Ezekiels bog 31 1 XXXI. Capitel. OC det skeede i det ellefte Aar / i den tredie (Maaned/) paa den første (Dag) i Maaneden / ad HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : 2 Du Menniskis Søn / sjg til Pharao 3 Kongen i Ægypten / oc til hans mænge / hvem est du ljg i djn herlighed? 4 See / Assur (var som) et Cederstæ paa Libano / deylig med Greene / oc som gaf Skygge med Løv / oc gandske høy / oc hans top vaar iblant tycke Greene. vandet giorde det / ad hand blef stoor / Afgrunden ophøyede hannem / Folderne der udi / ginge hvert tring omkring Bullen der af / oc udlod sine Bæcke til alle Træer i Landet. 5 Derfor blef hand høyre end alle Træerne i landet / oc der blefve mange Greene der paa / oc Qvistene der paa b lefve lange / for det meget Vand / der hand skiød Qviste. 6 Alle Himmelens Fugle giorde Rede paa hans Qviste / oc alle Diur i Marcken aulede under hans Greene / oc der boede alle mangfoldige Folck under hans Skygge. 7 Saa blev hand deylig ved sin stoorhed / ved sine lange Greene / thi hans Rood var hos meget Vand. 8 Ceder træerne i Guds Have / ginge hannem icke tilforn / Fyritræerne vare icke lige ved hans Green / oc Kastanitræerne vare icke som hans Qviste / der var intet Træ i Guds Have ligt ved hannem i deylighed. 9 Jeg giorde hannem deylig / med sine mange Greene / oc alle Edens Træer / som vare i Guds Have / baare Afvind ved hannem. 10 Derfor saa sagde den HErre Herre / fordisaa du est blefven sa høy paa Vext / ja for hand lod sin Top staa i blant tycke Greene / oc hans Hierte er ophøyet / formedelst hans høyhed / 11 Da hafver Jeg gifvit hannem i den Mæctigis Haand iblant Hedningene : hand skal jo handle (efter sin Villie) med hannem : jeg hafver uddrefvit hannem / for hans ugudelighed. 12 Oc Fremmede / som ere stercke iblant Hedningene / skulle vist udrydde hannem / oc lade hannem fare paa Biergene / oc hans Greene skulle falde i alle dale / oc hans Qviste sønderbrydes / hos alle Bæcke i landet. Oc alle Folck paa JOrden skulle bortvige fra hans Skygge / oc forlade hannem : 13 Alle Himmelens Fugle skulde hvile paa hans Fælde / oc alle Diur paa Marcken skulde være hos hans Greene. 14 Paa det ad igen Træ hos vandet skulde ophøye dem ved deres Vext / oc ey lade deres Top sslaa iblant tycke Greene oc ey deres Ulme forlade sig paa sig self vor deres højeds skyld / ja ingen af dem som dricke vand : Thi de ere alle ofvergifvne til Døden / (ad komme) under Jorden / iblant Menniskenes Børn / til dem som nedfare i Grafven. 15 Saa sagde den Herre Herre / Paa den Tjd / der hand foor ned tilhelfvede / da gjorde Jeg sorrig / Jeg lod Afgrunde skiule ofver hannem / oc opholt Strømmene der af / oc der blefve stemmede mange Vand / oc Jeg giorde / ad Libanon sørgede for hannem / ja alle Træer paa Marcken / som hvert hafde daanit ofver hannem. 16 Jeg lod forfærde Hedningene for hans falds liud / der jeg støtte hannem ned under til helfvede / med dem / som fare ned i Grafven. Oc alle Edens Træer / det æddelste oc beste paa Libanon alle (Træer) som dricke Vand / blefve trøstede nederst i Jorden. 17 Ja de nedfoore med hanem til helfvede / til dem som vare slagne med Sverd : de som hafde været hans Arm / (oc) hafde siddet i hans Skygge midt iblant Heningene. 18 Ved hvem est du lignet / du som varst saadan i Ære oc Herlighed / iblant Edens Træer? Ja du mot nedfare med Edens TRæer / hen under Jorden / iblant dem som hafve Forhuud skalt du ligge / med de Jhielslagne ved Sverdet : Denne er Pharao oc all hans mænge / siger den HErre HErre. |