Ezekiels bog 32 1 XXXII. Capitel. OC det skeede i det tolfte Aar i den tolfte (Maaned) paa den første (Dag) i Maaneden ad HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : 2 Du Menniskis Søn / Tag paa et Klagemaal ofver Pharao / Kongen af ægypten / oc sjg til hannem / Du est lignet ved en ung Løve iblant Hedningene / oc du est som Hvalfisken i hafvet / du far fræm i dine Strømme / oc rør Vandet med dine Fødder / oc giør deres Strømme skidne. 3 Saa sagde den HErre HErre / Jeg vil kaste mit Garn ud ofver dig i Mange Folcks Forsamling / 4 Oc Jeg vil optage dig i mit Garn / oc Jeg vil lede dig paa Landet / Jeg vil kaste dig paa Marcken / 5 Oc Jeg vil lade alle himmelens Fulge hvile paa dig / oc jeg vil mætte alle Diur paa Jorden af dig. 6 Oc jeg vil kaste i dit Kiød paa biergene / oc opfylde Dalene med djn Høyhed. Jeg vil vande Landet / som du svømmede udi / da dit Blod / indtil Biergene / oc Bæckene skulle blifve fulde af dig. 7 Oc naar Jeg ødelegger dig / da vil Jeg skiule Himlene / oc giøre deres Stierner mørcke / Jeg vil ofverdrage Solen med Skyerne / oc Maanen skal icke gifve sit skin. 8 Jeg vil lade alle klare Lius i himmelen blifve mørcke ofver dig / oc jeg vil giøre Mærckhed ofver dit Land / siger den HErre HErre. 9 Oc Jeg vil fortørne mange Folckes Hierter / naar Jeg fører djn undergang iblant Hedningene / i de lande som du icke kiender. 10 Oc Jeg vil komme mange Folck til / ad forfærde sig stoorligen ofver dig / oc deres Konger skulle saare grue for djn skyld / naar Jeg lader mit sverd blincke for deres Ansict / oc de skulle forfærdes hasteligen / hver i sit hierte / paa dit Falds Dag. 11 Thi saa sagde den HErre Herre / Kongens Sverd af Babylon skal komme ofver dig / 12 Jeg vil lade djn mangfolrdighed faldne ved de Stærckes Sverd / de som ere alle stercke iblant hedningene / oc de skulle ødelegge Ægyptens hofmod / ad alle dens mænge skal adspredis. 13 Oc Jeg vil ødelegge alle dens Diur / fra mange Vand / oc intet Menniskis Food skal traade i dem meere / oc intet Diurs Kløfve skal traade i dem. 14 Da vil Jeg giøre deres Vand klare / oc lade deres floder flyde som Olie / siger den HErre HErre. 15 Naar jeg øder Ægypti Land / oc Landet blifver øde af det som var af fuld af / naar Jeg slaar alle som der i boe / od de skulle vide / ad Jeg er HErren. 16 Dette er et Klagemaal / oc beklager j det / Hedningenes Døttre skulle beklage det / ofver Ægypten oc ofver alle dens mangfoldighed skulle de beklage det / siger den HErre HErre. 17 Oc det skeede i det tolfte Aar / paa den femtende (Dag) i Maaneden / skeede HErrens ord til mig / oc sagde : 18 Du Menniskis Søn / begræd Ægyptens mangfoldighed / ov nedstød den / den oc de ypperlige hedninges Døttre / hen under Jorden / med dem / som nedfare i Grafven. 19 Hvor af varst du deylig? Far ned / oc leg dig hos dem som hafve Forhud. 20 De skulle falde iblant de Jhielslagne med Sverdet / den er gifvet under Sverdet / sleber den oc alle dens mangfoldighed 21 De Stærcke iblant Kæmperne skulle tale til hannem midt af Helfvede / med hans hielpere / De ere nedfarne / de ligge med dem som hafve Forhud / som ere ihielslagne emd Sverdet. 22 Der (ligger) Assur oc all dens hoob / omkring hannem ere hans i Grafver / de ere ale slagne som fulde ved Sverdet. 23 Hves Grafver ere giorde ved siderne i huulen / oc dens Forsamling var tring omkring dens Graf / de ere alle ihelslagne oc fulde ved Sverdet / som giorde forskreckelse i de Lefvendes Land. 24 Der (ligger) Elam oc all dens mangfoldighed omkring dens Graf / de ere alle slagne som fulde ved Sverdet / oc nedfoore med dem som hafve Forhuud / hen under Jorden / som udgafve deres Forskreckelse i de Lefvendes Land / oc baare deres skændzel med dem / som fare ned i Grafven. 25 De redde dens Seng midt iblant de Slagne / med dens mangfoldighed / dens Grafver vare omkring hannem / de hafde alle Forhuud / vare ihielslagne med Sverdet / Thi deres Fryct var udgifven i de Levendes Land / oc de baare deres skændzel med dem / som fare ned i Grafven / hver blev iblant de Jhielslagne. 26 Der ligger Mesech / Thubal / oc all dens mangfoldighed / oc dens Grafver trint omkring hannem / alle disse hafde Forhuder / vare ihielslagne med Sverdet / Thi de udgafve deres rædsel i de lefvendes Land. 27 Oc skkulle de icke ligge hos de Stercke / som ere faldne af dem / som hafde Forhuud? Som nedfoore til helfvede med deres Krjgstøy / oc lagde deres Sverd under deres Hofveder / oc deres Misgierninger vare hver ofver deres been / thi (de vare) de Stærckes forskreckelse i de Lefvendes Land. 28 Ja oc du / du skalt sønderbrydis midt iblant dem som hafve Forhuud / oc ligge hos de Jhielslagne ved Sverdet. 29 Der ligger Edom / dens Konger oc alle dens Fyrster / som ere lagde med deres Styrcke hos de Jhielslagne med Sverdet / de skulle ligge hos dem som hafve Forhuud / oc hos dem som nedfare i Grafven. 30 (Der ligge) alle de Fyrster af Norden / oc alle Zidonier / som ere nedfarne med de Jhielslagne / deres Forfærdelse / som blefve beskæmmede af deres Styrcke / oc de skulle ligge med Forhuud hod de Jhielslagne med Sverdet / oc bære deres skam med dem / som nedfare i Hulen 31 Disse skal Pharao see / oc trøste sig ofver alle sin mangfoldighed som ere ihielslagne med Sverdet / Pharao oc all hans Krjshær / siger den HErre HErre. 32 Thi JEg skal sende mjn Forskræckelse i de Lefvendes Land : Saa skal Pharao / oc all hans mangfoldighed / blifve liggendis iblant dem / som hafve Forhuud / oc de Jhielslagne med Sverd / siger den HErre HErre. |