lod der ofver / (hvilcket først skal ud.) 7 Thi dens blood er udi den / den hafde lagt det ofven paa en slet Klippe / den gaf det icke ud paa Jorden / der som mand kunde hafve skiult ofver det med Støf. 8 Til ad lade opkomme Vrede / til ad hefne harm / hafver jeg ladet dens Blood værit paa en slet Klippe / ad det skulde icke skiulis. 9 Derfor saa sagde den Herre HErre / Vee den mordiske Stad / Jeg vil ocsaa giøre Boolen stoor. 10 Bør megen Ved / optænd Jlden / siud Kiødet / oc kom vel Urter (der udi) oc lad Marfstyckerne brænde. 11 Oc sæt den tom paa dens Glæder / ad den kand blifve heed / oc dens Kaabber kand brændis i den / oc dens ureenhed kand smeltis / ad dens skum kand fortæris. 12 Den plagede sig med uræt / oc dens megen skum vilde icke gaa af den / dens skum blifver i Jlden. 13 J djn ureenhed er skam / Ad dersom Jeg end gierne vilde giøre dig reen / daa reensede du icke dig / du vilt icke reense dig meere af djn ureenhed / indtil Jeg hafver ladit mjn Grumhed hvile paa dig. 14 Jeg HErren hafver talet det / Det kommer / oc Jeg hafver giort det / Jeg vil icke forsømme det / oc Jeg vil icke spare / oc ey heller lade mig det angre / efter dine Veye / oc efter dine Jdrætte skulle de dømme dig / siger den HErre HErre. 15 Oc HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : 16 Du Menniskis Søn / See / Jeg vil tage fra dine Øynes Lyst ved en Plage / Men du skalt icke klage / oc ey græde / oc djn Graad skal ey komme herfor. 17 Lad af ad skrige / du skalt ingen Døds Klage føre / Bind djn Hue paa dig / oc drag dine Skoo paa dine Fødder / oc du skalt icke skiule skægget ofver Munden / oc du skalt icke æde Folckis Brød. 18 Oc jeg talde til Folcket om Morgenen / oc mjn Hustru døde om Aftenen / oc jeg giorde om Morgenen / som mig var befalet. 19 Oc Folcket sagde til mig / Vilt du icke gifve os tilkiende / hvad de Ting betyde os / efterdi du giør (saa?) 20 Oc jeg sagde til dem / HErens Ord skeede til mig / oc sagde : 21 Sjg til Jsraels Huus / Saa sagde den HErre HErre / See / Jeg vanhelliger mjn Helligdom / eders Skyckis herlighed / eders Øynes lyst / oc eders Sielis skaansel / oc eders Sønner oc eders Døttre / som J lode (efter eder) skulle falde ved Sverdet. 22 Oc j skulle giøre saa / som jeg giorde / J skulle icke skiule Skegget ofver Munden / oc icke æde Folckis Brød. 23 Men eders Prydelse skal være paa eders hofveder / oc eders Skoo paa eders Fødder / j skulle icke klage / oc ey græde / Men j skulle vansmæctes for eders Misgierninger / oc suncke den eene mod den anden. 24 Oc Ezechiel skal være eder til en underlig Ting / J skulle giøre efter alt det som hand hafver giort / naar det kommer / oc j skulle vide / ad Jeg er den HErre HErre. 25 Oc du Menniskis Søn / Mon icke paa den dag / naar Jeg skal borttage fra dem deres Mact / deres Æris Glæde / deres Øynes lyst / oc deres Sielis opløftelse / deres Sønner oc deres Døttre / 26 (Mon icke) paa den samme Dag / skal komme een til dig / som er undflyet / ad kundgiøre det? 27 Paa den Dag skal djn Mund opladis / med hannem som er undflyyt / oc du skalt tale / oc icke meere være stum / Oc du skalt være dem til et underligt Tegn / oc de skulle vjde / ad Jeg er HErren. |